Vi har modtaget – svar til Niels-Knud Liebgott:
UNESCO-stop
I sidste uges udgave af Dragør Nyt (nr. 48) kommer Niels-Knud Liebgott med endnu et angreb på de personer, der har tilladt sig at have en anden mening end hans (læs indlægget her, red.) Han påstår, at en lille håndfuld borgere har udmalet skrækscenarier og har ført had-kampagner på de sociale medier og dermed påvirket Dragørs politikere.
Det er en usand fremstilling og er i øvrigt ganske grove beskyldninger mod de mange borgere og politikere, der igennem lang tid i Dragør Nyt, på borgermøder og i mange andre sammenhænge, blandt andet i almindelig samtale, har udtrykt deres berettigede bekymringer for de negative konsekvenser ved at blive UNESCO-verdensarv.
Meningsudvekslingen på de sociale medier kan af og til være kontant, men meget sjældent hadsk. Den kontante tone er dog intet imod, hvad et medlem af »Borgerinitiativet Nej Tak til UNESCO« for nylig oplevede. Nemlig at få placeret en »Kastanjemand« i sin gårdhave. Uanset hvem, der står bag, er det grænseoverskridende – og i øvrigt nu en politisag.
Debatten for og imod UNESCO har i langt de fleste tilfælde været saglig. Den har især taget fat om de løse påstande om »store fordele for alle« og kun få ulemper. Almindelig sund fornuft og lidt kritisk analyse har afdækket, at det faktisk er lige modsat. Det er klart, at den oplagte risiko for »over-turisme« spiller en meget væsentlig rolle, især for beboerne i Gl. Dragør, som jo allerede i dag er påvirket af en stigende turisme.
Liebgott mener, helt uden dokumentation, at der har være spredt usandheder og lavet personangreb fra modstandernes side. Hr. Liebgott har dog selv bidraget til at sænke debatniveauet ved tidligere i Dragør Nyt at påstå, at nogle kun var modstandere af UNESCO i et »forsøg på at fremme personlige, økonomiske interesser«, ligesom han har udtrykt, at »Janteloven« stadig har godt greb i mange i fiskerkulturen i Dragør!
Liebgott og hans UNESCO-gruppe burde have forstået, at UNESCO-høringen og underskriftsindsamlingen i foråret var et vink med en vognstang om, at mange i og omkring den gamle by var meget kritiske. Og at man, uanset hvor stor og idealistisk tilhænger man selv er, naturligvis ikke kan gennemføre et så afgørende projekt hen over hovedet på borgerne.
At blive UNESCO-verdensarv kræver stor folkelig opbakning. Den findes ikke, så det var under alle omstændigheder et udsigtsløst projekt.
Hvis nogle politikere undervejs har skiftet standpunkt, er det jo netop fordi, man har taget debatten og argumenterne seriøst. Det bør roses og ikke kritiseres. Og valgresultatet understregede med stor tydelighed, hvor borgerne står. De kan nemlig godt tænke selv.
Hvis nogle blandt hr. Liebgotts venner nu tænker ilde om Dragør, så kan vi godt leve med det, så længe beslutningen om at stoppe UNESCO-projektet træffes på et demokratisk og folkeligt grundlag.
Med venlig hilsen
Theis Jans