Vi har modtaget:

Babysvømning nedlagt administrativt?

Det lyder underligt, at man øjensynligt har valgt at spare babysvømning væk midt i et budgetår. 

Er det en politisk beslutning, der er godkendt i byrådet? Eller er det en nødvendig tilpasning til de stedse færre personaler, som møder frem dag efter dag på grund af sygdomme?

Hvad er årsagen til, at man fjerner en sådan vigtig del af svømmehallens tilbud? 

Da Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti i hulemøder indledte drøftelserne om den nye svømmehal, nedskrev vi, hvilke funktioner, vi ønskede, den skulle rumme. Kun 25-meters-baner, da haller med 50 meter ofte ses at blive lukket i weekenderne til fordel for konkurrencer. Dragørs svømmehal skulle primært bruges for borgernes frie svømning, skoleelevers svømmeundervisning, babysvømning og et varmvandsbassin til genoptræning.

Langtidssygdomme

Det forlyder på vandrørene, at der i de sidste par måneder er opstået personaleuro i Hollænderhallen, som giver en del fravær på grund af sygemeldinger. Det er måske er baggrunden for, at ledelsen reber sejlene og lukker service ned.

På torsdagens møde i Økonomiudvalget, der er kommunens personaleudvalg, var der en linje i orienteringen om sygefravær: 

»I Hollænderhallen er der en stigning i sygefraværet, og det er især på langtidsfraværet.« 

Hvordan udvalget reagerede på dette, kan ikke ses i referatet, andet end at man tog redegørelsen til efterretning.

Nu er langtidssygemeldinger blandt ellers mangeårige og stabile medarbejdere et faresignal, som bør tages alvorligt.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?