Vi har modtaget:

Ladestandere ved Hollænderhallen

Hvor langt fremme er opgaven?

For et halv år siden fik Dansk Folkeparti et enigt byråd til at gå med til, at der den 1. april 2022 opstilles ladestandere ved Hollænderhallen.

Det skete, da byrådet blev informeret om, at ministeriet fastholdt, at flygtningepavillonerne skal være fjernet senest april. Dette gjorde, at jeg foreslog, at vi samme dag skulle indvi en håndfuld ladestandere. Ved at gå i gang straks ville Dragør kunne have ladestanderne klar, så snart boligerne var væk. Og vi ville kunne få fremtidig brug af de eksisterende kabler.

Da vi i sin tid indrettede flygtningeboligerne, kostede det en formue med kloak, vand og ikke mindst el. Ellen blev trukket fra Hollænderhallen, men det viste sig, at transformeren i hallen ikke kunne levere strøm nok til beboerne, hvilket gjorde, at den skulle udskiftes til en ny og større model. Og en sådan transformer er da godt nok meget dyr at købe og installere …

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
I sommeren 2021 talte jeg med to større leverandører af ladestandere, som bestemt var interesserede i opstillinger i Dragør. De nævnte her, at prisen for opsætning i høj grad afhang af muligheden for strømforsyning. Jeg rådede dem til at tage kontakt til navngivne personer i kommunen om placeringen ved Hollænderhallen. Og ved mødet i august måned blev det fra forvaltningen nævnt, at der var kontakter.

De eksisterende kabler kan medvirke til en hurtig opstilling. Og måske endda lidt indtægter til Dragør.

Der er nu gået seks måneder, siden kontakten med elfirmaerne blev etableret. Så Dragørs borgere kan vel forvente, at ladestanderne er på plads 1. april? Alt andet vil være at genere elbilejerne i byen.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?