Pia Voel.
Pia Voel.

Vi har modtaget:

Foreninger og de frivillige

Som en del af vores by og vores aktive liv i byen har vi foreninger. Og vi har rigtige mange foreninger, hvor der er plads til at få udfoldet sine talenter eller mangel på sammen. I kraft af fællesskab og sammenhold får vi mulighed for at inspirere hinanden, udvikle os, lære nyt, udvide vores horisont og for at skabe relationer og venskaber på tværs af køn og alder.

Med disse foreninger følger heldigvis også en stor gruppe af frivillige borgere, unge såvel som ældre. Alle har de lyst og evne til at videregive deres indsigt, deres viden og deres kunnen til andre.

Vi har mange foreninger i Dragør – og det er godt, og det er værdifuldt. På den måde kan vi få dyrket vores interesser, uanset om det er fodbold, frimærkeklub eller besøgsven på Omsorgscenteret Enggården eller som natteravn, der er en tryghedsskabende gruppe fredag og lørdag aften. Det ene er ikke mere vigtigt, end det andet. Det, der foreningsmæssigt er vigtigt for mig, er ikke nødvendigvis vigtigt for dig.

Det, der er vigtigt, er betydningen af alle de frivillige borgere, som stiller sig til rådighed for vores foreninger og for fællesskabet.

Deres indsats skal anerkendes og roses. Uden deres uselviske indsats for os hver især, men også vores foreninger, havde vi ikke det rige foreningsliv, som vi er så heldige at have i vores by.

Jeg mener, at vi også i fremtiden har en opgave i at værdsætte den frivillige indsats i foreningslivet og i de indsatser, der har så stor betydning både for den, som yder indsatsen, og for modtageren af indsatsen.

Vi skal huske, at det fællesskab, der skabes, er det kit, der får vores samfund og vores fællesskab til at fungere og udvikle sig, så nye venskaber og relationer opstår.

Lige så vigtig, når vi giver til fællesskabet, er, at vi også modtager respons fra de, som modtager. Et anerkendende ord – eller et blik, der ofte siger mere, end ord. For mange frivillige er det at give tilbage også muligheden for at bevare kontakten til foreningslivet, til det vi har sammen – til fællesskabet.

I en tid, hvor det individuelle har fået en stor plads i vores hverdag og dagligdag, bliver værdien af fællesskabet sat i relief.

Fælles om Dragør er vores valgprogram i Socialdemokratiet. Dragør er med til at skabe en ramme og sætte en retning, hvor vi interesserer os for hinanden – også i foreningslivet og i de frivillige fællesskaber, som vi skaber sammen som en styrkelse af det lokale.

Så hvis du ikke allerede nu deltager i det lokale og sociale fællesskab, vil jeg opfordre dig til dette – det er så givende på alle områder.

Med venlig hilsen
Pia Voel
Formand for Socialdemokratiet
– nr. 3 på opstillingslisten

Et stort opbud af fremmødte til borgerforeningens generalforsamling fylder godt op i salen på Beghuset. Fotos: TorbenStender.

Generalforsamling i borgerforeningen

Generalforsamling med genvalg og få overraskelser Læs mere

Museumsleder Søren Mentz viser rundt på Dragør Museum.

Synger sammen

Dragørs Aktivitetshus’ alsangkor har haft besøg af svensk sanghold Læs mere

Døren til Dragør

Dragørs Aktivitetshus har fået et nyt kunstværk med motiver fra byen Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk