Fest og farver i den gamle bydel

Dragør Gadelaug inviterer til en hyggelig dag med musik, aktiviteter og gode tilbud

Lørdag den 7. september bliver Dragørs gader fyldt med liv og glade dage, når Dragør Gadelaug byder på en dag spækket med oplevelser for hele familien.

Omkring middag kan børnene pynte sig ved glimmerstationen og få ansigtsmaling, mens Emilie Schiøtt spiller livemusik. Den Grønne Bønne serverer samtidig gratis kaffe og lemonade til de fremmødte.

Senere på eftermiddagen vil Beatles-duoen »TWO OF US« skabe en skøn stemning på Neels Torv.

Hvis vejret tillader det, vil Hammers Have også stå klar med friske blomster og grønne planter.

Dagen igennem kan både børn og voksne være med til at lave Dragørs længste tegning op ad Kongevejen.

Fik du læst?