Erik Skovgaard Nielsen.
Erik Skovgaard Nielsen.
Vi har modtaget:

Den borgernære sundhed er vigtig

Patienter skal opleve et fast, højt niveau af faglighed og kvalitet, uanset postnummer. Derfor foreslår vi i Venstre i et nyt sundhedsudspil, at der laves kvalitetsstandarder, som beskriver den faglighed og kvalitet, som også kommunerne skal levere. For vi skal have bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet mellem region eller hospital og den nære sundhedspleje i kommunerne.

Det gælder kvalitetsstandarder på området for forebyggelse, for behandling af kronikere, rehabilitering af kræftpatienter og patienter med hjerneskader og i forhold til psykiatriske patienter. 

I takt med den øgede specialisering af de danske hospitaler er flere og flere opgaver over tid langsomt gledet ud til kommunerne. 

Det er godt, at flere opgaver løses tættere på den enkelte borger, hvad enten det er i kommunalt regi eller hos den praktiserende læge. Men det er et problem, at patienter i dag kan blive udskrevet fra sygehuset, uden at kommunen er klar til at tage over. Derfor skal vi have nationalt fastsatte kvalitetsstandarder for den kommunale del af det danske sundhedsvæsen på en række områder. Det vil sikre en styrket og mere ensartet kvalitet. Og det vil være med til at forhindre unødige genindlæggelser.

Venstre ser i øvrigt positivt på enhver udvikling, hvor hospitaler og kommuner forsøger at intensivere samarbejdet om den enkelte patient. Det kan for eksempel være i form af 72 timers behandleransvar, hvor hospitalet fortsætter med at have ansvaret for patienten op til 72 timer efter udskrivning.

Med venlig hilsen
Erik Skovgaard Nielsen
Kandidat til kommunalvalget for Venstre
Formand for Venstre i Dragør

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?