Vi har modtaget:

Fornem hilsen

Amagerselskabet har modtaget en hilsen fra Hollands konge

I anledning af 500-året for den hollandske bosætning på Amager i 1521 har det nederlandske hof sendt en hilsen til Amagerselskabet. 

Amagerselskabet er en forening, der har til formål at bevare og videregive viden og traditioner til næste generation.

I alt 24 hollandske familier flyttede til Amager blandt andet for at lære danskerne at dyrke grøntsager. 

I anledning af jubilæet har den nederlandske regering designet et særligt logo, og underskrevet en samarbejdsaftale om bæredygtigt landbrug. 

I sit brev takker kabinetssekretær Eri Verwaal, på vegne af H. M. Kong Willem-Alexander, blandt andet for mange hundrede års velvilje over for Nederlandene og huset Orange, samtidigt med at han ønsker Amagerselskabet og de hollandske efterkommere en god fejring af jubilæet. 

Desværre har corona forhindret en egentlig fejring af jubilæet, men medlemmerne af Amagerselskabet er glade for Amagermuseets særudstilling »500 års hollænder-historie«.

Med venlig hilsen
Søren Zibrandt Dosenrode
Formand for Amagerselskabet

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Seneste debat

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?