Mindeord:
Tanker ved Ester Johannings bortgang
En dejlig sønderjyde og dragørborger er gået bort fredag den 12. januar 2024, efter intens, kort og alvorlig sygdom.
Vi skal ikke længere møde Ester, som dagligt susede af sted på sin cykel i sin turkisblå jakke på Højvejen, Englandsvej eller rundt i byen – der skulle meget til, før Ester steg på bussen.
Ester blev uddannet som sygeplejerske i Sønderborg.
Hun arbejdede som ung et år i Grønland. Herefter kom hun til Sankt Elisabeth Hospital på Amager, hvor hun efteruddannede sig til anæstesisygeplejerske – og som sådan arbejdede hun der hele sin sygeplejetid.
Ester var dygtig, pligtopfyldende, omhyggelig, seriøs og meget afholdt af både kolleger og patienter.
Hun var vidende og havde humor – en lun sønderjyde, der aldrig glemte sin dialekt, som hun kunne »rulle ud« når som helst.
Ester boede med sin mand Poul Pagh Andersen i Strandparken i Dragør fra 70’erne og frem til nu. Poul døde i 1998. De havde sammen sønnen Per.
Ester har været en aktiv kvinde i foreningslivet, både da hun arbejdede og i tiden efter – og frem til nu:
Hun var ivrig vinterbader gennem mange år – oftest tidligt om morgenen, cirka kl. 6.30. Hun kendte mange af medlemmerne og engagerede sig. Hun var svømmepige på Karens hold, og hun mødtes med de samme piger i mange år – helt frem til nu.
Ester deltog i litteraturgrupper på biblioteket, hvor hun var flittig læser og låner. Yoga hos Bodil og gymnastik hos Hina. Hun var trofast besøgsven i kommunen. Medlem af Dragør Museumsforening – specielt lodsen. Medlem af biografklub. Naturelsker om en hals. Fugletællinger med Poul. Kort sagt en god borger, der brugte sin by.
Personligt var det Ester, der introducerede mig til vinterbadningens lyksaligheder på søbadet. Når vi gik langs strandengen på vej til søbadet, kendte Ester stort set alle blomster og fugle.
Hun kunne berøre en lille blomst med den største kærlighed og fortælle begejstret om den. Vores bedste fuglesyn var en blåhals, der sad og solede sig på den lille bro, og skægmejserne, der svingede sig i sivene. Hun havde kikkerten med.
Det blev til mange skønne ture med Ester, der altid var positiv og i godt humør – og som kom med mange sjove bemærkninger og et »godmorgen« til alle.
Hun var en dejlig kvinde, som vil være rigtig meget savnet.
Per har mange af de samme kvaliteter som sin mor, og han har gjort det fantastisk for Ester i den svære tid.
Ære være dit minde, Ester.
Tak fra din gamle kollega og badeveninde
Lillemor Bertelsen
