Vi har modtaget:

Janus ser på UNESCO i Dragør 

Det var Hudibras, der sad på Sutskoen og hyggede sig. I daglig tale blev han kaldt Hudi. 

Det havde været et frygteligt snevejr i flere dage, og tunnelen var føget til med sne, så man kunne hverken komme til eller fra Dragør!

»Dær ka’ I se,« sagde Hudi på sit dragørske tungemål og fortsatte: »Dragør ka’ klare sig sææl – vi behøver ikke alle de andre! Tunnelen har spærret os inde, men vi klarer os! Vi har fisk i vandet og gæs på stranden, vi har røgeriet på havnen, og helt op til Store Magleby ka’ vi dyrke grøntsager, som storemaglebyerne sæl hiver op! Vi kommer aldrig til at lide nød! Ovenikøbet er der en legetøjsforretning på Kirkevej, der sæller matadorspil – så vi vil aldrig komme i pengenød – og der er heller ingen turister – så vi har det hele for os sææl!«

På Sutskoen var der fuldt hus, og tunnelen var samtaleemne: »At tunnelen er lukket vil ikke genere Søren Hein – Søren Pigtråd – han har aldrig været igennem den!« »Det er rigtig nok, men han har da været mariner!« »Ja, men det var før, tunnelen blev bygget!«

Jo mere vi sneede inde, desto hyggeligere blev der i Sutskoen.

Hvad var det med turisterne? Det må være noget, Hudi har ment som en vittighed – besøgende har jo altid været velkomne i Dragør, lige siden Amagerbanen i starten af forrige århundrede førte jernbanesporene til Store Magleby med endestation ved Dragør Station. De er kommet her lige siden; nogle på kort ophold, mens andre blev »landliggere« eller erhvervede sig et af de gamle huse i kærlighed til den enestående bydannelse, hvis lige ikke findes andre steder. De nuværende beboere er for de flestes vedkommende selv tilflyttere. Byggeskikken findes i hele østersøområdet – fra Baltikum til Høruphav – men Dragør er enestående ved sin byplan, hvis oprindelse mange har gjort sig klog på, men som ingen med sikkerhed har kunnet dokumentere. De øst-vest orienterede gader med huslænger og små gårdhaver. De nord-syd orienterede stræder med gavlvendte huse og små gårdhaver. De røde tegltage. Byplanens præcise afgrænsning mod det, der i slutningen af 1600-tallet har været åbne vidder.

Vore kære naboer, svenskerne, nedbrændte byen i 1657, men man mener, at byen blev genopført på de samme grundlodder – så bystrukturen stammer vel helt fra middelalderen.

Kunstakademiets Arkitektskole har en særlig interesse for den lille, tætte og lave bydannelse ved Drogdens Øre og sender sine studerende ud for at opleve og registrere den lille skala, der er byens særkende. Gadebredder, pladsdannelser, bygningshøjder og bygningsdetaljer. Hvidkalkede gesimser og gulkalkede facader. Den lyse dragørgule i modsætning til Skagens kantstensgule farve.

Resultatet er, at der nu bygges tæt/lav bebyggelser over hele landet. Forbillederne er det gamle Dragør og de 3.000 år ældre græske kolonibyer i Anatolien, Priene og Milet. Yderpunkterne i dansk boligbyggeri, »Høje Gladsakse« og gårdhusene i Albertslund, har samme bebyggelsesprocent, men beboerne i gårdhusene i Albertslund kan få jord under neglene – ligesom dem, der bor i Dragør.

Bevaringstanken har altid haft gode kår i Dragør. Den kulminerer nu i et ønske om optagelse på UNESCOs Verdenskulturarvsliste.

Jeg har oplevet UNESCO flere steder: Venedig, Firenze, Jelling, Stevns Klint og Christiansfeld.

I Venedig og Firenze er man så overrendt af turister, at indbyggerne råber til omverdenen, at de er ved at blive kvalt – de kan ikke være der selv! I Jelling har man pakket runestenene ind i glasmontrer og opført et besøgscenter for at servicere turisterne. Kun i Christiansfeld er der en positiv side af UNESCO. Salget af honningkager er steget markant! Herrnhuterbyen med sine store gadebredder er som sådan ikke særlig plaget. Ude på motorvejen suser man forbi med 120 km/t., og pludselig har man passeret frakørslen til Christiansfeld. Den næste frakørsel er til Aabenraa.

Det er ikke til at vide, hvad Dragørs optagelse på verdensarvlisten vil betyde for Dragør. Det er jo som bekendt vanskeligt at spå. Men lad mig prøve.

I dag er der 1.000 lokaliteter i hele verden, der er udpeget til at være på verdensarvlisten. Syv af dem ligger i Danmark. Alle steder er man velsignet med stigende turisme i takt med folks stigende mobilitet. Det er ikke lige slemt alle steder. Der er knap så mange, der tager til Stevns Klint – der er mange flere, der besøger Venedig og Firenze.

Turismen vil medføre øget trafik. I dag har vi den som gæstesejlere, cyklister og bilister samt busser med krydstogtpassagerer. Optaget på UNESCOs Verdensarvliste vil bilismen blive så enorm, at man vil se de grønne områder ved den nye lystbådehavn omdannet til en kæmpe parkeringsplads. Parkeringsforbuddet i den gamle by kan man fortsætte, suppleret med indkørselsforbud. Men hvordan kommer man ud til den p-plads? Det er ikke ligegyldigt, om det er via det eksisterende vejnet, eller om det er via Sydstrandsvej med tilkørsel fra Englandsvej – før eller efter tunnelen.

En stadig trussel mod bevaringen af Dragør gamle by er:

• a) Staten. Kulturstyrelsen har de seneste år gennemført affredning af fredede ejendomme over hele landet. I Aabenraa har det medført affredning af 32 huse. I Dragør er det gået ud over 17 fredede huse! 
• b) Kommunen. Den gamle by er omfattet af den bevarende Lokalplan 25 som imidlertid administreres af den lokale bygningsmyndighed, der underlagt skiftende borgmestre kan se sig nødsaget til at dispensere fra planens bestemmelser.
• c) Købere af Dragør huse med alt for mange penge – velhavende huskøbere, som ønsker at leve i nutiden, og som mangler respekt for det bestående.

En arkitekt ansat i Kulturstyrelsen råbte engang til mig: »Vi freder ikke gipsplader og gadebilleder!«

Jens Eyberts Plads 3 er vel nok det mest afbillede hus i Dragør. Det er netop blevet affredet!

Vil UNESCO give en større sikkerhed for Dragørs beståen? Måske. Både stat og kommune vil nok i højere grad respektere, at byen er en del af verdensarven. Der vil blive udpeget en kontrollant ansat under Dragør Museum, der har til opgave at overvåge udviklingen i Dragør, og dermed myndighedernes administration, og indrapportere til UNESCO hvert 6. år. 

UNESCO vil ikke blande sig i den daglige administration, men vil gribe ind, dersom Dragørs autenticitet og dens integritet tilsidesættes.

Vil store pengefonde yde støtte til Dragør Kommune, hvis det er forbundet med store udgifter at være på verdensarvlisten?

Nej!

Jeg tror ikke, at en kommune, der i flere år har været med til at finansiere opførelse af sportshaller og svømmehaller i Jylland, kan få A.P. Møller Fonden til at betale for omdannelse af grønne områder ved Færgevej til asfaltbelagt parkeringsareal!

I Jelling har UNESCO været medfinansierede ved anlæg af en omkørselsvej. I Dragør tror jeg, de vil se med venlige øjne på en kystsikring, der vil redde Dragør for efterverdenen. Det vil A.P. Møller Fonden også, uanset vort medlemskab af UNESCO.

Jeg synes, det er et imponerende arbejde, de få ildsjæle har lagt for dagen ved at sørge for, at Dragør kan komme på verdensarvlisten, og jeg synes, det er fint, at den endelige beslutning kommer efter en offentlig høring ved et borgermøde.

Bliver det et ja, bliver det en fjer i hatten til os alle sammen – og en masse penge ud af lommen!

Bliver det et nej, kan Dragør fortsat leve i fred og fordragelighed, som vi altid har gjort!

Hva’ tror I, Hudi ville ha’ sagt?

Med venlig hilsen
Janus (alias Ole Storgaard)