Det internationale ejendomsselskab Mileway vil gerne slå sig ned i Dragør Kommune. Selskabet har specialiseret sig i såkaldte »last mile-leverancer«. Det betyder i praksis, at Mileway driver en lagerhal for andre selskaber, som så lejer sig ind og sørger for, at deres varer er tæt på kunder rundt om i hele Europa.
Projektforslaget har netop været til behandling i kommunalbestyrelsen, og Mileway ville gerne have opført to bygninger på hver 312 gange 84 meter i 10 meters højde. Det havde givet et samlet areal på over 50.000 kvadratmeter og en bebyggelsesprocent på 50.
Mindre haller
Selvom Mileway havde tegnet slyngplanter op ad facaderne på de store haller, som tilsyneladende skulle beklædes med træ-lameller yderst, så var politikerne ikke tilfredse med projektet.
Derfor blev det først i to udvalg i godkendt med betingelser om væsentlige ændringer, og til sidst i kommunalbestyrelsen sendt tilbage til udvalgsbehandling for at se, om kravene til byggeriet kan skærpes yderligere.
Den største ændring er, at politikerne vil have, at hver bygning maksimalt skal have et areal på 5.000 kvadratmeter – ligesom de eksisterende erhvervshaller på A. P. Møllers Allé. Men det kan nå at blive skærpet yderligere i den nye behandling.
I forvejen havde Mileway tænkt, at de to store lagerhaller skulle deles op i 26 enheder, således at mange forskellige kunder kunne få et lager tæt på København.
De skriver i deres projektbeskrivelse: »Vi har forsøgt at integrere det eksisterende erhvervsområde i de indledende tanker om udseendet på vores projekt, primært drevet af, at det ikke skal blive en stor »kasse« i landskabet, som en større ejendom kan have en tendens til.«
Nu bliver de altså nødt til at lave endnu mindre enheder, og spørgsmålet er, om der stadig vil være økonomi i det, når der skal laves væsentligt flere ydermure.
Stor efterspørgsel
Umiddelbart er der en efterspørgsel efter små lagerlokaler, hvilket i første omgang gjorde det interessant for Mileway at komme til Dragør, skriver de i deres projekt: »Den store efterspørgsel efter mindre enheder muliggør et byggeri som dette, da få store enheder alt andet lige havde været væsentligt billigere at bygge. Vores tro på kommunens tanker om opdeling i flere enheder skyldes den store efterspørgsel, vi ser fra mindre virksomheder, som i det nuværende marked har meget svært ved at finde noget nyt, tidssvarende og bæredygtigt byggeri.
Det konkurrerende byggeri, der ses omkring hovedstaden, er typisk enheder på over 10.000 kvadratmeter pr. stk., hvilket efterlader de mindre virksomheder ude af stand til at komme i betragtning til sådanne lejemål,« forklarer virksomheden.
Den oprindelige plan var, at alle de 26 enheder også skulle have et lille kontor og køkken tilknyttet, så virksomhederne, der lejer sig ind, kan køre deres virksomhed ved siden af deres lager.
Det vil et tilrettet projekt sandsynligvis også have, og derfor skal der kloakeres og laves vejnet, der passer til lastbilernes ruter frem til samtlige bygninger.
Krav fra politikerne
Kommunalbestyrelsens politikere har ud over opsplittelsen af hallerne undervejs i den hidtidige udvalgsbehandling stillet krav til:
- at arkitekturen afspejler det øvrige erhvervsbyggeri på A. P. Møllers Allé i form af materialer, farver og tagform.
- at højden på byggeriet som udgangspunkt ikke overstiger 12 meter.
- at der i planlægningen indtænkes grønne arealer, som for eksempel regnvandsbassiner, der også kan håndtere skybrudssikring, beplantningsbælter og ubebyggede grønne flader samt stiforbindelser for bløde trafikanter.
- at der stilles krav om energi, miljøvenlige og bæredygtige byggerier.
Nu er den så sendt tilbage til yderligere udvalgsbehandling for at få »en politisk drøftelse af, om de nuværende hjørneflag skal yderligere skærpes,« som der står i referatet fra kommunalbestyrelsen.
I forvejen er det planen, at de nye haller skal have en såkaldt BREEAM-certificering, der fokuserer på miljø og indeklima.
Her kunne bygherren også have valgt en såkaldt DGNB-certificering, der vurderer flere parametre af byggeriet – inklusive dets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed.
Spørgsmålet er, om et mindre, adskilt byggeri vil kunne opnå samme standarder, når det alt andet lige betyder brug af flere byggematerialer.
Politisk modstand
Undervejs i den hidtidige politiske behandling var både liste T og Sydamagerlisten imod forslaget og dele af de skærpende ændringsforslagene fra Socialdemokratiet, Venstre og Konservative.
Sydamagerlisten udtrykte modstanden på følgende måde: »At der er mulighed for at udlægge området som erhvervsområde, er ikke det samme som, at man skal. Det vil for det første medføre store trafikale gener for Dragørs borgere, for det andet vil det ikke være foreneligt med, at Dragør skal være en grøn, smuk og klimavenlig kommune, og for det tredje vil det ikke give Dragørs borgere nogen merværdi. Tværtimod.«
Liste T fik noteret således i referatet fra kommunalbestyrelsesmødet: »Liste T mener, at byggeriet er for højt og for stort i forhold til intentionerne i forarbejdet – og at lager- og transportvirksomhed med kørsel hele døgnet er helt uforeneligt med de nærmeste boligområder.«
De var det eneste parti, der stemte imod at sende forslaget tilbage i udvalgsbehandling.
Hvis politikerne bliver enige om, hvilke regler Mileway får lov til at bygge under, skal selskabet sammen med kommunens administration udarbejde en mere detaljeret lokalplan, som tager hensyn til både trafikafvikling og grønne arealer.
Projektet vil også omfatte en offentlig høring, hvor borgerne kan komme med deres bemærkninger og forslag.
Dragør Kommune vurderer, at det vil koste mellem en og syv millioner kroner at byggemodne hele området – afhængigt af de konkrete projektforslag fra udviklerne. De reelle udgifter bliver afklaret i den kommende fase.
Bygherren forventer, at projektet potentielt kan bidrage til en større trafik, som dog relativt til mængden af lejere vil være bestående af mindre køretøjer. Derfor oplyser de, at de arbejder på en mere konkret trafikanalyse, der vil indgå i det videre arbejde.
