Vi har modtaget:

Jeg har valgt at gå ind i politik

Hele mit liv har jeg haft politik nært inde på livet. Ikke som aktiv politiker, men som søn til Mogens Camre, der op gennem min barndom var i spidsen af Socialdemokratiet. Siden skiftede han til Dansk Folkeparti, som han sad i både i EU-parlamentet og byrådet for. 

Jeg har altid beundret min fars indsats, men aldrig følt mig tiltrukket af den. Personligt har jeg været optaget af sammen med min bror at bygge vores forretning op og passe på min familie. Indtil nu. For jeg har nu besluttet at gå i min fars fodspor og stiller derfor op til efterårets kommunalvalg for Dansk Folkeparti her i Dragør.

Det gør jeg, fordi jeg føler, at jeg nu er et sted i livet, hvor jeg kan bidrage med både erfaring og gåpåmod. Både som far og erhvervsdrivende. 

Det danske samfund hører i dag til den frie verdens mest regulerede, og vi danskere er i stigende grad blevet påvirket til at acceptere, at staten bestemmer. 

Alt for mange er blevet påvirket til at tro, at de ikke selv behøver at tage ansvaret for deres liv. De forventer, at staten indretter deres tilværelse fra vugge til grav, og at staten derfor også bærer ansvaret, hvis noget ikke går, som forventet. 

Sådan skal det naturligvis også være for dem, der virkelig ikke kan selv. Sygdom, manglende boglige egenskaber eller pludselig arbejdsløshed skal ikke stille os forskelligt. Det skal ikke være pengepungen, der afgør, om vi kan få en ordentlig behandling eller værdig pleje i alderdommen. 

Men efter min mening er der i alt for ringe grad stillet spørgsmål til, om den samfundsmodel, politikerne har skabt, er levedygtig. Den offentlige skatte-, afgifts- og udgiftspolitik er blevet så adfærdsregulerende, at den sætter snævre rammer for borgernes liv. 

Jeg går ind for et velfærdssamfund. Men jeg går også ind for den borgerlige frihed. Og især med den nuværende regerings skattepolitik er den personlige frihed under pres.

Den offentlige sektor skal ikke være plejemor, men bør tilpasses til en samfundsmodel med en stærk ånd og en større fællesskabsfølelse. Det kommer ikke fra det offentlige, men først og fremmest fra os borgere. 

Jeg vil til den kommende kommunalvalgkamp slå et slag for den personlige frihed og for, at vi skal have et stærkt fællesskab – men samtidig også sikre, at de, der kan selv, får lov til at stå på egne ben.

Med venlig hilsen
Alexander Camre