Tommas Brogaard.
Tommas Brogaard.
Vi har modtaget:

Risikostyringsplanen

Egon Olsen havde altid en plan. I Dragør har vi en plan om en plan … Risikostyringsplanen, som blev godkendt af en samlet kommunalbestyrelse den 23. september. 

Disse to fotos, der er hentet i planen, viser virkeligheden, som den er – en virkelighed vores kommunalbestyrelse ikke tager seriøst.

Ebbe Kyrø (T) udtaler til vælgermøde på Dragør Fort: »Det vigtigste er at få klimasikret havnen først.«

Morten Dreyer (O) udtaler i TV2 Lorry i valgprogrammet Under Uret: »Nu er jeg kommet på stranden i 65 år og kan ikke se nogen vandstandsstigning.«

Det er os, borgerne, der kommer til at betale for digerne, og p.t. er der et projekt i gang, der ender med at koste en mia. kr., inden vi er sikrede. Og det er os, der må tage værditabet på vores boliger, af den simple grund der er ikke andre til det. I bund og grund fordi Dragør tidligere har sagt, nej tak til en stort set gratis digeløsning med høj sikring.

Det virker efterhånden som om, at det kun er Sydamagerlisten, der tager kystsikringsproblematikken seriøst.

Med venlig hilsen
Tommas Brogaard
Kandidat Sydamagerlisten
sydamagerlisten.dk

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?