Dispensation kan redde Dragør Kommune fra økonomiske udfordringer

Dragør Kommune står sammen med en række andre kommuner foran ­udfordringer, der kan ­påvirke fremtidige budgetter og serviceudbud. En ­dispensationsansøgning om ­selvbudgettering kan blive redningen

Dragør Kommune har sammen med 15 andre kommuner indsendt en fælles dispensationsansøgning til Indenrigsministeriet. Formålet er at få mulighed for at skifte fra statsgaranti til selvbudgettering af skatteindtægterne for budgetåret 2024.

Ansøgningen kommer som en reaktion på de seneste opjusteringer af udskrivningsgrundlaget, der har skabt store økonomiske usikkerheder for en række kommuner – blandt dem Dragør.

Ifølge referatet fra Økonomiudvalgets møde er baggrunden for ansøgningen den betydelige opjustering af udskrivningsgrundlaget, som staten har foretaget siden fastsættelsen af statsgarantien for 2024. Disse opjusteringer beløber sig til 51,2 milliarder kroner på landsplan, hvilket har skabt udsigt til en negativ efterregulering i 2027.

Hvis intet ændres, vil Dragør Kommune kunne stå over for en betydelig modregning i bloktilskuddet, hvilket ifølge konsulentfirmaet Dataproces kan betyde en reduktion på 26,3 millioner kroner – svarende til 1.804 kroner pr. indbygger, oplyser administrationen i deres redegørelse til Økonomiudvalget.

Fejlskøn skaber usikkerhed

I et bilag til referatet kan man læse, at der er sket et betydelig fejlskøn i Statens vurdering af udskrivningsgrundlaget for 2024. Undervurderingen på godt 51 milliarder kroner betyder, at de 82 kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil få en stor økonomisk gevinst, mens de 16 kommuner, der har valgt statsgaranti for at sikre budgetsikkerhed, ikke vil få del af de ekstra penge.

For at »Aftale om kommunernes økonomi for 2024« overholdes vil den store gevinst, som de 82 kommuner opnår, bliver modregnet i bloktilskuddet for alle kommuner i 2027. De 16 kommuner, der har valgt statsgarantien i år, bliver imidlertid også modregnet i bloktilskuddet, selv om de ikke opnår en gevinst. De 16 kommuner får således et kæmpetab, der, ifølge beregninger fra Dataproces, løber op i 859,5 millioner kroner – svarende til i gennemsnit 1.794 kr. pr. indbygger.

Normalt giver statsgarantien en form for tryghed, da kommunerne på forhånd ved, hvor meget de kan forvente i skatteindtægter.

Dragør Kommune, der valgte statsgaranti for at sikre en stabil indtægt, står nu i en situation, hvor denne sikkerhed kan vise sig at være en økonomisk fælde.

I værste fald kan modregningen i bloktilskuddet sætte flere af kommunerne under administration, hvis der ikke findes en løsning.

Dispensationsansøgningen som redningsplanke

For at undgå økonomiske problemer har Dragør Kommune sammen med de øvrige kommuner udarbejdet en dispensationsansøgning til Indenrigsministeriet, oplyser forvaltningen.

I ansøgningen søges der om tilladelse til at ændre fra statsgaranti til selvbudgettering – selvom budgetvalget allerede er foretaget.

En eventuel ændring vil kræve en lovændring, men den vil kunne reducere de økonomiske tab markant for de berørte kommuner, skriver administrationen i Dragør.

I ansøgningen understreges det, at de 16 kommuner, der har valgt statsgaranti, ikke har haft mulighed for at forudse den kraftige opjustering af udskrivningsgrundlaget, som er sket efter budgetvedtagelsen. Derfor mener kommunerne, at en lovændring, der tillader et omvalg til selvbudgettering, er både rimelig og nødvendig for at undgå en økonomisk katastrofe for flere af kommunerne.

Hvis dispensationen gives, vil de 16 kommuner få mulighed for at budgettere med de opdaterede tal, som bedre afspejler den faktiske udvikling i skatteindtægterne. Dette vil betyde, at kommunerne vil kunne undgå den store efterregulering i 2027 og dermed sikre deres økonomi bedre på lang sigt, skriver administrationen i Dragør Kommune i deres anbefaling til politikerne.

Dragør Kommunes økonomiudvalg bakkede op om administrationens anbefaling om at søge dispensation, og den endelige afgørelse skal træffes af kommunalbestyrelsen på deres møde torsdag den 29. august.

Opbakning fra KL

Administrationen oplyser, at udkastet til dispensationsansøgningen bliver behandlet parallelt i de øvrige 15 kommuners økonomiudvalg og byråd. Processen forventes afsluttet i slutningen af august.

Forud for, at ansøgningen sendes til Indenrigsministeriet, vil der blive indhentet en støtteerklæring fra Kommunernes Landsforening (KL). KL’s opbakning er afgørende, da organisationen repræsenterer kommunernes fælles interesser og har stor indflydelse i dialogen med staten.

KL har tidligere støttet kommuner i lignende sager, og deres støtte kan være en væsentlig faktor i Indenrigsministeriets beslutning om at give dispensation, står der i forvaltningens redegørelse til politikerne.

Næste skridt i processen

Efter de 16 kommuner har afsluttet deres behandling af dispensationsansøgningen i de respektive økonomiudvalg og byråd, vil ansøgningen blive sendt til Indenrigsministeriet sammen med støtteerklæringen fra KL.

Der er ikke sat en præcis tidsramme for, hvornår en beslutning vil blive truffet, men det forventes, at en afgørelse vil komme i løbet af efteråret.

Ifølge administrationens redegørelse til politikerne blev der i 2020, på baggrund af en indstilling fra KL, lavet en lignende lovændring, der betød, at fire kommuner fik dispensation til at ændre deres valg fra selvbudgettering til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dengang var det covid-19-pandemien, der havde medført væsentlige ændringer i vækstskønnet.

I dispensationsansøgningen lægges der vægt på, at de økonomiske konsekvenser for de 16 kommuner i 2024 er markant større end den udfordring, de fire kommuner stod over for i 2020.

Hvis dispensationen gives, vil der ikke være nogen bevillingsmæssige konsekvenser for 2024, men Dragør Kommune har indarbejdet et beløb på knap 30 millioner kroner som en udgift i 2027 i det tekniske budget for 2025–2028.

Helt urimeligt

Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup er stærkt oprørt over sagen. I en henvendelse til de lokale medier udtrykkes det således:

»Det er på alle måder en helt urimelig situation, Dragør og de andre kommuner er bragt i. For Dragørs vedkommende handler det om, at vi i 2027 skal aflevere ca. 30 mio, kr. mere til andre kommuner, blot fordi regeringen har lavet et fejlskøn, og at det derfor for en stor del af kommunernes vedkommende kunne betale sig at vælge selvbudgetteret skattegrundlag.

Det selvbudgetterede skattegrundlag har aldrig været indført med en hensigt om, at størstedelen af kommunerne skulle vælge det. Det var en mulighed, der blev indført for at nogle få kommuner med stor vækst kunne vinde på det.

I stedet var det statsgaranterede skattegrundlag det rigtige og forudsigelige for kommunerne. Vi 16 kommuner, der har valgt dette, har rent faktisk fulgt de tidligere anbefalinger for kommunerne – og netop ikke gamblet med kommunens økonomi. Problemet er, at det, staten kalder en statsgaranti i skattegrundlaget, netop ikke er en garanti, nu hvor man tager pengene fra 16 kommuner for at give dem til andre.

Det er en stærkt kritisabel måde, regeringen håndterer kommunernes økonomi på. Det skaber alt for store usikkerhedsmomenter for kommunerne, det medfører store forskelle og usikker budgetplanlægning,« lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup.

Selvbudgettering vs. statsgaranti

Når kommuner lægger budgetter, kan de vælge mellem to metoder: selvbudgettering og statsgaranti. 

Selvbudgettering betyder, at kommunen baserer sit budget på egne skøn over udskrivningsgrundlaget, grundværdier og folketal. Det indebærer, at kommunen tager en risiko, da den selv skal bære konsekvenserne af eventuelle afvigelser mellem de skønnede og faktiske tal. Hvis indtægterne viser sig at være højere end skønnet, får kommunen en gevinst, men hvis de er lavere, står kommunen med et tab.

Statsgaranti giver kommunen en fastlagt indtægt baseret på statens skøn over udskrivningsgrundlaget. Her er fordelen, at kommunen på forhånd kender sit indtægtsniveau og dermed kan budgettere med større sikkerhed. Ulempen er, at hvis de faktiske indtægter viser sig at være højere end det skønnede, går kommunen glip af ekstra indtægter.

Valget mellem disse to metoder afhænger af kommunens risikovillighed og vurdering af den økonomiske udvikling.

I tilfældet med Dragør og de 15 andre kommuner har ­valget af statsgaranti vist sig at være problematisk på grund af statens undervurdering af væksten, hvilket nu har udløst behovet for en dispensationsansøgning.

De 15 kommuner, der ud over Dragør har valgt statsgaranti er: Fanø Kommune, Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Glostrup Kommune, Gribskov Kommune, Hille­rød Kommune, Hjørring Kommune, Hvidovre Kommune, Langeland Kommune, Lemvig Kommune, Læsø Kommune, Samsø Kommune, Syddjurs Kommune, Tønder Kommune og Ærø Kommune.

Fik du læst?