Når efteråret rammer, stiger risikoen for storm. Samtidig stiger bekymringen hos Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup. For som lavtliggende kystkommune er Dragør stærkt udsat for forhøjet vandstand.
»Vi er sikret med et digeniveau op til 1,7 meter i Dragør. I oktober 2023 havde vi en stormflod, hvor vi blev ramt, selv om der nærmest var fralandsvind. I kommuner længere sydpå havde de en 100-årshændelse med vandstand på 2,20 meter. Hvis man taster den vandstand ind i Dragør Kommune, kan man se, hvor mange huse, der bliver ramt på oversvømmelseskortet,« siger borgmesteren.
En indtastning på hjemmesiden klimatilpasning.dk viser, at en stormflod på 2,2 meter i Dragør Kommune blandt andet vil betyde, at Søvang, Sydstranden frem til Krudttårnsvej og Dragør by frem til Engvej vil stå under vand. Vandmasserne vil nogle steder nå næsten halvanden kilometer ind i landet fra kysten.
Efter stormfloden oplevede Kenneth Gøtterup da også en vilje fra regeringen til at handle. Sammen med borgmestre fra 21 af de andre stormramte kommuner blev Kenneth Gøtterup sidste år inviteret til møde med miljøminister Magnus Heunicke – men det førte ikke meget med sig, lyder det fra borgmesteren.
»Vi talte om de massive udfordringer med kystsikring, og der blev afsat penge til genopretning, men der blev ikke taget dybe skridt til at komme videre med kystsikringen,« siger han.
Kvalificeret rapport
Nu åbner en ny rapport om stormflodssikring af København op for diskussion af det næste skridt. Og selv om rapporten giver anledning til nogle bekymringer – specielt om finansiering af den op til 2,8 milliarder kroner dyre del af kystsikringen, der vedrører Dragør Kommune – glæder Kenneth Gøtterup sig over, at der er kommet tal og forslag på bordet.
»Jeg har fuld respekt for arbejdet. Det er en kvalificeret rapport, der helt tydeligt sender et signal om, at det ikke kan diskuteres, om der skal være kystsikring eller ej,« siger borgmesteren.
Kystsikringen vil ikke være usynlig – og den vil også kunne ses i områder, der ikke ligger lige op til kysten. For sikringen mod oversvømmelser kommer til at involvere hele kommunen. Amagers lave højde over vandoverfladen, Dragør Kommunes 13 kilometer lange kystlinje og bebyggelsernes fordeling er nemlig væsentlige faktorer.
»Mange steder i landet går kystsikring ud på at beskytte en meget lille gruppe i yderste række mod havet. Men Dragør er bygget længe før, man tænkte på kystsikring, og op gennem 60’erne udviklede man med parcelhuskvarterer langs kysten. Så kystsikringen er ikke blot et mellemværende mellem første række og kommunalbestyrelsen,« siger borgmesteren og fortsætter:
»Uanset hvilken model, vi får, vil den komme til at forandre kystlinjen, og vi kan også få en situation med ændrede landskaber ved Store Magleby.«
Kommende generationer
Borgmesteren står inde for de forslag, kommunalbestyrelsen har vedtaget om en fremskudt kystsikring på dele af kyststrækningen, og han advarer samtidig mod kortsigtede beslutninger.
»Både som politikere og borgere skal vi have for øje, at vi skal tage beslutninger, der hindrer en trussel mod lokalsamfundet. Vi skal ikke kun tænke på os, der bor her i dag, men også på kommende generationer. Når man går rundt på en sensommerdag i solskin kan man sagtens tænke, at det nok skal gå, men når man kigger på scenarierne for 2075, skal man have for øje, at det kun er 50 år ude i fremtiden. Om 100 år er risikoen større, og det kan være vore børnebørn, der bliver ramt. Så vi skal tænke generationsansvaret ind,« oplyser Kenneth Gøtterup.
Borgerinddragelse
Det bliver ikke politikerne alene, der skal tage disse beslutninger, lover Kenneth Gøtterup.
Den seneste rapport er en del af et samlet overblik, der lander omkring årsskiftet – og når det samlede forarbejde ligger klar, skal de politiske drøftelser begynde.
»Det er helt afgørende, at vi får ordentlige borgermøder med ordentlig transparens og ordentlige vilkår, så borgerne kan byde ind. Vi har allerede nu haft en meget lang borgerinddragelse, hvor vi har talt om kystsikring, og det skal fortsat prioriteres,« siger borgmesteren, der understreger, at der stadig er lang vej, før der ligger endelige afgørelser.
»En enig kommunalbestyrelse har for år tilbage valgt en fremskudt sikring, og jeg står på mål for, at det er den rigtige vej, men det kræver tilladelse til at arbejde i beskyttede områder. Nu kommer der så en statslig arbejdsgruppe, der skal laves anlægslov og holdes høringer, så tidshorisonten er lang, og vi skal også igennem afvejninger om, hvilke modeller vi skal arbejde med,« siger borgmesteren, der også forudser diskussioner om finansieringen.
En pris på op til 2,8 milliarder kroner for Dragørs strækning alene, i runde tal svarende til 190.000 kroner pr. indbygger – det er beløb, som borgmesteren kalder urealistisk for en lille kommune.
»Vi skal både finde ud af, hvilken sikringsmodel vi skal have, og hvordan den skal finansieres. Min forventning er, at der kommer en ny udmelding om finansiering, når den fulde afrapportering kommer i december,« siger han og afrunder med ordene:
»Rapporten handler om nultolerance i forhold til at sikre den kritiske infrastruktur. Men der er stor forskel på kommunernes behov for at beskytte deres byer og statens behov for at sikre den kritiske infrastruktur, så det er vigtigt at finde løsninger, der tilgodeser begge behov. Vi vil gerne forhandle og finde den løsning, der er bedst for Dragør, men den endelige beslutning ligger hos regeringen.«
Forundersøgelsen
Forundersøgelsens opdrag har været at sikre hele København til tilnærmelsesvis nultolerance over for oversvømmelse, og omfatter de fire kommuner Hvidovre, Dragør, Tårnby og København.
Efter færdiggørelse forelægges undersøgelsens resultater for regeringen og kommunalbestyrelserne med henblik på politisk stillingtagen til gennemførelse af projektet.
I undersøgelsen deltager Transportministeriet, Sund & Bælt, Miljøministeriet/Kystdirektoratet assisteret af DMI, By-, Land- og Kirkeministeriet, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Hvidovre Kommune, Dragør Kommune, Metroselskabet, Københavns Lufthavne, DSB og Banedanmark.
Derudover er der etableret interessentgruppe med centrale interessenter, herunder eksempelvis By & Havn, Vejdirektoratet, HOFOR, BIOFOS, Energinet og Ørsted, som kan komme med input til konkrete delstrækninger og spørgsmål.
Forundersøgelsen er delt i fire delrapporter. Den samlede rapport forventes at udkomme nær årsskiftet.
Ny rapport forudser milliardregning for kystsikring i Dragør
Høje diger, en højvandsport samt nye kystlandskaber skal sikre Dragør Kommune og hovedstaden mod oversvømmelser – projekterne i Store Magleby og Dragør kan løbe op i 2,8 milliarder kroner…
