Udrulningen af fjernvarme i Dragør bliver sandsynligvis hjulpet på vej af en ny politisk aftale i Folketinget.
Aftalen sætter et prisloft over fjernvarmen, der ikke må koste mere, end varme fra en varmepumpe gør. Samtidig bliver der sandsynligvis skabt bedre økonomi i nybygget fjernvarme, da nye fjernvarmerør kan afskrives over længere tid. Og netop det forslag har tidligere stået højt på borgmester Kenneth Gøtterups (C) ønskeliste.
Godt nyt
Regeringen har indgået en bred politisk aftale med SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om at øge gennemsigtigheden og sænke forbrugerpriserne i fjernvarmesektoren. Aftalen følger op på klimaaftalen fra 2022 og Rigsrevisionens kritik af tilsynet med fjernvarmeselskaber.
»Det er godt nyt,« konstaterer Helle Barth (V), der sider i bestyrelsen i Dragør Fjernvarme i et opslag på Facebook. Her understreger hun, at aftalen giver mere sikkerhed for varmekunderne.
Dragør Nyt har efterfølgende sendt et par uddybende spørgsmål til hende, og hun fortæller, at aftalen vil få betydning for udrulningen af fjernvarmen i Dragør: »Med udvidet afskrivning på fjernvarmerør på 45 år samt en analyse af udvidede lånevilkår betyder det selvfølgelig noget for udrulningen i Dragør,« skriver hun til os.
Billigere hver måned
Helle Barth henviser til, at aftalen sikrer, at nye fjernvarmerør fremover kan afskrives over 45 år i stedet for de nuværende 30 år.
For Dragørs borgere kan det betyde en væsentlig reduktion af de månedlige omkostninger ved fjernvarme, hvis fælleslånene til udbygningen kan forlænges tilsvarende.
Det kan de sandsynligvis, men det bliver undersøgt fra politisk hold, og der vil komme et svar til efteråret.
Dragør Kommune har længe presset på for at få en længere tilbagebetalingstid. Borgmester Kenneth Gøtterup skrev i et brev til både indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i det tidlige forår.
Her argumenterede han for at ændre lånebekendtgørelsen, så investeringerne i fjernvarme kan afskrives over 40 år: »En længere afskrivningsperiode vil gøre en kæmpe forskel ift. tilslutningen,« skrev han i brevet. Og nu har folketingspolitikerne altså besluttet fem år mere, end det lød i dragørske forslag.
Nationalt prisloft
Derudover er formålet med folketingsforliget at gøre op med de stærkt varierende priser på fjernvarme.
Rundt i Danmark varierede forbrugernes årlige varmepriser fra cirka 8.000 kroner til op mod 39.000 kroner i 2023 for en gennemsnitsbolig. For at tackle denne variation indføres et prisloft, som tager udgangspunkt i udgifterne til en varmepumpe.
Forsyningstilsynet vil årligt offentliggøre en liste over selskaber, der ligger over loftet, så forbrugerne kan sammenligne deres varmepris.
Selskaber, der overskrider prisloftet, skal lave en plan for at nedbringe priserne. Hvis de ikke lykkes med at bringe prisen til under loftet indenfor en perioden på tre år, ophæves eventuelle forbrugerbindinger, og forbrugerne kan vælge en anden varmeløsning.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger i en pressemeddelelse: »Vi er godt i gang med at sige farvel til sort gas til fordel for grøn varme i danske hjem. Hvis udrulningen af fjernvarme skal lykkes, må fjernvarme ikke blive meget dyrere, end andre grønne varmeløsninger, og der skal være tillid til, at det lokale fjernvarmeselskab styres og ledes på bedste vis. Derfor styrker vi nu gennemsigtighed, ledelsesregler og tilsyn i fjernvarmesektoren.«
Forbavsende gabestok
Den del af aftalen har Helle Barth det lidt mere blandet med: »Umiddelbart er aftalen positiv for forbrugerne med prisgennemsigtighed og mulighed for at kunne foretage en sammenligning mellem fjernvarme og en individuel varmepumpe,« skriver hun, men peger derefter på en række problemer.
»Sammenligningen er dog uden at eventuelle forskelle mellem de forskellige opvarmningsformer eller de omkostninger, der er for forbrugerne ved at skifte, er medtaget. Prisgennemsigtighed er for forbrugerne positivt, men som jeg læser aftalen, er det desværre kun delvist lykkedes,« mener hun.
Samtidig er Helle Barth ikke glad for, at selskaber med høje priser bliver offentliggjort.
»Jeg er forbavset over, at aftalen ud over et prisloft også medfører øget administration og en form for gabestok til de fjernvarmeselskaber, som ligger over prisloftet,« skriver hun.
Bedre kontrol
Aftalen indebærer, at kommunale fjernvarmeselskaber skal adskilles selskabsmæssigt fra kommunal drift indenfor to år, og at deres bestyrelser fremover skal inkludere to uafhængige medlemmer. Dette sker for at sikre en klar adskillelse mellem myndighed og drift og en bedre gennemsigtighed.
Forsyningstilsynet får desuden hjemmel til at føre tilsyn med fjernvarmeselskabers interne aftaler for at sikre, at de sker på markedsvilkår og ikke fører til højere forbrugerpriser. Dette følger op på Rigsrevisionens kritik af fjernvarmeselskabernes konstruktion fra 2023.
Her har man set eksempler på, at et selskab eksempelvis har købt kundeservice af energiselskabets moderselskab til en meget høj pris, og således har kanaliseret penge fra fjernvarmekunderne ind i moderselskabet.
Stadig usikkerhed
Når Helle Barth er forbavset over, at aftalen vil betyde mere administration, så hænger det sammen med, hvordan branchen ser på aftalen: »Der er i fjernvarmebranchen en bekymring for, at der med denne aftale stikkes en kæp i hjulet for den grønne omstilling. For fjernvarmeselskaber drives efter princippet hvile i sig selv, hvilket betyder, at der hverken må være overskud eller underskud. Med et prisloft betyder det, at ved en produktionspris over prisloftet vil fjernvarmeselskabet få underskud, hvilket ikke er muligt ifølge aftalen,« forklarer hun.
Frygten er altså, at det kun er projekter, der vil garantere overskud, der bliver sat i søen – og med stigende omkostninger for entrepriser og faldende priser på varmepumper, så kan den mest klimavenlige fjernvarmeløsning måske blive fravalgt.
Justeringer kan komme
Helle Barth understreger, at aftalen er i høring frem til primo august: »Aftalen skal endelig på plads i Folketinget til august, så der kan komme justeringer,« forklarer hun.
Netop høringssvarenes betydning for de endelige love og bekendtgørelser har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard med i sin forklaring om sit ønske for en ordentlig aftale:
»Vi skal gøre tingene ordentligt, så vi både styrker forbrugerbeskyttelsen og holder fart i omstillingen væk fra gas. I respekt for det indgåede forlig tilbage i klimaaftalen fra 2022 er aftalepartierne enige om, at vi drøfter behovet for justeringer, når lovforslaget har været sendt i høring, og vi har modtaget høringssvarene,« bliver han citeret for i en pressemeddelelse.
