Nyt informationsmøde om fjernvarme

Alle dem, der ikke fik plads på første møde, får nu muligheden for at få svar på deres spørgsmål

Af Thomas Mose

Interessen for information om fjernvarme i Dragør er stor. Det står klart efter det seneste informationsmøde i Hollænderhallen onsdag den 17. april, hvor over 400 deltagere havde fundet vej til mødet. 

Forinden var det nødvendigt at lukke for tilmeldinger. Derfor var der også flere interesserede, der ikke nåede at få en plads. 

Dragør Kommune afholder tirsdag 18. juni kl. 17–18.30 et nyt møde med samme indhold som det seneste informationsmøde i Hollænderhallen. 

Har man ikke mulighed for at deltage der heller og alligevel sidder med spørgsmål, som man gerne vil have besvaret, kunne det måske være en idé at se eller gense videooptagelsen af mødet, der fandt sted i april. Videoen ligger tilgængelig på kommunes hjemmeside.

Tilmelding er nødvendig, Den kan ske via Dragør Kommunes hjemmeside – fristen herfor er sat til fredag den 14. juni kl. 12.

Under mødet i april fortæller Raymond Skaarup fra Dragør Fjernvarme i en fyldt hal om fjernvarmeprojektet. Foto: Thomas Mose.
Under mødet i april fortæller Raymond Skaarup fra Dragør Fjernvarme i en fyldt hal om fjernvarmeprojektet. Foto: Thomas Mose.

Seneste artikler

Fik du læst?