Lufthavnen vil ikke betale hele PFOS-regningen
En længe ventet rapport om forurening med PFOS fra lufthavnen viser, at grænseværdierne flere steder bliver overtrådt. Men selvom lufthavnen har lavet store frivillige indsatser mod forureningen, så vil selskabet ikke påtage sig det juridiske ansvar og dermed hele regningen for oprydningen
Af Rasmus Mark Pedersen
Det var egentlig meningen, at rapporten skulle være udkommet før jul, men efter fem måneders forsinkelse, så er målingerne af farlige fluorstoffer såsom PFOS fra Københavns Lufthavn (CPH) nu offentliggjort.
PFOS er blot en del af af den store gruppe af kemikalier, der kaldes PFAS. Ifølge lufthavnen blev PFOS brugt til brandslukning.
Rapporten viser, at koncentrationen af stofferne flere steder er over grænseværdierne, men det er stadig sikkert at bade i Øresund, lyder det.
Problemet er, at lufthavnen i mange år har brugt stofferne til at slukke brande i lufthavnen. Og selvom der ikke har været mange gange, hvor ilden utilsigtet har stået i lys lue, så har det været et lovkrav for lufthavnen at have et brandvæsen klar til udrykning. Det har betydet mange brandøvelser på flere forskellige brandøvelsespladser rundt på lufthavnens område.
Da afvandingen af lufthavnen foregår via både Hovedgrøften fra Store Magleby med udløb ved de tre bakker nær Søvang samt via udløb direkte i Øresund under Kystvejen, så opstår problemet.
Rapporten er derfor en del af den frivillige indsats mod PFAS, som Dragør og Tårnby Kommuner laver sammen med Københavns Lufthavn.
En del af rapporten går på den juridiske vurdering af forureningen, og en anden del går på målinger af farlige stoffer.
Målinger i mudder
Målingerne i Hovedgrøften blev foretaget otte steder langs det fire kilometer lange vandløb den 22. juni sidste år.
Prøverne blev taget som såkaldte sedimentprøver, der betyder, at prøvetagerne fører et rør ned i vandløbet, indtil de rammer fast grund. Herefter bliver en prøve taget op. Den indeholder vand og noget af det mudder – kaldet sediment – der er på bunden.
Prøverne viser, at der »alene er påvist indhold af PFAS-forbindelsen PFOS i sedimentet, men ikke indhold af nogen af de øvrige undersøgte 21 PFAS-forbindelser,« står der i rapporten.
Første del forurenet
Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier, for hvor mange flourstoffer, der samlet må være i vand og jord.
I rapporten bliver sedimentet sammenlignet med det såkaldte jordkvalitetskriterie, som afgør, om jorden må bruges til private haver, børnehaver og legepladser. Her er grænsen på 10 mikrogram per kilo jord (også for det omtalte sediment) forurenet med PFOS og tre andre af de farligste PFAS-forbindelser.
For nemheds skyld har Dragør Nyt erstattet prøvetagningsstedernes navne i rapporten med numre alt efter, hvor tæt på lufthavnen prøvetagningstedet er. Prøve 1 er dermed tættest på lufthavnen, mens prøve 8 er tættest på Øresund.
Prøve 1: 36,7 mikrogram pr. kilo jord. Prøve 2: 42,7 mikrogram pr. kilo jord. Prøve 3: 5,75 mikrogram pr. kilo jord. Prøve 4: 12,8 mikrogram pr. kilo jord. Prøve 5: <2,5 mikrogram pr. kilo jord. Prøve 6: 5,49 mikrogram pr. kilo jord. Prøve 7: <2,5 mikrogram pr. kilo jord. Prøve 8: <2,5 mikrogram pr. kilo jord.
Prøve 1, 2 og 4 overskrider jordkvalitetskriteriet. De første tre prøver indeholder også cadmium over grænserne, ligesom der også er overskridelser på nogle af prøverne for bly, nikkel, zink og benzopyren:
»Samlet må det konkluderes, at sedimentet fra Hovedgrøften på den øvre del ned til prøvestedet ved Englodsvej er forurenet med PAH’er og tungmetallerne zink, cadmium og bly,« konkluderer rapporten.
PAH er forkortelsen for »polycykliske aromatiske hydrocarboner«, der i praksis er en samling af ni forskellige miljøforurenende stoffer.
Derudover er der forureninger med zink og cadmium på den sidste prøve. Her regner man med, at forureningen kommer fra afvandingen af den vej, der går ved grøften tæt før prøvetagningsstedet.
Sikkert at bade
Ud over Hovedgrøften er der også fire rørlagte udløb, hvor overfladevand fra lufthavnens landingsbaner, veje, pladser og bygninger løber ud i Øresund.
Det, der ligger tættest på Dragør, bliver kaldt »U8« og får særlig opmærksomhed i rapporten.
Siden 2018 har der været grænseværdier for, hvor meget PFOS, der må være for udløb i havvand, og i slutningen af 2023 blev der ligeledes sat grænser for alle andre PFAS-forbindelser. Problemet er bare, at lufthavnen i sin miljøgodkendelse fra 1997 ikke har fået reguleret, hvor mange fluorstoffer de må udlede.
Der er heller ikke blevet lavet en måling af vandet i udløbet, men til gengæld har både Dragør Kommune og Miljøstyrelsen lavet målinger i havet omkring udløbene.
Her undersøgte Dragør Kommune i 2023 badevandskvaliteten ved Nordstranden i Dragør, men det førte ikke til, at kommunen valgte at fraråde badning. Miljøstyrelsen konkluderede også, at »niveauet af PFAS i Øresund ud for lufthavnen er under grænseværdierne for PFAS«, som der står i rapporten.
Kommunen vil også i 2024 lave målinger af badevandskvaliteten, så man er sikker på, at mængden af PFOS ikke går ud over de badende på Nordstranden.
Tre renseanlæg
Nu er indsatsen for oprydningen af forureningen i gang.
Lufthavnen har allerede lavet flere rensningsanlæg og såkaldte afværgeanlæg.
I 2011 blev der lavet et akut afværgeanlæg ved den mest forurenede brandøvelsesplads i Tårnby Kommune. I 2016 blev der lavet et renseanlæg ved Brandstation Vest, der renser oppumpet grundvand og leder det ud som overfladevand og herefter ned i Hovedgrøften. I 2022 blev der opsat et nyt rensningsanlæg af overfladevandet, lige inden det bliver ledt ud i Hovedgrøften, fordi man kunne konstatere, at vandet blev forurenet igen af rørledningerne.
Lufthavnens udgift til at drive disse anlæg og de tilsvarende i Roskilde Lufthavn er årligt på syv millioner kroner.
Hvad med Øresund?
Rapporten fortæller også, at det egentlig var planen at lave et lignende anlæg for oprensning af overfladevandet inden udløbet i Øresund via udløb U8, der er tættest på Nordstranden.
Dette er dog ikke en mulighed, idet der er langt større vandmængder ved udløb U8 end ved Hovedgrøften. I stedet for afsøger CPH muligheden for andre løsningsmodeller, hvor overfladevandet renses ved forureningskilden beliggende ved brandøvelsespladsen, står der i rapporten.
Lufthavnen har også arbejdet med at få udvidet »rensekapaciteten for PFAS og klorerede forbindelser«. Men arbejdet er blevet gjort mere vanskeligt af, at det regnede usædvanligt meget i 2023.
Samtidig beskriver rapporten, hvordan lufthavnen har »lokaliseret en af hovedkilderne til PFAS i U8-udløbet ved brandøvelsespladsen«. Det har ført til, at man har forsøgt at lave et afværgeanlæg, så vand fra brandøvelsespladsen ikke ledes ud i Øresund.
»Der har været udfordringer, som har forsinket processen, og CPH har ikke opnået den ønskede fremdrift. CPH håber at nå i mål med at afdække muligheder for at afværge ved brandøvelsespladsen i løbet af første halvdel af 2024,« står der i rapporten.
Herefter vil lufthavnen vide, om den kan nøjes med et enkelt anlæg for at fjerne hovedkilden til PFOS-forureningen, eller om der skal flere til. Samtidig vil man få klarhed over, om yderligere belægning kan afhjælpe noget af problemet.
Oprensning og nye tilladelser
Fra myndighedernes side er der i 2024 planlagt flere indsatser for at få styr på udledningen af mere eller mindre forurenet vand i Øresund. I år bliver der:
- foretaget målinger i HOFORs udløb, der ligger lidt syd for lufthavnens udløb, for at sikre, at det ikke også er en forureningskilde dér.
- foretaget målinger og vurderinger af badevandet som opfølgning på badevandsresultater og vurdering af badevand (2024).
- fra myndighedernes side lavet nye miljøtilladelser for hvor meget PFAS, der må udledes i Øresund. »Udløb U8 prioriteres højest«, står der, og »påbud« bliver også nævnt som en mulighed.
I forhold til Hovedgrøften så burde det nye anlæg allerede have sørget for, at der ikke kommer ny forurening i grøften. Derfor er opgaven primært at få fjernet den eksisterende forurening.
Her er planen at rense den forurenede del af grøften. Det indebærer bortgravning af slam, sediment og grøde fra bunden og siderne af grøften.
Problemet er bare, at der p.t. ikke er nogle firmaer, der tager imod jord forurenet med PFAS. Så processen står stille, indtil kommunen i samarbejde med Miljøstyrelsen kan finde nogen, der vil tage sig af det forurenede jord.
Selvom kommunen gerne vil have det gjort i år, så haster arbejdet ikke for miljøets skyld ifølge rapporten: »Koncentrationen i vandet i grøften er væsentligt under badevandskvalitetskriteriet, og indholdet i vandet kan ikke medføre jordforurening.«
Kommunalbestyrelsen har allerede sat to millioner kroner af til oprensningen. Når grøften er renset, så udestår blot et arbejde med at finde ud af, hvordan den fremtidige overvågning af flourstoffer skal være.
Hvem betaler?
Det er kommunens ansvar at sørge for oprydning af Hovedgrøften – også selvom forureningen kan føres tilbage til lufthavnens brug af flourstoffer:
»Dragør Kommune er forpligtet til at oprense offentlige vandløb/grøfter for at sikre vandets frie gennemstrømning, som led i den almindelige vandløbsvedligeholdelse efter vandløbslovens bestemmelser,« står der i rapporten.
Spørgsmålet er så, om kommunen kan holde lufthavnen ansvarlig og få lufthavnen til at betale for forureningen. Men det har været vurderet af advokatfirmaet Horton, som ikke ser nogen mulighed for at holde lufthavnen ansvarlig.
»Horten har konkluderet, at Dragør Kommune ikke kan rejse erstatningskrav for forurening af drikkevandet under Dragør Kommune, idet kommunen som juridisk enhed ikke har lidt et tab,« står der i rapporten.
Derudover har Dragør og Tårnby Kommuner i fællesskab vurderet, at der, hvor de måske kunne komme efter lufthavnen i fremtiden i form af et påbud eller en indskærpelse, så har lufthavnen »allerede taget initiativ til at udføre frivillige indsatser«.
Det drejer sig også om frivillige indsatser, som lovgivningen ikke stiller krav om.
Lufthavnen har da også tidligere været ude og fremhæve sin indsats – eksempelvis i en journalistisk artikel i branchemediet WaterTech i 2021 under overskriften: »Her har man haft (relativt godt) styr på PFOS-forurening i mere end 10 år.«
Intet juridisk ansvar
Men lufthavnen vil ikke tage det juridiske ansvar for at have forurenet:
»CPH vurderer, at CPH har overholdt gældende lovgivning, herunder miljøregler og miljøgodkendelser for anvendelse af PFAS, og CPH har stoppet anvendelsen, før der blev meddelt et nationalt forbud mod PFAS. CPH vurderer videre, at der ikke foreligger objektivt ansvar,« står der i rapporten.
Objektivt ansvar er en juridisk term, som bruges, når erstatningsansvar skal vurderes. Det betyder, at man kan blive ansvarlig, selv om skaden sker ved et uheld.
Med andre ord vurderer lufthavnen ikke, at de kan holdes erstatningsansvarlige for at have forurenet med PFOS, fordi ingen på daværende tidspunkt vidste, at det var skadeligt.
Derfor er den fælles rapport mellem kommunerne og lufthavnen også et udtryk for, at de har valgt at indgå i et frivilligt samarbejde for at begrænse spredningen af PFOS.
»Samarbejdet gælder både områder, hvor der er en klar juridisk linje, men også områder, hvor kommunerne og lufthavnen sandsynligvis er juridisk uenige,« står der i rapporten.
Det bliver også beskrevet, hvad der kan ske, hvis det frivillige samarbejde skulle gå i hårdknude. »Hvis der ikke er mulighed for at udstede påbud, eller hvis CPH ikke gennemfører frivillige tiltag, oversendes sagen til Region Hovedstaden. Regionerne er myndighed for de forureninger, hvor der ikke er en forurener, som kan gøres ansvarlig for forureningen.«
Problemet er bare, at regionen ikke har penge til at tage sig af alle oprensninger, og derfor »prioriterer regionerne at afværge de værste forureninger i områder med de største drikkevandsressourcer først«, står der i rapporten.
Forureningen i lufthavnen vil altså ikke blive prioriteret først, da lufthavnen længe har haft styr på oprensningen af vand nær grundvandsboringerne i Tårnby Kommune.
Det er øjensynligt derfor, kommunerne vurderer, at de har fået mere ud af et samarbejde med lufthavnen.
Måske juridiske skridt
Til gengæld kan der på grund af lukningen af drikkevandsboringerne i Dragør Kommune måske blive foretaget en ny juridisk vurdering af erstatningsansvar.
I forhold til den nordlige del af kommunen, hvor blandt andet den brandøvelsesplads, som må formodes at være kilde til en del af forureningen, ligger, bliver der skrevet følgende:
»Der findes flere kilder til PFAS i indvindingsoplandet i den nordøstlige del af Dragør Kommune. Kilderne er fremkommet i forbindelse med regionens nylige kortlægninger i området. Grundene skal gennemgås for vurdering af, om der kan gives undersøgelses- og afværgepåbud.«
Det bliver understreget, at det er myndighederne, der vurderer, om der skal gives påbud – og denne del er ikke en del af samarbejdet med lufthavnen.
Det beskrives også, hvordan drikkevandet har været forurenet i en grad, så forsyningsselskabet har valgt at lukke for indvindingen af vand: »Drikkevandsforsyningen i Dragør har haft udfordringer med forskellige miljøfremmede stoffer (også andet end PFAS) i flere vandindvindingsboringer.«
Derfor bliver det overvejet at gøre følgende, står der i rapporten: »Eventuel vurdering af juridiske muligheder med henblik på at passe på drikkevandsressourcen i Dragør, efter at indvindingsopland fjernes.«
Dragør Nyt følger udviklingen tæt.
