Nyt fra kegleklubben VSK Dragør:

Jysk hold vinder pokalturnering

På VSK Dragørs hjemmebane i Hollænderhallen dannede søndag den 26. marts rammen om Dansk Kegle Forbunds pokalfinale.

Finalen blev afviklet uden lokal deltagelse – og måske skyldtes det, at VSK Dragør havde været nødt til at trække holdet, der spillede i 2. division øst, ud af turneringen.

Efter tre timer og 30 minutters spil var det holdet Madsby fra Fredericia, der med en sikker score på 3.460 kegler kunne lade sig kåre som vinder af landspokaltuneringen. Vinderholdet bestod af Tobias Jensen (878 kegler), Rasmus Jensen (854 kegler), Johnny Mandau (876 kegler) og Jens Rasmussen (852 kegler).

Placeringerne for de øvrige tre deltagende hold i finalen blev således: Haslev fik med 3.436 kegler 2.-pladsen, nummer tre blev Helsingør med 3.427 kegler, mens Alle Ni fra Århus med 3.420 kegler sluttede sidst.

Madsby-holdet løb med både pokal og guldmedaljer ved landspokalfinalen, som blev afviklet i Hollænderhallen i Dragør.
Madsby-holdet løb med både pokal og guldmedaljer ved landspokalfinalen, som blev afviklet i Hollænderhallen i Dragør.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk