Vi har modtaget:

Kæmpe tak til Mette Frederiksen

17 kroner i varmehjælp

På mine grædende knæ takker jeg, gamle folkepensionist, Socialdemokratiet for varmehjælpen. De gør noget for os gamle.

Motiveret af en gasregning, som var steget fra kr. 6.000 årligt til cirka 17.000, valgte jeg sidste år at ansøge om varmehjælp for pensionister. 

Min ansøgning skete, da jeg hørte socialdemokraterne tale henført om milliarder af korner til pensionister på grund af prisstigningerne, som naturligt var kommet som en følge af, at regeringen havde valgt at nedlukke forsyningerne fra Nordsøen. Eksperterne forventede, at vindkraft kunne tage over. De havde ikke ret!

Som pensionist på mindste pensionsbeløb (9.000 om måneden) er 17.000 til varme en smule uoverskueligt på den længere bane. Hertil ekstra høje priser på el og vand, kombineret med store prisstigningerne på både havregryn og medisterpølse.

Efter 11 måneders intens arbejde hos Udbetaling Danmark kom så dommen: 17 kr. om måneden inden skat. Det må have været en omkostningsfuld administration, 11 måneders arbejde.

Nu må min hustru og jeg så hver måned tage en drøftelse over, hvad vi den kommende måned dog skal spendere gaven på … 

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør
Ålegårdsvænget 27

 

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?