Vi har modtaget:

Budget 2025 – vi investerer i vores fælles velfærd

Større investeringer i børn, ældre og medarbejderkompetencer understreger dette års budgetaftale.

Vi er glade for endnu en gang at være med til at tage ansvar for kommunens økonomiske fundament, sådan som vi har været det hvert år siden 2001.

Vi er stolte af at bidrage til en budgetaftale, der fortsat sikrer til en positiv udvikling af Dragørs økonomi, samtidig med at vi investerer i vores velfærd.

Vilje til velfærd

For Socialdemokratiet har prioriteringen været helt klar: Der skulle investeres i børn og ældre. Vores fælles velfærd skulle have et løft.

Derfor er vi i særdeleshed glade for, at det er lykkedes at afsætte to velfærdspuljer til børn og ældre på hver 2 millioner kroner til varigt løft af velfærden. Puljerne bliver udmøntet senere, da vi ønsker input fra områderne og afventer analyser, så vi får prioriteret det, der har det største behov.

Derudover er der afsat yderligere 1 million kroner til den kommunale børnetandpleje.

Medarbejderne har via HMU tilkendegivet, at de ønsker mere kompetenceudvikling. Det har vi også haft mulighed for at prioritere, og der er afsat mere end 2 millioner kroner til dette hen over de næste fire år.

Øvrige investeringer

Den økonomiske situation tillader, at vi i alt øger udgifterne til driften af Dragør med i alt 6,5 millioner kroner og foretager nogle engangsinvesteringer.

Det betyder blandt andet, at vi investerer cirka 2 millioner kroner hen over de næste fire år på kompetenceudvikling til vores medarbejdere. Det har været et ønske fra medarbejderne, så derfor er vi ekstra glade for at kunne imødekomme dette.

Selvom det er lykkedes at investere i velfærden, er der ingen tvivl om, at vores velfærdssamfund er i brydningstid, og at store og ikke mindst svære prioriteringer venter forude. Samtale herom er vigtig at have i vores by. Derfor har vi afsat midler til en borgersamling – en ny måde at inddrage borgerne på, hvor vi kan drøfte udviklingen af fremtidens Dragør.

Der er også afsat midler til indkøb af flere elcykler til hjemmeplejen, som forhåbentligt kan gøre arbejdsdagen lidt nemmere.

Økonomisk politik

Vi bruger krone til krone, det vi kan på velfærd, samtidig med at vi overholder vores økonomiske politik. Overholdelse af den økonomiske politik er vigtig, da den sikrer os den bedste ramme for at drive kommunen. Vi får lagt tilstrækkeligt til side til fremtidige investeringer, og vi sikrer en kassebeholdning, der kan holde til uventede stød.

Det er afgørende med en ansvarlig økonomisk politik, hvor vi reagerer i god tid i stedet for at bremse hårdt op, når det allerede er gået galt.

Med budgetaftalen afdrager vi ekstra på vores gæld. Og det er godt, for det frigiver hen ad vejen yderligere penge, som vi så kan bruge på velfærd.

Tak til Konservative, Venstre og Moderaterne for et godt og ordentligt forhandlingsforløb. Vi er både stolte af og glade for at bidrage til konstruktivt samarbejde hen over midten til gavn for borgerne.

Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber, viceborgmester,

Ole H. Hansen, medlem af kommunalbestyrelsen,
og Peter Bjørn, formand for Socialdemokratiet i Dragør

Rent spin

Politisk stormvejr: Liste T’s angreb på borgmester åbner for ny debat om kritik og ansvar i Dragør.

Læs mere ...

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?