Vi har modtaget:

Strafferammer

Jeg roser sjældent Peter Hummelgaard, må jeg indrømme. Men når justitsminister Hummelgaard, vor lokale folketingsmedlem, nu vil hæve straffen for knivoverfald, fordi »skærpede straffe virker«, tager jeg hatten af og bøjer hovedet. Det er rart, at han nu har set lyset.

Eksperter er dog forventeligt helt uenige:Justitsministeren griber til en forklaring uden evidens, når han begrunder forslag om strafskærpelse, vurderer eksperter.

Helt ærligt!

Straframmer for forbrydelser er ikke en beslutning for eksperter fra elfenbenstårnene på universiteterne. De har deres ret til holdning om sagen, på samme måde som resten af danskerne har deres ret.

Straframmer er politisk fastlagt. De skal afspejle, hvad det danske samfund vil finde sig i fra kriminelle mennesker.

Personlig finder jeg det dybt kriminelt, at personer vælger at gå ud i det offentlige rum bevæbnet med knive, marchetter og pistoler m.m. Gør man det, så skal domstolene dømme enhver gerningsmand for en overlagt, bevidst og planlagt handling.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?