[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Vi har modtaget:

5.000 mider kan ikke tage fejl

Mider mæsker sig i nye grønne poser, hvor fiskeaffald, rester af skaldyr og anden organisk affald opbevares i flotte spande. 14 dage har de til at formere sig, og en levende spand er resultatet. Lugten er meget ubehagelig for os mennesker, men det generer ikke beboerne i spanden.

Hvad kan vi gøre: Grave affaldet ned eller fryse fiske- og skaldyrsaffaldet i dybfryseren, for så på skraldetømningsdagen at komme det i spanden. Det er en løsning, min søster på Øresunds Allé praktiserer.

Min seneste tømning var meget ubehagelig for skraldemændene – en uudholdelig stank og en levende spand. 

I Frankrig, hvor jeg ferierede i år, bliver affaldet fra husstandene afhentet hver anden dag – og det er der sikkert en grund til.

Efter tømning af min spand var den stadig levende. Selv efter, at der blev taget stærke vaskemidler i brug for at slippe af med de hvide kræ, var der stadig liv. Sikken et spild – en halv times arbejde og rengøringsmidler i grundvandet. 

Kun mider kan være glade for den 14-dages-ordning, vi har fået for vort affald, så måske kunne kommunen overveje at hente organisk affald en gang om ugen.

Med venlig hilsen
Birger Nielsen
Sdr. Strandvej 129

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Seneste debat

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?