Vi har modtaget:

Værftsgrunden igen

Det gamle værftsområde er i udbud

Dragør Kommune har sendt den gamle værftsgrund i udbud, og vi er mange, der venter spændt på at se, hvad der kommer af forslag.

Det er en stor udfordring for en investor at skulle overtage et lejemål med en forurenet grund. En grund, der samtidig med jævne mellemrum bliver oversvømmet ved ekstraordinært højvande – og med en række kommunale krav til den fremtidige anvendelse, uden at der er en krone på spil for kommunen.

Kulturhus

Det er fem år siden, at kommunen opsagde Dragør Baadeværft, der flyttede til havnens østside og efterlod den forurenede grund med saneringsmodne bygninger.

En borgergruppe tog herefter initiativ til, at der skulle opføres et kulturhus på værftsgrunden.

Det gik der et par år med, uden at det lykkedes gruppen at skaffe de fornødne fondsmidler – og man kunne heller ikke stille sikkerhed for driften.

For det rette projekt er det ikke umuligt at skaffe fondsmidler, men det kræver, at der er en ansvarlig ejer, der skal stå for drift og vedligeholdelse.

Og man skal ikke regne med, at kommunen påtager sig denne udgift. Der kan der snart gå tre til fire år mere med bureaukrati og fondsansøgninger.

Lokalplan 70, der har mange gode intentioner for området, fylder snart 20 år. Den har lagt op til spidstagshuse i stil med røgeriet og bygningen, hvor Café Havslapning ligger. En nyopført række af bygninger vil for altid ændre havnens udtryk.

Det gamle værft ligger på havnens laveste område, og et eventuelt nybyggeri bør hæves for at undgå oversvømmelser. Dette kunne gøres med et pælefundament, så man samtidig undgår at skulle bortskaffe store mængder forurenet jord.

Ingen arkitektkonkurrence

Med den nære forbindelse til den gamle by må Dragørs borgere insistere på, at kommunen som ejer af grunden har det endelige ansvar for, at et nyt byggeri vil fremstå som et harmonisk bindeled mellem den gamle by og havnen. Helt ligesom den nordlige bebyggelse, kajakhuset, tolderhuset og sejlklubben.

Man kan undre sig over, at kommunen ikke har villet ofre en arkitektkonkurrence til at visualisere mulighederne til glæde for byens beboere og havnens brugere. Men sådan er det åbenbart at være en lille kommune med konstant pengemangel.

De eneste, der har vist seriøs interesse for havnens fremtidige udseende, er det ikkekommunale tænketank-projekt. De fleste af dens mange gode idéer er desværre gået til spilde, fordi kommunen ikke har formået at fastholde en samlet plan for hele havnen.

Det er lykkedes for mange andre kommuner at skabe interessante og levende miljøer på havnefronten. Men det har som regel altid været på privat initiativ og med kommunal opbakning.

Med venlig hilsen
Carsten Olesen, Dr. Dichs Plads, 
og Birger Nielsen, »Strandkanten«