Det vrimler med rotter – og bekæmpelsen kan ikke følge med

Rotterne har tilsyneladende en fest i Dragør lige for tiden. Der rapporteres om rotter mange steder fra Nordstranden til Sydstranden og i den gamle by. ­Tårnby Kommune, der står for rottebekæmpelsen i Dragør, fortæller, at antallet af ­anmeldelser er steget med 42 procent, og at de ikke har kunnet følge med.
Også i Store Magleby kan man finde rotter. Foto: Tim Panduro.
Også i Store Magleby kan man finde rotter. Foto: Tim Panduro.

»Der er ingen, der kommer og hjælper mig«. Sådan lyder det fortvivlet fra Else Høck Holte, da Dragør Nyt taler med hende. Hun bor i Bodestræde i Dragørs gamle bydel og føler sig hjælpeløs over for det rotteproblem, hun har kæmpet med i over et halvt år nu.

»Jeg har ikke oplevet det før. Men i år har der været rigtig mange rotter ved indgangen til mit hus. Alle brostenene er revet op af rotter, og sådan har det set ud i lang tid. Min søn har anmeldt det til kommunen, og der har stået en giftkasse udenfor i snart et halvt år. Men der er ingen, der kommer og tjekker op,« forklarer Else Høck Holte og fortsætter:

»Naboerne kan heller ikke forstå det, for de har fået fjernet deres giftkasser, men de må have sprunget mig over. Jeg ringer til alle mulige, men ingen kan hjælpe mig,« lyder det fra den ældre dame.

Antal anmeldelser er steget kraftigt

Og Else Høck Holte står ikke alene med sit problem. I et skriftligt svar til Dragør Nyt fra Tårnby Kommune lyder det, at antallet af anmeldelser om rotter i Dragør er steget med 42 procent. Fra januar til august 2023 var der 1.068 anmeldelser. Og i 2024 var der 1.514 anmeldelser i samme periode.

At det vrimler med rotter, får man også bekræftet, hvis man følger med på DragørNyheder, hvor mange borgere lufter deres frustrationer over rotter mange steder – fra Nordstranden til Sydstranden, i Søvang og i den gamle by i Dragør.

»Har vi ikke rottebekæmpelse i Dragør mere? Sidste år vrimlede det med Rentokil-biler. Nu vrimler det med rotter. Vi har to gange lavet en indberetning og intet hørt. Vi har haft en af deres bokse stående siden maj, og som vi ser det, er den ikke tjekket,« er der en, der skriver.

Og en anden bemærker: »Vi har otte indberetninger liggende, vi er kontaktet én gang, og kassen er ikke blevet efterfyldt siden april.«

En tredje skriver: »Jeg har også anmeldt tilbage i maj måned uden nogen reaktion fra kommunen. Da jeg ringede for at høre, hvorfor der intet skete, fik jeg at vide at det var på grund af personalemangel, men at de ville se på sagen. Intet skete. Jeg har så for nylig igen anmeldt, og efter fire dage skete der noget og der blev sat en giftfælde op. Den er dog ikke blevet tilset længe.«

Thomas Krebs, der bor inde i den gamle by og har oplevet et stigende rotteproblem, mener, at det er lugten fra affald, der tiltrækker det stigende antal rotter, han oplever i området.

»Problemet er, at madaffald i de grønne poser udvikler voldsom lugt i sommervarmen. Det hentes en gang om ugen. Plastaffaldsposer fyldes også med mælkekartoner og dåser fra mad. Desuden er der bakker fra kød, fisk og så videre i poserne. De hentes kun en gang om måneden, og du kan forestille dig, hvor meget det stinker. Rotterne tiltrækkes af sådanne lugte, og derfor kommer der flere op til overfladen,« siger han.

Tårnby Kommune kan ikke følge med

Når man ser en rotte – uanset om det er på offentlig vej eller på privat grund – skal man straks melde det til Dragør Kommune via deres hjemmeside. Men det er Tårnby Kommune, der har opgaven med rottebekæmpelse i Dragør og skal sende en bekæmper afsted.

I sit skriftlige svar forklarer Tårnby Kommune, at den bestræber sig på, at der højst skal gå fire dage, fra en borger anmelder rotter, til en bekæmper kommer på besøg.

Og bliver der sat fælder eller foretaget andre tiltag, skal bekæmperen komme på genbesøg syv til 15 dage efter det første besøg – medmindre der dukker andre sager op, som skal prioriteres først. For eksempel rotter indendørs i en anden ejendom.

Noget tyder dog på, at mange oplever, at der går mere end fire dage, før de får besøg af rottebekæmperen, og at der ikke bliver fulgt op. Dette erkender Tårnby Kommune også.

»I mange tilfælde overholdes målet for første besøg, men vi kan desværre også se, at der i første halvår af 2024 ikke i fuldt omfang er levet op til målet. Der resterer derfor anmeldelser, som mangler opfølgning. Der er derfor løbende fokus på at udføre en effektiv rottebekæmpelse, og der er også brug for at undersøge, om rottebekæmpelsen generelt set kan gøres mere effektiv, samt om stigningen i antallet af rotteanmeldelser er et udtryk for, at der er behov for at øge ressourcerne på området,« lyder det fra dem.

Flere anmeldelser eller flere rotter?

Hvorfor antallet af rotter ser ud til at være stigende, er der ifølge Tårnby Kommune flere svar på.

For det første kan det skyldes, at folk er blevet mere tilbøjelige til at anmelde det, når de ser rotter.

»Det er desuden en mulighed, at rotterne kan have ændret adfærd – for eksempel til at være mere tilbøjelige til at forlade kloakkerne, fordi den øgede regnmængde i 2024 har medført en høj vandstand i kloakkerne. Stigningen i anmeldelser for 2024 indebærer dog nok desværre også, at der er flere rotter i Dragør Kommune,« skriver kommunen og understreger, at dette blot er en vurdering. Der er ikke lavet en tilbundsgående undersøgelse af grunden til det stigende antal rotteanmeldelser.

Politikerne holder øje med udviklingen

I slutningen af 2024 skal Tårnby og Dragør Kommunes rottehandlingsplan revideres, og i Tårnby Kommunes skriftlige svar lyder det, at »vi genbesøger serviceniveau og tiltag for effektiv rottebekæmpelse«.

Mia Tang, der sidder i kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti, lovede for nylig i en tråd om rotter på DragørNyheder, at hun ville tage emnet op i Klima-, By- og Erhvervsudvalget.

Hun fortæller til Dragør Nyt, at udvalget allerede har set på problematikken.

»Når jeg hører de her tal, tænker jeg selvfølgelig: Æv, hvor træls. Det er bekymrende højt. Vi har dog allerede haft det på udvalgsmødet. Vores forvaltning kom mig faktisk i forkøbet og kunne fortælle, at forvaltningen i Tårnby havde orienteret om, at de har haft svært ved at leve op til de aftaler, vi har med dem. Jeg blev meget glad for at høre, at forvaltningerne taler sammen, er opmærksomme på problemet og ved, at nogle har ventet for længe. Og at de arbejder på løsninger. Så jeg forventer, at de meget snart kan komme med en tilbagemelding på, at de igen overholder servicemålene,« forklarer hun.

Både kommunens og borgernes ansvar

Mia Tang fortæller, at de allerede på næste udvalgsmøde om tre uger igen vil bede om en status på, hvordan det går, fordi det er vigtigt at følge med i, om antallet af rotteanmeldelser bliver ved med at stige, og om borgerne får besøg af rottebekæmpelsen, som de skal.

»Ser vi en fortsat stigning, skal vi også se på vores egne institutioner og ejendomme, og om der er noget, vi mangler at sikre her. Ligesom vi må se på, om det er et område, der har brug for flere ressourcer. Det er svært at vurdere lige nu,« siger hun.

Foreløbig mener hun dog ikke, at der er behov for tilbundsgående analyser af området, for midlerne til at bekæmpe rotter er kendte. Det er ifølge Mia Tang bare vigtigt, at alle er opmærksomme på deres ansvar. For mens kommunen har ansvaret for kloaksystemerne, rottebekæmpelsen og selvfølgelig deres egne ejendomme, har man også som privat boligejer et ansvar.

»Som boligejere skal vi alle – jeg bor selv i Søvang og kender til rotteproblemet – være opmærksomme på, at rotter kan komme ind ad sprækker på størrelse med en femkrone, og at de er noget mere adrætte og kravler højere, end vi tror. Så vi skal huske at tjekke vores skure, sokler og kloakrør for sprækker. Vi skal huske, at nedfaldsfrugt lokker. At fuglefodring lokker. At det kan være et problem med en kompostbunke i haven. Alle de her ting. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at vi kommer af med rotterne, men vi har som kommune og borgere et fælles ansvar for at holde antallet nede,« lyder det fra Mia Tang.

Hvem har ansvaret for hvad?

• Det er Dragør Kommune, der har ansvaret for og betaler for selve rottebekæmpelsen – den er dog finansieret med faste beløb via kommuneskatten og ejendomsskatten.
• Som grundejer har man pligt til at få repareret sin del af kloakken, tætte huller i væggen eller gøre andre ting, der sikrer, at rottebekæmpelsen er effektiv. Dette skal man selv betale for, men man kan i de fleste tilfælde blive forsikret for den slags skader gennem sin husforsikring.
• Hvis du ser rotter udendørs i din have eller på offentligt område, skal du anmelde det digitalt via selvbetjeningsboksen på kommunens hjemmeside: www.dragoer.dk/by-og-bolig/­bolig/rotter
• Hvis du har set rotter indendørs i din bolig, skal du straks ringe til kommunen på 32 89 01 00.

Kilde: www.dragoer.dk

Gode råd til at undgå rotter

• Begræns fodring af vilde fugle.
• Saml nedfaldsfrugt op.
• Tøm drypbakken i havegrillen.
• Undgå skjulesteder for rotterne – eksempelvis tæt ­beplantning ved huset.
• Sørg for at sikre hønsegårde og kaninbure mod rotter.
• Vedligehold huset, så der ikke er huller og sprækker, rotter kan komme indad.
• Sæt en rottespærre i brønden ud mod vejen.
• Gennemgå – med en autoriseret kloakmester – brønde og stikledninger for huller, hvor rotter kan komme fra ­kloakken og op til jordoverfladen.
• Klip bevoksning ved huset ned, så der er mindst 70 centimeter fra tagrende og tag – ellers kan rotterne klatre op og ind i huset. 
• Sæt hønsetråd i nedløbsrør. 
• Fastgør afløbsriste i ældre huse, hvor der ikke er vandlås i alle afløb. 
• Rengør jævnligt din vandlås i vasken. 

Kilde: www.dragoer.dk og www.bolius.dk

Rotter

• Kan være de rene bakteriebomber og kan overføre 55 forskellige sygdomme til mennesker.
• Kan blandt andet gennem deres urin smitte med lepto­spirose. Symptomerne er influenzalignende med feber, kulderystelser, hovedpine, kvalme og opkastninger. Statens Serum Institut oplever normalt, at ti til 20 personer bliver smittet med leptospirose om året. 
• Afgiver ikke kun smitte ved direkte kontakt, men også hvis man rører ved ting, de har tisset på.
• Kan gnave sig igennem stort set alle materialer.
• Kan kravle flere etager op ad faldstammer eller på lodrette ru flader som et træ.
• Kom til Danmark i 1700-tallet.
• Bliver omkring 45 centimeter lang, heraf er de 20 centimeter hale.
• Vejer typisk 250–300 gram.

Kilde: www.bolius.dk

Fik du læst?