Musik og kreativitet

Dragør Bibliotek bød i weekenden på både jazzmusik og handskedukker
Mads Hansen Trio spiller jazzmusik i gårdhaven. Foto: TorbenStender.
Mads Hansen Trio spiller jazzmusik i gårdhaven. Foto: TorbenStender.

I lørdags, den 17. august, afholdt Dragør Bibliotek sommerfestival med kreativt værksted for børn og jazzmusik i den hyggelige gårdhave på Vestgrønningen.

Biblioteket havde inviteret kunstneren Maria Lau Krogh til at komme og afholde et kreativ værksted, hvor de fremmødte børn og deres medbragte voksne kunne lære hvordan man kan fremstille en handskedukke.

Samtidig var det muligt at nyde jazzmusik fra en tætpakket gårdhave, hvor Mads Hansen Trio optrådte. De mange tilhørere blev primært udsat for musikalske numre fra Mads Hansens eget bagkatalog.

Sommerfestivalen er blevet til i et samarbejde mellem Dragør Bibliotek og Refleksioner: forening for samtidskunst samt med støtte fra Dragør Kommunes Kultur- og Eventpulje.

Der er gang i produktionen af handskedukker inde på biblioteket. Foto: TorbenStender.
Der er gang i produktionen af handskedukker inde på biblioteket. Foto: TorbenStender.

Fik du læst?