»Lille sommerfugl«.
»Lille sommerfugl«.

Film i Dragør Bio

»Retfærdighedens Ryttere« vises fra torsdag den 26. til lørdag den 28. november kl. 20 samt søndag den 29. november kl. 16.30. Animationsfilmen »Familien Bigfoot« vises søndag den 29. november kl. 14. Dokumentaren »7 Years of Lukas Graham« vises mandag den 30. november og tirsdag den 1. december kl. 20, onsdag den 2. december kl. 10 (Baby Bio) og igen senere samme dag kl. 20. Det danske komediedrama »Lille sommerfugl« vises fra torsdag den 3. december kl. 20.

»Retfærdighedens Ryttere«.
»Retfærdighedens Ryttere«.

Retfærdighedens Ryttere

Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. 

Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, nogen må stå bag. 

Som indiciernehober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for. 

Anders Thomas Jensens nye komedie er en moderne fabel om fællesskab, universets tilfældigheder ... og ja, selve livets mening.

»Familien Bigfoot«.
»Familien Bigfoot«.

Familien Bigfoot

Adams far er Bigfoot. Han bor også sammen med sin mor, en kæmpe bjørn, et frækt egern og en hel vaskebjørnsfamilie.

Nu hvor Bigfoot er blevet berømt, ønsker han at bruge sin berømmelse til noget positivt. Så da firmaet Xtrakt vil bore efter olie i naturreservatet, Rocky Valley, i Alaska, tager Bigfoot af sted for at støtte demonstranterne, der vil beskytte den vilde natur.

Men da Bigfoot pludselig forsvinder sporløst, drager Adam og hans dyrevenner ud på et vildt eventyr for at finde Bigfoot og afsløre Xtrakt-bossens grønne løgne.

»7 Years of Lukas Graham«.
»7 Years of Lukas Graham«.

7 Years of Lukas Graham

Set udefra går det godt for Lukas Graham – rigtig godt. Hver gang bandets karismatiske frontfigur, Lukas Forch-hammer, sætter et nyt mål, opnår han det. Han bliver signet på et stort internationalt label, han arbejder med de største producere, og han bliver fløjet rundt i hele verden til de største scener for at spille sit verdenshit 7 Years. 

Lukas begynder endda at stifte familie, men set indefra kan det være rigtig mange elementer at jonglere og få til at harmonere. Drømmene kan nemt blive til mareridt. 

Gennem syv tumultariske år følger instruktør René Sascha Johannsen bandet i en hudløs og poetisk film om balancer. Fra Christianias gader til swimmingpools i Los Angeles, fra skrumlende kassevogne til privatfly i luksusklassen og fra hjerteblod til hitlister. 

Det er en dybt personlig historie om en kunstnerisk arbejdssejr og et forsøg på at slå rødder, mens hele verden vil have mere.

Lille sommerfugl

Den stædige landmand og svineavler, Ernst, og dennes livsledsager, Louise, inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop-musik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder – og Ernst gemmer på den største ... 

I løbet af en festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften kommer sandhederne piblende frem – så alt imedens, kærligheden spirer og udfordres i flere generationer, bliver familieidyllen sat på den ultimative prøve.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk