Vi har modtaget:

Lille hund påkørt ved Nordstrandskolen

I denne var jeg vidne til en meget ubehagelig ulykke grundet al for stor fart.

Mandag kl. 17.45 blev en lille hund kørt ned af en bil på Hartkornsvej. Ved påkørslen, der skete med cirka 100 km/t., blev hunden kastet flere meter op i luften.

Jeg var straks ved hunden og beroligede den ved at klø den bag ørene. Alt imens den klynkede. Et par billister stoppede op og genkendte hunden, så der blev ringet til ejeren. Overlever hunden? Jeg tror det næppe.

Lige efter påkørslen stoppede bilen op, men da han så mig ved den skadede hund, kørte han fra ulykkesstedet med igen al for høj fart.

Det var dog en ubehagelig tøsedreng ved rattet, som ikke turde stå ved sin kørsel. Det var en mellemstor, hvid SUV, han kørte.

Inden ulykken havde bilen holdt ved lyskurven ved Køjevænget på vej sydover. Så snart det blev grønt, trykkede han speederen i bund, og syv sekunder senere var han, efter min vurdering, på 100 km/t. ved skolen, hvor der maksimalt må køres med op til 50 km/t.

Naturligvis må man ikke lade sin hund løbe løs. Men den kan jo slippe ud.

Havde billisten holdt sig under fartgrænsen, som i øvrigt enhvert fornuftigt menneske kender for veje ved skoler, så var ulykken undgået.

Man må håbe på, at han nu er blevet klogere. Næste gang kan det være en skoleelev i første klasse, der i sin iver efter at komme hurtigt hjem møder vanvidsbilisten.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-, Erhvervs- og Planudvalget

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?