Værk af Mette Hoppensach Sommer.
Værk af Mette Hoppensach Sommer.

»Både det mørke og det lyse«

Duoudstilling i Dragør Havnegalleri

Af Mikael Sonne

Fra fredag den 7. juni til torsdag den 13. juni udstiller de to billedkunstnere Mette Hoppensach Sommer og Sofie Gerd K. Klint i Dragør Havnegalleri under temaet, de kalder »Både det mørke og det lyse«.

De er begge medlemmer af Kunstnersammenslutningen K21 og har også begge tidligere udstillet i havnegalleriet. De arbejder med flere materialer, for eksempel akvarel og alkohol ink, olie og pastelfarver, og får fremstillet mange forskellige motiver – både figurative og abstrakte.

Mette Hoppensach Sommer viser nogle af sine farvetunge malerier – dem, der på voldsom vis udtrykker en bekymring for nutiden samt den retning, ting bevæger sig i, men hun har også medtaget nogle af de lettere og lysere motiver med naturens skønhed, i landskaber eller dyreliv og abstraktioner.

Sofie Gerd K. Klint udstiller abstrakte alkohol ink-billeder udført i en poetisk farveglæde, der skal vække livet og livsglæden frem, og andre med antydninger af en voldsommere natur og et samtidigt håb om, at det vanskelige kan forskubbe sig, så lyset kan tage

Værk af Sofie Gerd K. Klint.
Værk af Sofie Gerd K. Klint.

over. Herudover udstiller hun også figurative billeder med motiver fra kendte steder eller ikoniske bygninger i København.

Begge kunstnere kan træffes i galleriets åbningstid – og de holder fernisering lørdag den 8. juni.

Gratis adgang. Se også annoncen på side 9.

Slutspurt

Hver uge – når ugens udgave af Dragør Nyt udkommer – er der oftest to dage tilbage af den eller de udstillende kunstneres udstilling på Dragør Havnegalleri.

I denne uge er det udstillingen af Tanya Jensen og Vicki Kolby, der har sidste dag i morgen, torsdag den 6. juni.

Tanya Jensen (tv.) og Vicki Kolby i det hyggelige galleri på havnen. Foto: TorbenStender.
Tanya Jensen (tv.) og Vicki Kolby i det hyggelige galleri på havnen. Foto: TorbenStender.

Seneste artikler

Fik du læst?