»Det har en kæmpe værdi at finde ud af, at selvom noget er svært, så kan man godt lære det og endda også blive god til det.«
Sådan beskriver håndværks- og designlærer Michael Andersen resultatet af det projekt, som han og kollegerne iværksatte sidste år på Dragør Skole.
Men før vi dykker ned i succesen, bør tiden spoles tilbage til den dag, hvor det hele begyndte.
Det var, da et ønske om at samarbejde mere med skolens omgivelser havde bredt sig i lærerstaben, at en lærer tog kontakt til Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården – et sted til stor glæde for byens pensionister og efterlønsmodtagere.
Snart blev alle lærerne inviteret på rundvisning, og det var her Michael Andersen og hans kollega Anne-Marie Brøndberg Mikkelsen stødte på den tidligere maler, Henning Matz.
»Han er i gang med det her naturprojekt, som handler om at øge bestanden af fugle her i området. Derfor bygger han fuglehuse i Wiedergårdens træværksted, og han tilbød så at lære børnene at bygge fuglehuse. Og det lød jo bare superinteressant for os,« fortæller Michael Andersen.
Før Henning Matz gik på pension, arbejdede han hele sit liv som maler. Han elskede sløjd og havde en drøm om at blive tømrer, men da ingen lærerplads bød sig, og skoletiden lakkede mod enden, måtte han kigge i andre retninger.
»Og så blev der en læreplads som maler ledig, og den tog jeg. Det var i 1966,« fortæller han.
I dag har han en stor passion for sit naturprojekt om at tiltrække flere fugle til lokalområdet, hvorfor han bruger megen tid i træværkstedet på Wiedergården, hvor han har holdt til de seneste ti år.
Mens nogle af lærerne fik etableret et samarbejde med Wiedergårdens pensionister om madkundskab, blev Michael Andersen og Henning Matz hurtigt enige om, at eleverne skulle lære at bygge fuglehuse.
Selvom Michael Andersen og Anne-Marie Brøndberg Mikkelsen begge er håndværks- og designlærere og godt selv ville kunne undervise børnene i projektet, var det i virkeligheden hele idéen, at de skulle undervises af en hjælpelærer udefra.
»Der sker noget andet, når det er nogen udefra, som underviser. Det er en anden energi,« fortæller Michael Andersen.
Noget, som også eleverne kunne mærke.
»De første to-tre gange skulle man lige vænne sig til, at man ikke kendte Henning i forvejen. Man kender jo normalt sine lærere og er vant til, hvordan de underviser, så man lyttede ligesom efter på en anden måde,« fortæller Frederik Thyssen Rasmussen, som er elev i sjette klasse på Dragør Skole.
Nye udfordringer
Projektet bar da også præg af den tidligere malers store erfaring.
Eleverne fik ikke bare lov til at arbejde med træ, som de ellers er vant til. Nej, der blev savet, hamret, skruet og malet, og selvom eleverne måske har haft den slags værktøj i hænderne før, blev der med Henning Matz ved roret gjort en dyd ud af, at eleverne brugte dem korrekt.
Det kunne være småjusteringer såsom at flytte sit greb på værktøjet eller helt nye øvelser, såsom at lære at bruge en skruemaskine.
»Det kan godt være, man godt kan bruge en sav, men det er fedt at lære, hvordan man bruger den mere effektivt. For eksempel var der mange, som holdt hammeren højt oppe, men det er meget bedre, når man holder længere nede,« fortæller Thilde Marie Sandholdt, som også er elev på Dragør Skole.
»Det er ikke normalt, at vi maler i Håndværk og Design. Der plejer vi mest at arbejde med træ. Så det er fedt, man har lært det nu, hvis nu man skal hjælpe med noget derhjemme,« tilføjer Frederik Thyssen Rasmussen, som også er elev på Dragør Skole.
For deres lærer Michael Andersen handler faget da også om at udstyre eleverne med færdigheder, der vil hjælpe dem med at klare de udfordringer, der sandsynligvis møder dem senere i livet – hvad enten det er at hjælpe deres forældre med at male eller en dag at hænge hylder op i deres egne hjem.
»Det er jo ikke alle, som har adgang til at arbejde med håndværk derhjemme, og nogle af dem møder det måske kun her i faget. Og fordi der har været så meget arbejde i det her projekt, håber jeg, det har plantet et lille frø i dem til den dag, noget skal ordnes i deres hjem eller haver,« fortæller han.
Det har derfor været en stor fordel at få hjælp fra Henning Matz, som ikke blot er bleg for at introducere nye redskaber og metoder, men også kommer med så megen erfaring, som eleverne kan lære af.
Ifølge den garvede maler var der dog behov for at drøfte tingene med lærerne undervejs, eksempelvis havde én opfattelse af, at »skrueprocessen« skulle klares med en skruetrækker.
»Men så måtte jeg jo sige til dem, at der ligger jo en skruemaskine lige dér, og det skal eleverne jo også lære at bruge. Så skaffede de nogle flere, så der cirka var en maskine til hver anden,« fortæller Henning Matz.
Skruemaskinen var ny for eleverne, og nogle af dem var da også en tand nervøse for at give sig i kast med den. Men i det tilfælde var det især vigtigt for Henning Matz, at de gav det et forsøg.
Han forklarer, hvordan særligt pigerne henvendte sig til ham med deres bange anelser, og at det i sådan en situation handlede om at berolige dem, vise dem, hvordan man gør, og derefter at lade dem selv prøve.
»Jeg forsøger ligesom at forklare dem, at der kommer et nyt trin bagefter, og så er det en fordel, at du bruger den arbejdsproces, som jeg viser dig, for det får du glæde af lige om lidt. Det driver mig at lære fra mig,« forklarer han.
Han havde oprindeligt planlagt at lave et samlesæt til eleverne, hvor de blot skulle samle, male og montere tagpap. Men da skoleledelsen ønskede mere læring i projektet, begyndte hjælpelæreren at tænke i nye baner. Det resulterede i arbejdstegninger, hvor elevernes opgave var at sætte mål på træstykkerne, save dem ud, lime og skrue dem sammen for til sidst at male og montere tagpap.
Og rækkefølgen var fast.
»Der er mange detaljer og en rækkefølge for, hvordan tingene skal gøres. Sammen med Henning satsede vi på, at det skulle være meget styret og trinvist, så børnene også lærer og får nogle tips til, hvordan man tilgår den her slags ting smartest,« forklarer håndværks- og designlærer Michael Andersen.
Det perfekte håndværk
Spørger man eleverne, hvad den største udfordring var, så er der et svar, som går igen: maleprocessen.
At male lyder måske temmelig fredeligt, i forhold til at eleverne ellers har haft gang i både sav og hammer. Men når malearbejdet skal godkendes af en gammel malermester, er det knap så let.
Og det fik eleverne da at føle.
»Det er blevet et flot resultat på grund af Henning, for han viser virkelig, hvordan man skulle gøre det, og går meget op i, at man gør det rigtigt,« fortæller elev Esther Bannor Kristensen, mens et par af hendes klassekammerater nikker genkendende.
De beskriver, hvordan flere af dem måtte male både et femte og sjette lag, før det var gjort korrekt nok til at blive godkendt.
Men faktisk har det også givet selvtillid, når de så til sidst kunne gøre det på den rigtige måde, fortæller Villum Grønfur Elbro.
»Jeg er glad for, at jeg har lært at male, for det var svært, og jeg var virkelig dårlig til i starten. Nu har jeg fundet ud af, at jeg godt kan tro lidt mere på mig selv,« fortæller han.
Også håndværks- og designlærer Michael Andersen bed mærke i hjælpelærerens ordentlighed:
»Henning er jo gammel maler, så derfor skal det bare være håndværksmæssigt i orden, og det er faktisk også det, vi forsøger at give videre til børnene her. De vil jo typisk gerne være lidt hurtigt færdige og så videre.«
Han indrømmer, at kravene til elevernes arbejdsindsats er en væsentlig fordel ved samarbejdet med Henning Matz, da det netop er den slags krav, han selv kunne have været uopmærksom eller endda lettet lidt på.
Hænder brugt til andet end at swipe
Selvom processen var svær, bød den ikke alene på udfordringer. Netop fordi eleverne måtte over nogle bump på vejen, var der også en hel masse sejre undervejs.
Eksempelvis når man fandt ud af, at sømmet røg hurtigere i bund, hvis man holdt hammeren anderledes. Eller når man besejrede sin frygt for skruemaskinen. Eller når man rettelse efter rettelse endelig fik godkendt sin maling:
Og så er vi tilbage til, hvor artiklen blev indledt – nemlig ved succesen. Dér, hvor projektet, ifølge Michael Andersen, giver mest mening.
»Vi håber jo som minimum, at det får eleverne til at få noget selvværd og gåpåmod, når de oplever, at de godt kan lave fysiske ting med hænderne, og det ikke kun handler om at swipe på telefonen,« siger han.
Og hvis man spørger til samarbejdet med Dragørs Aktivitetshus, er der kun anerkendende ord at hente fra håndværkslæreren:
»Det har været et kæmpe arbejde for ham, og han har efterhånden lagt utallige timer i det. Det har jo været frivilligt, men han er mødt troligt op hver eneste morgen. Det er jeg meget imponeret over.«
Projektet har trukket en smule ud, og det, der var planlagt til at vare fire uger, endte med at strække sig over næsten femten uger.
Ifølge Michael Andersen er lærerne dog vant til, at tidsplaner ikke altid holder, og selvom »fuglehusprojektet« tog længere tid, end det var forventet, har eleverne stadig haft en positiv oplevelse.
Mens nogle af dem påpeger, at det har været sjovt, hyggeligt og styrkende for fællesskabet, afslutter elev Esther Bannor Kristensen med en klar anbefaling:
»Jeg vil anbefale projektet til alle mulige andre skoler, for jeg synes personligt, det har været rigtig fedt.«
Også hjælpelæreren har været begejstret for forløbet. Især det at være vidne til elevernes succes og den medfølgende glæde har været mere end nok til, at han dag efter dag mødte op på Dragør Skole – selv da projektet trak ud.
»At se glæden i børnenes øjne, giver mig glæde. Det er min betaling for at arbejde derhenne,« siger Henning Matz afslutningsvis.
