[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Vi har modtaget – åbent brev om forurening:

Er det farligt at bade på Nordstranden?

I forlængelse af tidligere korrespondance fremsendes dette åbne brev med fem spørgsmål til Københavns Lufthavn samt Dragør og Tårnby Kommuner, så også vore mange badende borgere kan få informationerne.

Der er et udløb fra lufthavnen kaldet »U8« til Nordstrandsbugten i Dragør. Og lufthavnens egenkontrol har i 2022 fundet måling for PFAS stoffer på 380 ng/l i vandet, der løber ud her. Det er 2.923 gange for højt i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.

PFAS-stofferne er kemiske fluorstoffer, der er svært nedbrydelige og meget skadelige. De bliver længe ved udløbet og ophobes i planter, havdyr og mennesker.

Spørgsmål

  1. Der er børn, der bader og leger tæt på udløbet, og der er en garnfisker, der fisker ganske tæt på udløbet. Er dette forsvarligt – eller skal der advares på skilte?
  2. Udledes der også kemiske stoffer i de mange tons vand fra flyenes afisning, såsom for eksempel totyl triazol, gennem U8?
  3. Er der andre udløb til Nordstrandsbugten eller Øresund med lignende problemer?
  4. Kan udløbet U8 flyttes til Tårnbysiden eller ud mod Øresund?
  5. Er der planer om en snarlig rensning af det vand, der løber ud i Nordstrandsbugten? 

Der er mange mennesker, der hver dag bader fra Nordstrandsbroen.

Med venlig hilsen
Niels Anthonisen
Nordstrandsforeningen

 

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Seneste debat

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?