Vi har modtaget:

Biogas

Vi kan blive selvforsynende med bæredygtig naturgas inden fem år ved at udbygge biogasproduktionen. 

Her i Dragør kunne vi høste de store mængder tang, der ellers skylder op på vores strande. Vi kan også bruge efterladenskaberne fra vores mange heste. Madaffald og haveaffald kan også bruges.

Folketinget har tidligere besluttet, at naturgas til privat opvarmning skal udfases for at sikre industrien stabil forsyning. Det har under krisen vist sig, at industrien har sikret sig forsyning med naturgas.

Det virker fjollet, at vi i denne situation skal destruere et velfungerende naturgassystem og samtidig bruge den arbejdskraft, vi i forvejen mangler til udbygning af fjernvarmenettet.

Biogas er på mange måder et rigtigt godt produkt. Det udnytter landbrugets gylle samtidig med, at der fremstilles brugbar gødning. Ved brug af tang får vi også oprenset de indre farvande.

Der er rigtig god økonomi i biogasproduktion, og de lugtgener, man havde tidligere, er væk.

Lad os her i Dragør danne et andelsselskab, så vi ikke skal bruge milliarder til varmepumper og fjernvarme, når vi samtidig kan få billigere varme og renere strande.

Med venlig hilsen
Jens Hardy Madsen
Hvidtjørnen 30

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?