[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Vi har modtaget:

Stor kunst i Dragør Bio

I sidste nummer af Dragør Nyt stod der under rubrikken Film i Dragør Bio, at: »OperaKino byder denne gang på ballet. Lørdag den 29. oktober kl. 11 er det » Askepot« fra Paris Opéra Ballet, der vises.«

På en lørdag formiddag med dejlig sol og efter årstiden meget lunt vejr kan det være svært at beslutte sig til at gå i biografen. Men jeg gjorde det. Og det blev en fantastisk oplevelse.

Rudolf Nureyevs opsætning af » Askepot« på pariseroperaen med Prokofjevs skønne musik var simpelthen en utrolig stor oplevelse. Ud over den skønne musik var også danserne i verdensklasse. Ja, det var ballet på allerhøjeste niveau. Og så var balletten hele vejen igennem utrolig underholdende og meget meget morsom. 

Verdenskunst på højeste plan her i vores hyggelige biograf i gamle Dragør. Kun synd, at så få benytter sig af at opleve så stor kunst. 

Næste forestilling i OperaKino er Bizets »Carmen«. Den kan anbefales.

Med venlig hilsen
Kjeld Dahl

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?