Vi har modtaget:

Bekæmp ventelister – ikke privathospitaler

Hvis du bliver syg, er det vigtigste, at du kommer hurtigst muligt på benene igen. Derfor skal du have valgfrihed i velfærden, når det kommer til at vælge det behandlingstilbud, som passer dig bedst. 

I dag er der en lang række behandlinger, som private sundhedsudbydere med fordel kan levere, for eksempel fertilitetsbehandling, MR-scanninger, knæ- og hofteoperationer, indgreb mod grå stær eller sågar facilitering af fødselsforberedelse. 

Det er for mig ingen selvfølge, at det offentlige nødvendigvis behøver at producere alle de skattefinansierede sundhedsydelser selv – de kan indkøbes og suppleres af andre leverandører til gode priser. 

Desværre er det sådan, at Region Hovedstaden er den region i landet, som samarbejder mindst med private leverandører om den fælles opgaveløsning. Det er ærgerligt, da netop kapaciteten ude på privathospitalerne og de private klinikker kan være med til at trække ventelisterne på behandling ned. 

Hvis det stod til mig, så udvidede vi det frie sygehusvalg igennem langt flere samarbejdsaftaler, på tværs af regioner og med langt flere behandlinger. Du skal nemlig som patient i centrum. 

Du fortjener et medlem af regionsrådet som bekæmper ventelister – ikke privathospitaler. 

Med venlig hilsen
Carl Andersen (LA)
Kandidat til Regionsrådsvalg 2021
Herlev Ringvej 4B
2730 Herlev

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?