Vi har modtaget:

Svar på spørgsmål

I Dragør Nyt nr. 37 stillede en Dragør-borger 13 simple spørgsmål til de politiske partier i Dragør. Meget overraskende var der kun to partier, der havde valgt at svare på disse spørgsmål.

Med et forestående kommunalvalg undrer det mig meget, at ikke flere partier har svaret, men ikke at svare er også en måde at vise sit sande jeg på.

Som aktivt medlem af Dragør Tennisklub kunne jeg godt tænke mig at vide, om politikerne vil tilbyde Dragør Tennisklub en lang lejekontrakt på for eksempel 50 år. 

Tennisklubben trænger til en større update af faciliteterne såsom baner, hegn, klubhus etc. 

For at tennisklubben kan finansiere en renovering, er det nødvendigt med en lang lejekontrakt (det kræves af långiver, bank etc.)

Som beboer i den gamle by vil jeg også gerne have et klart svar fra politikerne om et ja eller nej til UNESCO.

Ja, faktisk ville jeg jo gerne have svar på alle de fremsatte spørgsmål, da et klart signal fra de politiske partier, forud for et kommunalvalg, ville være på sin plads.

Med venlig hilsen
Christina Lauenbach

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?