Med en version af »Oppe i Norge, der boede tre trolde« som præludium var stemningen sat for en høstgudstjeneste i børnehøjde i Store Magleby Kirke i søndags.
Kirken var smukt pyntet med farverige blomster og flotte opstillinger af græskar, porrer, æbler og meget andet fra årets høst i lokalområdet – og vindruer fra sognepræst Gitte Turins mors drivhus.
»Vi har pyntet op for at sige tak, og fordi det minder os om, at vi alle skal passe godt på Jorden,« lød det fra Gitte Turin til den store flok af børn, konfirmander og voksne, der havde trodset sensommerheden og var mødt op i kirken i stedet for at tage på stranden.
Klokken 10 havde kirken været fyldt af »voksne« kirkegængere og det traditionelle optog af folk i amagerdragter for at fejre den taksigelsesfest, som høstgudstjenesten er.
Men klokken 12 var det altså blevet tid for børn og barnlige sjæle, og Gitte Turin gjorde meget ud af at tale, så børnene blev fanget af det – og ikke så længe, at de kom til at kede sig.
»Vi mennesker prøver at planlægge alt og putte alt i kasser. Men tænk, hvis vi ikke havde noget ur. Hvad ville der så ske? Så gik det nok alligevel. For når man glemmer tiden, er der tid til at lege og have det sjovt. Så er man i nuet,« sagde Gitte Turin og fortsatte:
»Har I prøvet det der med at ligge på ryggen hele dagen og se på skyer? Så ser man pludselig en elefant, og så bliver det til en blomst og så til noget tredje.«
Hun fik også børnene engageret i en dialog om årstiderne, om september og om solsikker, og hvor meget vi får fra dem – fra solsikkekerner til olie og en flot buket på bordet.
»Som solsikker altid vender sig mod solen, vender vi mennesker os mod det, vi godt kan lide, og mod andre mennesker. For så bliver vi glade,« sluttede Gitte Turin. Og så fik alle i øvrigt en pose solsikkefrø med hjem, så der kan blive sået solsikker rundt i haverne i Dragør til næste sommer.
Pivhyggelig frokost for alle
Efter gudstjenesten var der frokost til alle – lækre retter leveret af Mad Med Mening – og store og små satte sig på bænke og stole rundt om kirkedøren i solen.
Gitte Turin smilede over hele hovedet – glad og tilfreds:
»Høstgudstjenesten har jo altid været noget særligt i Store Magleby. Og det er dejligt, at vi nu også kan samle mange til en børnegudstjeneste. Før lå den nemlig klokken 15, og da kom der ingen. Men for fire år siden flyttede vi den til klokken 12 og sørgede for, at der også var mad efter gudstjenesten, som der er til de voksnes høstgudstjeneste. For børnene skal da også have mad. Vi plejer at være omkring 100, og vi er nok lidt færre i år, men jeg synes, at der er rigtig god opbakning i forhold til vejret. Det er pivhyggeligt,« sagde hun.
Gitte Turin havde selv skyndt sig at hoppe ud af den tunge, varme præstekjole og i en sommerkjole, så snart postludiet havde klinget af. Og hun glædede sig over, at så mange af hendes konfirmander også havde udskudt strandturen til fordel for høstgudstjenesten.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Dahlia og folkedans på museet
De fleste – dog ikke konfirmanderne – fortsatte festen på Amagermuseet. Her kunne man se de lokale vise amagerdragten frem, hvis man ikke havde set dem i kirken.
De flotte dahliaer strakte hals mod solen i haven i alle deres mange forskellige farver og varianter. Og i museets stuer var de sat i vaser og i flotte blomsteropsatser, og man kunne stemme på sin favorit-dahlia.
Hele eftermiddagen igennem var der aktiviteter for både børn og voksne. Fra omvisning i dragtsamlingen i børnehøjde ved museumsinspektør Camilla Cziffery Nielsen til folkedans i sommerkøkkenet ved Amager Folkedansere.
Og havde man haft lidt ondt af Gitte Turin i den varme præstekjole, fik man næsten endnu mere ondt af de meget udholdende folkedansere, der hoppede og dansede omkring i de tykke, tætte dragter til veloplagte toner fra violin og trækharmonika. Utroligt nok smilede de alligevel.
»Ja, de har det varmt i dag. Men folkedansen og de traditionelle amagerdragter er jo bare en tradition, der går langt tilbage, når vi fejrer høstfest her. Det er en dejlig tradition, at man starter i kirken, hvor der er så flot pyntet op, og man så kan fortsætte her på museet i ånden fra de gamle amagerbønder, der jo også altid fejrede høsten,« fortalte Bente Walløe Poulsen, formand for Amagermuseets Venner.
