Duoudstilling i Dragør Havnegalleri

Ebeltoft-kunstneres unikke univers i Dragør: Fra væv til kakler
Maleri og kakler af Aino Møller.
Maleri og kakler af Aino Møller.

Fra fredag den 19. til torsdag den 25. juli udstiller Aino Møller og Annette Bredstrup i Dragør Havnegalleri.

Aino Møller og Annette Bredstrup kommer fra Ebeltoft og er uddannet på Århus Kunstakademi i 70’erne.

Begge startede med billedvævning, men siden har Aino Møller kastet sig over andre kunstformer. Hun begyndte snart at male festbilleder med mennesker, dyr og hyggelige sommeraftener, og nu laver hun også små kakler med sjove motiver.

Inspirationen til værkerne har Aino Møller blandt andet fra sin tid i Frankrig, hvor hun stadig var i gang med væven, og fra nogle år på Bornholm, hvor hendes produktion af kakler tog sin begyndelse.

Annette Bredstrup arbejder fortsat på væven, men hun laver også collager og udvikler mønstre til sypuder, som sælges over hele verden. Hendes billedevævninger er udført i stærke farver, med mønstre inspireret af naturen.

Fernisering

De to kunstnere holder fernisering fredag den 19. juli fra kl. 14. Under netop denne udstilling, fra fredag den 19. til torsdag den 25. juli, er åbningstiden fra kl. 10–17.

Den daglige åbningstid på galleriet er normalt kl. 13–18, hvilket blandt andet gælder frem til i morgen torsdag, hvor Anja Moos blandt andet udstiller sine pragtfulde guttermænd.

Gratis adgang.

Der er fyldt godt op på galleriet under ferniseringen på Anja Moos’ udstilling, der i øvrigt har sidste dag i morgen, torsdag. Foto: TorbenStender.
Der er fyldt godt op på galleriet under ferniseringen på Anja Moos’ udstilling, der i øvrigt har sidste dag i morgen, torsdag. Foto: TorbenStender.
En af Anja Moos’ guttermænd byder velkommen alene i regnen. Foto: TorbenStender.
En af Anja Moos’ guttermænd byder velkommen alene i regnen. Foto: TorbenStender.

Fik du læst?