Karsten Brædder fra Nye Borgerlige Drag­ør foreslår at lukke biblioteket på Vestgrønningen og lave et kulturhus i bygningen. Arkivfoto: Thomas Mose.
Karsten Brædder fra Nye Borgerlige Drag­ør foreslår at lukke biblioteket på Vestgrønningen og lave et kulturhus i bygningen. Arkivfoto: Thomas Mose.
Vi har modtaget:

Kulturhus – men hvor?

Nye Borgerlige har et forslag til placering af nyt kulturhus i Dragør

Jeg ønsker bestemt et kulturhus i Dragør, men ikke med en placering på Dragør Havn. 

Jeg ønsker, at Dragør Havn skal være en del af Dragør by, og bakker op om det meget jordnære forslag fra Carsten Olesen og Birger Nielsen om anvendelsen af værftsgrunden – dette forslag ville være med til at bevare det hyggelige miljø på havnen. 

Det skal være et byggeri med lokaler, hvor iværksættere og små lokale ildsjæle har mulighed for at starte butikker med mere – uden at skulle binde sig for et dyrt og langvarigt lejemål. Det ville være private eller fonde, der skulle gå ind i et eventuelt projekt – på lejet grund.

Mit forslag til et nyt kulturhus er i Dragør Biblioteks bygninger på Vestgrønningen 18. Jeg er klar over, at Dragør Bibliotek er et ømt punkt for mange i Dragør, og at vores to biblioteker gør et stort arbejde for alle i Dragør.

Men jeg mener, at en by af Dragørs størrelse ikke berettiger til to biblioteker. Vi skal lukke det ene bibliotek og bruge dele af besparelsen på stillinger som bibliotekarer, der kan tage rundt på kommunens skolebiblioteker og vejlede eleverne på skolerne.

Jeg er klar over, at Dragør Bibliotek ikke i sin nuværende form er tilgængelig for personer med gangbesvær, og at det ikke er indrettet til at være kulturhus – men jeg er optimist og tror på, at det med den rigtige hjælp til ombygning vil kunne lade sig gøre.

Dette forslag er et af flere, som jeg og Nye Borgerlige Dragør vil komme med frem mod kommunalvalget 2021. Der er sikkert mange, der ryster på hovedet over et forslag om at lukke vores ene bibliotek, men vi er nødt til at tænke nyt i Dragør. Vi er en dejlig lille kommune, som meget gerne skulle forblive vor.

Med venlig hilsen
Karsten Brædder
Spidskandidat
Nye Borgerlige Dragør
nbdragoer@hotmail.com

Problemer med Dragør-modellen

Kritik af finansiel styring: Dragør-modellens effekt på skolebudgetter sættes under lup Læs mere

Elever fra TG poserer med Glenn Bech og hans bog.

Forfatterbesøg

Den prisvindende forfatter Glenn Bech lagde i forrige uge vejen forbi Tårnby Gymnasium & HF. Læs mere

Døren til Dragør

Dragørs Aktivitetshus har fået et nyt kunstværk med motiver fra byen Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk