Vi har modtaget:

Kontroversiel sag om bådudlejning

Sagen er udsat efter ønsket om en høring

En på papiret enkel sag om at udleje et ikke brugt vandareal i yderhavnen viste sig problematisk på sidste møde i By-, Erhvervs- og Planudvalget.

Tre mindre tømmerflåder og op til seks små »Bedstemor And«-joller, som med en 6 HK motor kan tøffe ud af havnen med 4–6 personer i adstadig tempo, skulle først i høring blandt havnens brugergrupper, mente et flertal fra Socialdemokratiet, liste T og Venstre. 

Det er vist ikke tidligere set, at en kommunal udlejning af et areal for bare et års prøveperiode skal gennem høringsperioder m.m. Men det var ønsket.

Resultatet er, at en mulig godkendelse af udlejningen nu udsættes i mindst tre måneder, alt imens høringssvar indhentes, og resultaterne gennemgås. Og så gik den sommer, hvor landkrabber for en lille lejepris ville kunne sejle en tur på vandet og opleve Dragør fra søsiden – og måske endda tage sønnen med ud for at fiske.

Det er beklageligt.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By, Erhvervs- og Planudvalget

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?