En ø, der i grove træk strækker sig fra Sdr. og Ndr. Kinkelgade, rundt langs Hartkornsvej og op til et stykke ind på lufthavnens område – med Dragør Fort som sin egen lille ø omgivet af vand på alle sider – sådan ser det værst tænkelige scenarie for oversvømmelser i Dragør Kommune ud om blot 50 år. Om 100 år kan det være endnu værre – for da forudses stormfloder at kunne blive endnu højere.
Det viser en ny rapport fra Sund & Bælt. Rapporten er den anden af fire analyser af den kystsikring, som er nødvendig for at beskytte København og de omkringliggende kommuner – og ikke mindst kritisk infrastruktur såsom lufthavnen, store veje og togforbindelser. Analysen omfatter København, Hvidovre, Tårnby og Dragør Kommuner.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Som store dele af hovedstadsområdet er Dragør Kommune lavtliggende, og derfor er der også brug for kystsikring. Den omfatter både den 13 kilometer lange kystlinje og en sikring »bagom« ved Store Magleby, der blandt andet skal beskytte Københavns Lufthavn mod oversvømmelser.
Hele herligheden forventes at koste 12–13 milliarder kroner plus omkring 150 millioner kroner i årlige driftsomkostninger. Alene Dragør Kommunes del kan koste op mod 2,8 milliarder kroner i etablering.
Det er dog først, når den endelige rapport ligger færdig sidst på året, at de politiske forhandlinger kan gå i gang. Indtil videre er der tale om en ekspertgruppes vurdering af, hvad der skal til for at sikre hovedstaden ved den værst tænkelige oversvømmelseskatastrofe i fremtiden.
Det vil i sidste ende være op til politikere, borgerhøringer og andre interessegrupper at finde et leje for, hvilken grad af beskyttelse man ønsker – og hvordan det skal finansieres – selv om rapporten allerede nu kommer med et bud.
»Udgangspunktet for arbejdet er, at finansieringen af stormflodssikringen vil blive delt mellem infrastrukturejere, kommuner og andre interessenter, der har gavn af sikringen,« hedder det.
Dragør Kommune indtager en særstilling i undersøgelsen, hedder det i en »Q & A« – altså en række svar på forudvalgte spørgsmål – på Sund & Bælts hjemmeside. Kommunen har i forvejen arbejdet med planer om at ændre kystlandskaberne, så oversvømmelser kan blive forhindret. Det er dog sket på et lavere sikringsniveau end den nultolerance, der lægges op til i rapporten. Men det betyder ikke, at de ikke kan blive en realitet.
»Der er ingen kritisk infrastruktur placeret i Dragør Kommune, hvorfor kommunens risikoprofil kan være en anden,« hedder det på hjemmesiden.
Derfor opereres der både med en basisløsning og en udvidet løsning for Dragør Kommune i undersøgelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Forandrede landskaber
Uanset hvilken løsning, der vælges, vil landskaberne både langs kysten og længere inde i landet omkring Store Magleby tage sig anderledes ud, når en eventuel kystsikring står klar efter 30 år.
I Store Magleby lægger rapporten blandt andet op til, at et dige skal føres fra Nyvangsvej, og at Fælledvej skal hæves to meter over den højde, vejen har i dag for at passere diget.
Diget og hævningen af vejen vil påvirke udsigten over de flade markstrækninger. Til gengæld kan det tilføre en ny værdi ved at fungere som bindeled mellem Store Magleby og Ullerup.
»Sikringsanlægget kan danne en ny forbindelse mellem de to landsbyer og dermed udgøre en ny rute og oplevelse i området, som med den rette designstrategi kan formidle historien om landskabsforandringerne både bagud og fremad i tid,« formuleres det i analysen.
Kystlandskaber og højvandsport
Også et dige ved golfbanen, Fasanstien og Fælledvej vil kunne fungere som oplevelsesrute. Ved Søvang planlægges diget at forsvinde ud i et nyt kystlandskab, der fortsætter indtil Drag-ør, hvor havnen laves om. Der laves en 25 meter bred port, der kan lukkes ved ekstremt højvande.
Rapporten forudser støj-gener ved etableringen, og for dyrelivet vil der også komme forandringer.
»Arealinddragelsen vil … ske på bekostning af værdifuld marin natur,« hedder det i rapporten, der dog også påpeger muligheden for at skabe nye rammer for dyreliv ved etableringen af kystsikringen.
Desuden kan det på længere sigt give nye muligheder for udendørs udfoldelser.
»Løsningsforslaget understøtter også store værdifremmende rekreative muligheder, herunder interaktionen og mødet med havet, friluftsliv, vandsport med videre,« hedder det.
Volde vil præge Store Magleby
Området ved Store Magleby Kirke er det højst beliggende område på Amager, men det betyder ikke, at der ikke skal stormflodssikres i og omkring den gamle hollænderby.
Formålet er blandt andet at beskytte lufthavnen mod oversvømmelser, men den skal også sikre, at Englandsvej er farbar, hvis der skal evakueres på grund af oversvømmelser. Den præcise udformning af digerne i Store Magleby er delvist påvirkede af hvilken sikring, der vælges på kyststrækningen i Dragør.
I rapporten fra Sund & Bælt lægges der op til en 2,9 kilometer lang strækning, der går gennem både Tårnby og Dragør Kommuner. Den begynder ved Ullerupdiget ved Tømmerupvej i Tårnby og krydser ind i Dragør Kommune ved Nyvangsvej.
Diget fortsætter til Møllevej syd for byen. Fælledvej hæves med to meter for at blive ført over diget. Efter Møllevej ligger store dele af området så højt, at det ikke er nødvendigt at beskytte mod oversvømmelser
– i hvert fald hvis der også er blevet etableret dige ved Nordstranden.
Digerne vil udgøre et stort indgreb i områdets landskabs- og kulturværdier, hedder det i rapporten, hvori det også påpeges, at øgede regnmængder og grundvandsstigninger i sig selv vil påvirke mulighederne for landbrugsdrift i området – så de kulturhistoriske værdier vil blive forringede uanset hvad. Til gengæld er der forskellige forhold med fredninger, private grundejere og luftfartssikkerhed, der skal tages højde for.
Den alternative løsning fører diget længere bagom Store Magleby, over Englandsvej og langs lufthavnen til enden af Hovedgaden. Den giver en bedre beskyttelse, end basismodellen vil gøre, men er dyrere.
Basisløsningen anslås at koste 228 millioner kroner plus moms, mens alternativet koster 326 millioner kroner. Såfremt den alternative løsning vælges langs kysten, kan anlægget i Store Magleby gøres mindre.
Et helt nyt kystlandskab
For Dragør Kommune udgør kyststrækningen – naturligvis – størstedelen af det område, der skal have kystbeskyttelsesanlæg.
Basisløsningen, der er stærkt beslægtet med den, som Dragør Kommune selv har indhentet forslag til, begynder i et dige, der går fra Ullerupdiget, langs Skovvej og til Dragør Golfklub. Kalvebodsvej skal hæves cirka to meter for at føre over diget. Det følger Fasanstien gennem skoven, og Fælledvej hæves for at passere diget.
Ved Poppelvej i Søvang skal diget forsvinde ud i et nyt kystlandskab, hvor der ved hjælp af klitter, lagunesøer, barriereøer og broer laves plads til øgede vandmængder. Forandringerne vil ramme flere habitatbeskyttede områder, men dele af strandengene vil blive bevaret.
Landskabsløsningen fortsætter til Dragør Fort og Havn. Ved havneområderne skal der skabes en samlet havneåbning mod nord. Her laves en spunscelledæmning med stenkastninger.
De store forandringer understreges af en 25 meter bred højvandsport. Langs Nordstranden suppleres med et kystlandskab, inden sikringen afsluttes ved mødet med endnu et sikringsanlæg ved Kystvejen.
Det alternative forslag, der giver maksimal sikring, kommer i endnu højere grad til at påvirke området. Linjeføringen er stort set den samme, bortset fra at den knækker ved Kalvebodsvej og Fælledvej for at undgå, at for mange træer skal fældes.
Kernen er højere diger og en endnu større forandring i kystlandskabet på samme strækning, som dækkes af basisløsningen. Havnen vil ligeledes skulle gennem en endnu større ombygning.
Basisløsningen opererer med digehøjder på mellem 1,4 og 7,7 meter, mens maksimalhøjden ved den alternative løsning er 10,2 meter.
Basismodellen vurderes til at koste 1,7 milliarder kroner, mens den alternative model runder 2,5 milliarder kroner.
Borgmester: Kystsikring handler ikke kun om husene i første række
Det er nødvendigt at sikre generelt mod oversvømmelser i en lavtliggende kommune som Dragør, siger borgmester Kenneth Gøtterup, der også peger på ansvaret for de kommende generationer – og på udfordringer med finansieringen…
