Frederik Frost sender bolden i nettet til 4–0. Foto: Thomas Mose.
Frederik Frost sender bolden i nettet til 4–0. Foto: Thomas Mose.
Nyt fra Dragør Boldklub:

Sejr på hjemmebane

Med en 4–0-sejr over Frederiksholm Sydhavn holder Dragør Boldklub liv i oprykningsdrømmen

Af Henrik Rosschou

På en dejlig, solrig lørdag eftermiddag bød Dragør Boldklubs førstehold (DB) Frederiksholm Sydhavnen (FS), op til dans på hjemmebanen i Dragør.

FS lå midt i rækken og havde før kampen sikret sig en ny sæson i serie 1.

Det var straks mere vigtigt for DB at få de tre point, så de kunne holde Bispebjerg BK bag sig i kampen om den vigtige 2.-plads, der giver oprykning til københavnsserien.

Tobias Riber har nu scoret to mål i den gule DB-trøje. Foto: Henrik Rosschou.
Tobias Riber har nu scoret to mål i den gule DB-trøje. Foto: Henrik Rosschou.

Målmand i græsset

Kampen var dårligt begyndt, før Mads Glæsner i DB-målet blev nedlagt ved egen baglinje. FS spillede en lang bold frem til deres centerforward, som jagtede den umulige bold. Glæsner var klar ved baglinjen og skulle bare følge bolden over stregen. Men angriberen forfulgte muligheden for at få bolden tilbage i spil. Det endte med, at Glæsner måtte en tur i græsset med et hårdt skub i ryggen, og han måtte efterfølgende have behandling. Dommeren vinkede afværgende og dømte målspark til DB.

Et par minutter efter satte DB sig igennem og fik spillet sig frem to afslutninger. I den første sendte Mathias Rahbek bolden ud til Victor Dyhl i højre side. Dyhl smed bolden fladt på tværs til Tobias Damkær. Han afsluttede lige på målmanden, der ikke formåede at holde bolden, og DB fik samlet andenbolden op. Hector Uhl satte et nyt angreb i gang. Bolden blev spillet godt rundt, men Frederik Frosts afslutning gik over mål.

DB på tavlen

FS stod højt på DB’s banehalvdel, når hjemmeholdet forsøgte at opbygge spillet, og det gjorde svært for DB at komme frem. Og det var netop sådan en situation, der gjorde, at FS var tæt på at bringe sig foran efter 27 min af kampen. DB mistede bolden på egen banehalvdel. FS gik i en hurtigt kontra mod DB-målet, men afslutningen strøg over målet. Det kunne være gået meget anderledes, hvis det havde været et målfarligt tophold, der havde fået den chance.

DB kom i den grad igen få minutter efter og scorede til 1–0. Det var DB’s anfører Frederik Frost, der stod for den sikre scoring uden chance for FR-målmanden.

Mathias Rahbek var efter godt en halv times spil tæt på at fordoble DB’s føring, men afslutningen gik forbi målet. Angrebet blev sat i gang af en velspillende Julius Krüger, som spillede frem til Frost. Han spillede videre til Hector Uhl i højresiden, som sendte bolden på tværs, hvor Rahbek fra tæt hold sparkede bolden forbi målet. Det var en kæmpe chance, som kunne have ændret en foreløbelig tam affære.

Overtagende hjemmehold

DB kom ikke frem til mange målchancer i 1. halvleg. Det var ikke fordi, FS stod kompakt – de havde i 1. halvleg bare held til at spillede på deres egne præmisser.

Det store løbearbejde fra DB-holdet gjorde, at FS faldt sammen efter pausen, hvor DB sejrede stort.

Til anden halvleg satte DB Kasper Walker på banen til fordel for Mathias Rahbek, som måtte blive på bænken. Walker havde indtil dagens kamp kun spillet seks kampe siden oktober, men han havde scoret i dem alle. Selv om det i denne kamp var tæt på, var der ingen mål til Kasper Walker.

Walkers første mulighed kom knap fem min. efter pausen. Hector Uhl spillede bolden frem fra egen banehalvdel. Tobias Damkær modtog bolden og gav den videre til Walker, der ville direkte mod mål. Walker blev nedlagt en halv meter fra feltet med frispark til følge. Frisparket tog Frederik Frost sig af, men bolden gik i muren.

DB fik samlet bolden op, og det efterfølgende angreb gik ud til hjørnespark til hjemmemandskabet.

Frispark på kanten af feltet. Foto: Thomas Mose.
Frispark på kanten af feltet. Foto: Thomas Mose.

DB var klart bedre i 2. halvleg, og det gav pote efter 54 min.

DB fik frispark tæt på feltet i venstre side. Damkær blev nedlagt på kanten af feltet. Frederik Frost sparkede frækt til nærmeste stolpe. FS-keeperen fik pareret og sendte bolden tilbage i spil. Tobias Riber var hurtigt over bolden og smækkede bolden i nettet til 2–0. Målet var Ribers anden scoring siden debuten i udekampen mod FC Udfordringen i 2017.

DB kom knap fem min. senere på en scoring af Victor Dyhl foran 3–0.

Målet blev sat op af Kasper Walker, som fandt Damkær midt i FS-feltet. Damkær, der var omgivet af modstandere, vendte rundt og spillede bolden til Dyhl, der let scorede til 3–0. Dyhl har nu spillet 27 kampe i denne sæson, og han er klart en af de bærende spillere på holdet.

Efter scoringen kom Jacob Willer på banen som erstatning for Mads Lund.

Skade til kaptajnen

DB’s sidste mål blev scoret af Frederik Frost, som fik chancen i venstresiden og tog den. Bolden blev flot spillet rundt, og Frost var klar på kanten af feltet. Med en behersket inderside kunne han trille bolden i mål.

Få sekunder før slutfløjtet var Kasper Walker tæt på en scoring, men afslutningen gik over mål.

I overtiden blev Frost spillet fri, men han blev brutalt sparket ned på kanten af feltet. Modspilleren ramte direkte på Frosts ankel, uden at have en chance for at nå bolden. Dommeren vinkede dog afværgende og lod spillet fortsætte. Frost måtte efterfølgende bæres ud til behandling – og han bliver formentlig ikke klar til næste kamp. Hvordan dommeren kan overse en sådan klar handling uden at give rødt kort er ubegribeligt.

Trods den trælse afslutning på kampen er DB stadig i oprykningshumør, og sejren over FS var helt fortjent.

Øvrige opgør

Kastrup BK sikrede sig oprykning til københavnsserien efter sommerpausen med en 0–4-sejr over Nørrebro FF på udebane i Mimersparken.

Bispebjerg BK vandt deres kamp 3–0 over bundholdet ØKF, men da DB også vandt deres kamp, er der ingen ændring i kampen om 2.-pladsen mellem Bispebjerg BK og DB.

DB’s næste modstander, Østerbro IF, tabte på hjemmebane 0–3 til CSC.

BK Hellas fik tre point efter en 4–2-sejr mod Jægersborg BK, og Rødovre sikrede sig et enkelt point i nedrykningskampen med et 3–3-resultat over BK Vestia.

HB vandt fredag aften 3–1 over IF Føroyar.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Kommende kamp

Serie 1:

DB spiller lørdag den 1. juni kl. 14
mod Østerbro IF i Fælledparken

Rediger
Hold Kampe Målscore Point
1 Kastrup BK 23 79–26 60
2 Dragør BK 23 67–36 51
3 Bispebjerg BK 23 59–31 48
4 Jægersborg BK 23 49–42 41
5 HB 23 43–46 37
6 CSC 23 45–43 33
7 Frederiksholm Sydhavnen 23 36–40 29
8 BK Hellas 23 51–57 28
9 IF Føroyar 23 42–45 27
10 BK Vestia 23 34–58 24
11 Nørrebro FF 23 38–53 22
12 Østerbro IF 23 35–55 21
13 Rødovre 23 44–62 21
14 ØFK 23 32–59 17

Stillingen i serie 1 ved redaktionens deadline mandag.

Seneste artikler

Fik du læst?