Vi har modtaget:
Valgforbund
Der er indgået valgforbundsaftale mellem Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet
Der er brug for stærke stemmer på centrum-venstrefløjen for at sætte et skarpt fokus på både velfærds- og klimadagsordenen de kommende mange år. Det vil både Socialistisk Folkepart og Socialdemokratiet, og det var derfor med stor glæde, at vi torsdag den 2. september indgik valgforbundsaftale mellem vores to partier.
Aftalen har til formål at stille de to partier så stærkt som muligt efter næste valg ved at sikre så mange mandater som muligt, der vil arbejde for velfærds- og klimadags-ordenen.
Efter valget
Det er aftalt, at valgforbundets partier mødes umiddelbart efter offentliggørelsen af optællingsresultatet og drøfter dette.
Partierne er ikke forpligtet over for hinanden i en konstitueringssituation, men forpligter sig til løbende dialog via kvartalsvise møder i den kommende valgperiode.
Både Socialdemokratiet og SF ser frem til den kommende valgkamp, og vi glæder os til dialogen – både med hinanden, med de andre partier og ikke mindst med alle borgerne om fremtidens Dragør.
Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet, Kim Grønved Nielsen, spidskandidat for SF-Dragør, Pia Voel, formand for Socialdemokratiet Dragør, samt Philip Bergenhammer, formand for SF-Dragør