Vi har modtaget:
Bådudlejning med et tvist
Blade af Dragørs historie (2)
Tidligere havde vi i Dragør fire forretningsmænd, som ofte forstod at overraske borgerskabet.
Familierne kom jævnligt sammen, og efter en god middag sad de fire mænd med en ikke for svag sjus og snakkede om stort og småt. Her fandt de gennem årene på flere fælles aktiviteter. Vildsvineavl i den sorte lade på Kirkevej, nøgleklub ved bowlingbanerne, køb af hotel og af »Klamydia Slottet« o.m.a. – mange sjove tiltag, set fra sidelinjen.
To af familierne havde hver en mindre båd, som de godt kunne tænke sig udskiftet med en større. De andre ønskede sig også en stor båd. Men også i 1970’erne var større både dyre, og vedligeholdelsen på værft kostede også. Og dertil var det godt nok meget dyrt brændstof, det krævede. Så der måtte tænkes ud af kassen …
Anker Jørgensen-finten
Anker Jørgensens regering havde vedtaget en investeringsregel for virksomhederne. Penge kunne sættes ind på en opsparingskonto med store skattefradrag.
Pengene skulle derpå kunne bruges til investeringer i nye virksomhedsudvidelser.
Alle fire forretningsmænd havde penge på kontoen. Og løsningen lå lige for.
Over sjusserne blev arrangementet aftalt. Hvert firma udvidede deres forretningskoncept med bådudlejning.
De købte derfor hver en stor, dyr båd. Men når båden var virksomhedsbetalt, så kunne virksomhedsejeren jo ikke bare bruge den til familieture på havet. Det ville omgående koste skattekroner.
Men løsningen var, at de hver især udlejede deres båd til en af de andre for et ganske symbolsk beløb. Det gav ganske vist massivt underskud med vedligeholdelse, forsikringer og brændstof m.m., men det blev modregnet i firmaernes skattebetaling – og så levede man med det.
Og man kunne tage gæster med på turen med den lejede båd for at nyde lidt rosévin undervejs garneret som repræsentation.
Den skotske nationaløkonom Adam Smidt skrev i 1776 i sit hovedværk, Nationernes Rigdom:
»People of the same trade seldom meet together, even for merriment and diversion, but the conversation ends in a conspiracy against the public.«
De fire brugte reglerne fuldt lovligt, men skattevæsenet var rasende, skulle jeg hilse og sige.
Når skattemedarbejderne med egne øjne kunne se dem sejle ud gennem havneindløbet, alt imens de åbnede vinflaskerne som optakt til en god hyggelig bådtur.
Morale
I et hvert homogent samfund er der brug for en havkat i hyttefadet – normbrydere, som kan udfordre den gængske kultur.
I Nordtyskland havde man i middelalderen Till Eulenspiel, og i England havde man Robin Hood – og mens vi i Danmark og Østtyskland havde Olsenbanden, havde vi i Dragør de fire forretningsmænd.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør