Vi har modtaget:

Venstre og UNESCO

Et stort forberedende arbejde fra en gruppe energiske ildsjæle om udpegning af Dragør til UNESCOs verdensarvsliste nærmer sig en afslutning og dermed også en endelig beslutning i kommunalbestyrelsen. 

Men hvad vil en beslutning om at sende ansøgningen af sted betyde fremover for Dragør som by og for turismen? 

Der har løbende været bragt mange synspunkter – både for og imod, at Dragør kommer på UNESCOs verdensarvsliste. 

Borgerinddragelse

En beslutning om UNESCO-udpegning er en af de helt store beslutninger, som vil få indflydelse på størrelsen af turismen og stille forventninger til infrastruktur såsom parkering, offentlige toiletter m.v. Venstre ønsker derfor at gå forrest med et ønske om borgerinddragelse, inden den endelige afgørelse træffes. 

Ved kommunalvalget i 2017 blev der nedsat et rådgivende demokratiudvalg om borgerinddragelse. Udvalgets anbefalinger om borgerinddragelse som en fast del af nye store beslutninger blev enstemmigt vedtaget af kommunalbestyrelsen. 

Derfor er det Venstres klare anbefaling, at der skal ske en reel borgerinddragelse som en del af den politiske beslutningsproces – før den endelige beslutning om UNESCO-ansøgningen skal indsendes eller ej.

Med venlig hilsen
Helle Barth
Kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Seneste debat

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?