Vi har modtaget:

Den sorte firkant

Det ulovligt opførte bådeværft på Dragør Havn – ulovligt i relation til kommuneplan og Lokalplan 70 og dermed også i forhold til Planlovgivningen – er vel ikke sådan at slippe af med. Men man kunne dog overveje, om det vil formilde omstændighederne, dersom det store skrummel får en anden farve.

På en af mine odysséer rundt i de danske farvande anløb jeg for nogle år siden Bogense. Jeg kom fra Æbelø og anduvede Bogense Havn. Yderst i havnen var en bemærkelsesværdig bygning. I forhold til sin grundplan, som vel var 8 x 24 meter, var den betragtelig høj. Højere end noget Planlovgivningen tillader uden for bymæssigt område. 

Jeg spurgte en af de indfødte, hvad denne bygning dog rummede.

»Det er dær Mærsk McKinney Møllers lystyacht står om vinteren!« Svarede han på sit klingende fynske tungemål. 

Nu er bygningen nedrevet – eller hvad det nu hedder, når huset er skilt ad og fjernet.

Det, der undrede mig, var, at bygningen næsten ikke var synlig. Den var ikke lyseblå – Mærsk blå – men havde en mere støvblå farve, således at bygningen faldt ind med baggrundsfarven, hvad enten den er blå himmel eller grå himmel eller midt imellem, som himle jo er! En lignende effekt ses i Arne Jacobsens Royal Hotel.

Med venlig hilsen
Ole Storgaard

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Seneste debat

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?