Sprintorientering foregår i byer og parker – som for eksempel her, hvor der løbes på Teglholmen i København.
Sprintorientering foregår i byer og parker – som for eksempel her, hvor der løbes på Teglholmen i København.

250 løbere til orienteringsløb i den gamle by

Lynhurtige mænd og kvinder med knivskarp stedsans og høj puls skal på
søndag konkurrere i at finde rundt i Dragørs gamle bymidte. Sjællands­mesterskaberne i sprintorientering bliver i weekenden afgjort i vores by

Af Anders Brøndsholm og Rasmus Mark Pedersen

Lyden af løbesko mod brosten og hurtigt åndedræt kommer i to timer til at præge bymidten på søndag den 5. maj. Dragør bliver nemlig fyldt med orienteringsløbere fra hele landet, når der afholdes sjællandsmesterskaber i den særlige disciplin »sprintorientering«. Her skal deltagerne i høj fart undgå at fare vild i byens snørklede stræder.

Det er foreningen Amager Orienteringsklub (AMOK), der arrangerer løbet.

Til orienteringsløbet har arrangørerne fordelt 27 poster i Dragørs indre by og på havnen, som løberne passerer i tidsrummet 11-13. Omtrent 250 løbere har tilmeldt sig. De første bliver sendt afsted kl. 11 fra Cirkuspladsen.

En af de digitale poster i Dragør.
En af de digitale poster i Dragør.

Selve stævnepladsen kommer til at ligge på Cirkuspladsen, mens selve løbet foregår i området mellem Vestgrønningen, Rønne Allé, Kongevejen og det meste af havnen.

Stævneleder Peter Hofman-Bang fra Amager Orienteringsklub glæder sig meget til at se løberne i byens gader, som ifølge ham egner sig godt til denne form for orienteringsløb.

»Det indre Dragør er helt fantastisk med sine smalle og snoede gader og de små gange helt tæt nede ved Strandlinien,« forklarer han.

Både ben og hjerne

Orienteringsløb forbinder de fleste nok med løb i grønne omgivelser derude, hvor dyr og planter regerer.

»Orienteringsløb foregår ofte i skove eller på marker og enge – det ved mange, der har været soldat eller spejder – mens sprint-orientering foregår i byer og parker,« fortæller Peter Hofman-Bang.

Som navnet også antyder, så er sprintorientering en hurtigere disciplin. Vindertiderne for et normalt orienteringsløb ligger på omkring 45 minutter til en time, så er de for et sprintorienteringsløb nede på omkring 14–15 minutter.

Ifølge Peter Hofman-Bang er sprintorientering mere publikumsvenlig med sine kompakte baner på et begrænset areal modsat traditionelt orienteringsløb, der typisk foregår over større afstande midt i naturen.

Man skal både være stærk i kortlæsning og hurtig på fødderne.
Man skal både være stærk i kortlæsning og hurtig på fødderne.

I sprintorientering skal løberne med et analogt kort finde frem til et antal poster i den rigtige rækkefølge. Til orienteringsløbet i Dragør er der 27 poster og ni forskellige baner, som løberne kan blive sendt ud på.

Hvordan løberne griber det an, er helt op til dem selv. De vælger altså selv ruten, Det eneste krav er, at de finder de rigtige poster i den korrekte rækkefølge. Derfor handler sprintorientering ikke kun om at løbe stærkt.

»Det er en kombination af ben og hoved. Hvor hurtigt og nøje kan man læse et kort, og hvordan er ens løbeevne?« siger Peter Hofman-Bang.

Og løberne skal være klar på lidt af hvert. Stævnelederen fortæller eksempelvis, at der er en tradition for at placere poster i private haver – selvfølgelig efter aftale med ejerne. Men om det også gælder for det kommende løb i Dragør, kan han naturligvis ikke afsløre på forhånd.

Pas på ved hoveddøren

Helt lavpraktisk sender arrangørerne fire løbere af sted hvert hele minut og regner med, at starten vil forløbe over cirka halvanden times tid. De fire løbere, som starter sammen skal finde hver deres poster i hver deres rækkefølge.

»Man er tvunget til at løbe sit eget løb. Det nytter ikke noget at kigge efter de andre,« siger Peter Hofman-Bang.

Med sig har løberne en elektronisk chip, som de bipper sig ind med ved hver post. På den måde registreres deres rute elektronisk, og det er derfor nemt at kontrollere, om de har fundet de rigtige poster i den korrekte rækkefølge, straks de kommer i mål.

Ved posterne skal en digital chip registreres.
Ved posterne skal en digital chip registreres.

Moderne orienteringsløb foregår altså ikke længere med en klippetang, som man måske kender det.

»Men der er stadig en klippetang ude på posterne som en reserve, hvis der er svigt på det elektroniske system. Så kan man klippe i hjørnet af sit kort,« forklarer stævnelederen.

Selvom det går hurtigt, når løberne først er ude på deres rute, så kan de dog ikke løbe frit alle steder. De skal stadig overholde de almindelige færdselsregler, når de bevæger sig rundt i byen.

Man har dog sat advarselsskilte op udvalgte steder for at øge sikkerheden omkring løbet, ligesom der efter aftale med Dragør Kommune ikke er løbere der krydser den trafikerede Vestgrønningen. Og de steder, hvor der er større vejovergange, har man allieret sig med »skolepatruljer«, som vil stå og holde løbere tilbage fra trafikken.

»Deltagerne skal følge de almindelige regler, men folk skal måske lige se sig for, når de træder ud af deres hoveddør eller går rundt om et hjørne, for der vil løbe sportstrænede løbere rundt,« siger Peter Hofman-Bang.

Meget planlægning

Orienteringsløbet er arrangeret af den lokale AMOK, som Peter Hofman-Bang også er fra. Han har som stævneleder det overordnede ansvar, men der skal flere til at arrangere et løb som det på søndag. Faktisk har Peter Hofman-Bang fem funktionsledere under sig med hvert sit ansvar.

Der er en banelægger, som har det overordnede ansvar for placeringen af posterne rundt om i byen og for de ni baner.

Derudover er der en med ansvaret for starten. Altså at løberne sendes korrekt af sted i de rigtige intervaller og på de rigtige baner.

Der er også en ansvarlig for det elektroniske system til registrering af posterne og en med ansvaret for parkering og trafiksikkerhed.

Desuden har en funktionsleder ansvaret for selve stævnepladsen, hvor der blandt andet skal være plads til alle de deltagende klubber.

Til dette orienteringsløb har man foretaget en ændring på stævnepladsen, som man normalt ellers ikke ville gøre, hvis løbet var foregået i en skov.

»Denne gang har vi valgt ikke at have en kiosk på pladsen, fordi vi ikke ønsker at konkurrere med lokale caféer og kiosker,« forklarer Peter Hofman-Bang.

Til et løb som dette har man også en kvalitetssikring i form af to kontrollanter, som skal sikre, at løberne får et godt, sikkert og retfærdigt løb. Der er således en banekontrollant, som kontrollerer banelæggeren, og en stævnekontrollant, der kigger Peter Hofman-Bang over skulderen i arbejdet med at planlægge løbet.

»Det er lidt sjovt, fordi de kommer begge to fra Politiets Idrætsforening og har derfor erfaring med færdselssikkerhed. Så vi har nogle diskussioner med dem om, hvordan løbet skal tilrettelægges, så det er så sikkert som muligt,« fortæller stævnelederen.

Prøv det selv

Når vindertiderne for et sprintorienteringsløb er helt nede på omkring 15 minutter, så kan det være en lang tur til Dragør fra Maribo eller Kalundborg for så hurtigt et løb.

Derfor har man, ud over løbet i Dragør by, også sat poster op i Kongelunden til et ekstra løb til dem, der ønsker at få lidt flere kilometer i benene.

»Kongelunden er lidt berygtet blandt orienteringsløbere for at have meget tæt undervegetation. Ikke mindst brombær, selvom det er knap så slemt her først på sæsonen,« siger Peter Hofman-Bang.

Hvis man ikke selv er medlem af en klub under Dansk Orienteringsforbund, men stadig ønsker at prøve kræfter med sprintorientering, så er der mulighed for det på søndag. Man har nemlig lavet såkaldte »åbne baner«, som alle, fra klokken 11.30, kan få lov til at prøve kræfter med.

Læs mere om løbet her: www.runamok.dk – her kan du også frem til lørdag den 4. maj tilmelde dig løbet selvom du ikke er medlem af Dansk Orienteringsklub.

Peter Hofman-Bang fra Amager Orienteringsklub er stævneleder ved løbet i Dragør By og Havn. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Peter Hofman-Bang fra Amager Orienteringsklub er stævneleder ved løbet i Dragør By og Havn. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

 

Seneste artikler

Fik du læst?