»Det kan godt være, at det er en konservativ tilgang. Men så synes jeg, at det er en god tilgang«

En frisk vind fra sydvest til nordvest, skumsprøjt hen over brættet og blæs på sejlet er yndlingsvejret, hvis man er kitesurfer som Kenneth Gøtterup og nyder at sætte fra ved Sydvestpynten. Blæser det fra sydøst eller syd, sættes sejlet ved Sylten.

Når det kommer til hans job som borgmester i Dragør, er han dog ikke til bølgeskvulp og blæst fra nogen retninger. Hverken når det kommer til økonomi og budget eller til helt konkrete problematikker som kystsikringen, der naturligt fylder meget for ham og for byen. Derfor er det også disse to emner, der kan få Kenneth Gøtterups ellers meget rolige stemmeføring op i en kraftigere og højere oktav. Og han rykker lidt frem i den lysebrune lædersofa på borgmesterkontoret, hvor han sidder ulasteligt klædt i ternede bukser og pullover. Omgivet af alvorstunge, naturalistiske malerier i store guldrammer fortæller han Dragør Nyt om de ting, der har fyldt i hans borgmestertid, og som også kommer til at fylde det næste år indtil kommunalvalget.

»Den værste årstid for mig er fra den 1. oktober, når stormflodssæsonen går i gang, og så frem til vi når foråret. Fordi vejret bliver vildere og vildere. Vi bliver mere og mere udsatte. Mens vi sidder og arbejder med det her, bliver truslen jo større,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.

Dette gør ham tydeligvis oprigtigt bekymret.

»Jeg er helt bevidst om, at kommer stormfloden, og vi pludselig står med vand i alle husene herude, så vil alle kigge på mig og sige: Hvorfor fik du ikke bygget nogle diger? Og svaret er, at det har jeg ikke gjort, fordi lovgivningen gør, at vi ikke kan bygge de diger, vi gerne vil have. Borgere og politikere har været enige om, at vi går efter et fremskudt dige ude i Natura 2000-området,« siger borgmesteren.

Går rundt med Dragør-hatten i hånden

Den statslige arbejdsgruppe, der skal se på kystsikringen omkring hovedstadsområdet og den kritiske infrastruktur, kommer med deres endelige rapport ved årsskiftet. Men selvom det er vigtigt at gøre sit forarbejde, mener Kenneth Gøtterup nu, at det er tid til at se handling.

»Jeg håber så sandelig ikke, at de putter det i en syltekrukke eller siger, at der skal flere betænkninger til. Mit håb er, at vi i foråret 2025 har en regeringsbeslutning omkring kystsikring i hovedstaden, og vi ved, hvordan det kommer til at se ud for Dragør. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at lægge politisk pres på, at der bliver truffet en beslutning,« siger han.

Selvom bekymringsrynkerne i panden bliver dybe under snakken om kystsikringen, er han fortrøstningsfuld, fordi han blandt transportordførerne, som han alle har opsøgt med Dragør-hatten i hånden, møder forståelse for, at lovgivningen og økonomien skal give Dragør mulighed for at bygge et fremskudt dige.

»Det er idealmodellen for mig. At det bliver så lavt som muligt, men så højt, at det er forsvarligt for Dragør. Og at det er et dige, der kan bygges på over tid,« slår Kenneth Gøtterup fast og understreger, at han vil blive ved med at tale Dragørs sag over for folketingspolitikerne, de landsdækkende medier og til alle de debatarrangementer om kystsikring, han kan komme til.

»Det gør jeg ud fra den tanke, at jo flere gange vi kan få italesat Dragør Kommunes udfordringer, jo flere er der forhåbentlig, der vil lytte efter. Det betyder, at jeg for første gang i oktober ikke deltager i kommunalbestyrelsesmødet, fordi jeg er inviteret til debataften i Dansk Arkitekturcenter, hvor der er et arkitektfirma, der har foreslået, at man skal stoppe kystsikringen, og så skal man lade Amager oversvømme. Jeg mener, at jeg bør være til stede for at diskutere det,« bemærker han lidt tørt.

Stabil økonomi er kernen i alt

Kenneth Gøtterup understreger, at uanset hvordan digeløsningen ender, så er det noget, der kommer til at forandre Dragør for altid. Og det er faktisk noget af det, der gennemsyrer mange andre af hans politiske holdninger og beslutninger, forklarer han. Altså hvad det er, han efterlader andre at bygge videre på. 

»Jeg tænker altid på, hvordan de beslutninger, jeg træffer, påvirker dem, der kommer efter mig. Mine beslutninger skal ikke lukke for mange døre, men i stedet sikre så mange muligheder som muligt,« siger han.

Netop derfor er en af hans omdrejningspunkter for alle emner en stabil økonomi. Det har Dragør Kommune fået, mener han, og det er han stolt af. For han mener, at økonomien har sejlet op og ned i stærk bølgegang i alt for mange år. Nej, smult vande, om han må bede.

»Selvom vi har fået stabiliseret økonomien og er ved at bygge kassebeholdningen op, må vi ikke hvile på laurbærrene. For vi er en overudligningskommune. Det vil sige, at vi ikke får lov til at beholde meget af vores overskud. Og vi er heller ikke en kommune, der kan vækste os ud af uforudsete udgifter. Vi har simpelthen ikke mange steder at bygge ud. Så vi skal klare os med det, vi har. Derfor er det så vigtigt, at vi har styr på pennalhuset,« siger Kenneth Gøtterup.

Tilpasning er ikke besparelse, men ansvarlighed

Så selvom kommunen nu har opnået de 50 millioner kroner i likviditet, som han lovede at gå efter i sidste valgkamp, vil han gerne nærmere de 80 end de 60 millioner for at føle sig helt sikker.

»En kommunes budget kan jo på mange måder sammenlignes med en husholdningsøkonomi. Jo mere overskud, jo mere ro er der, selv hvis fryseren lige pludselig går i stykker,« siger Kenneth Gøtterup.

Han vil gå langt for den ro. Og han mener, at det er helt rigtigt at have arbejdet for fokus på budgetoverholdelse – og at det er det allervigtigste for at sikre velfærd.

»Jeg kritiseres for, at firetrinsmodellen, jeg har indført for budgetoverholdelse, er for rigid. Men i min bog er det ikke en besparelse, hvis man har fået ti millioner kroner og ikke har kunnet holde sig inden for den ramme. Så er det en tilpasning at finde ud af, hvor pengene så skal komme fra. Ansvaret er tydeligt, og en af dine vigtigste kompetencer som leder er at overholde dit budget. For når kassen er tom, skal vi ud og sænke servicen,« siger Kenneth Gøtterup og understreger igen, at overholdelse af budget er det altafgørende for, at vi altid kan regne med den service, vi er blevet lovet – i stedet for at servicen går op og ned som en yoyo.

»Det kan godt være, at det er en konservativ tilgang. Men så synes jeg, at det er en god tilgang,« lyder det fra borgmesteren med et lille grin.

Borgerne skal inddrages

Han oplever, at lederne i kommunen er meget ansvarlige for den måde, de bruger penge på. Men han er godt klar over, at man inden for alle områder gerne ser endnu flere penge.

»Borgernes forventning til service har været stigende, men det har kommunernes økonomi ikke. Der er dermed opstået et velfærdsgab – ikke bare i Dragør, men i de fleste andre kommuner. Derfor ligger der også et vigtigt arbejde i det demokratiprojekt, vi skal i gang med, hvor vi vil inddrage borgerne i, hvordan vi skal bruge vores penge,« siger Kenneth Gøtterup.

Han mener ikke, at det er borgernes ansvar at få velfærdssamfundet til at hænge sammen. Men han mener, at man ved at få en snak med dem om, hvor det er vigtigt at prioritere, kan øge forståelsen for, at man ikke kan få alt, man vil have. Dermed kan de bedre se nødvendigheden af at tage stilling til, hvad de så helst vil have.

Kenneth Gøtterup er i samme tråd meget optaget af, hvordan vi som civilsamfund kan bakke op om velfærdssamfundet. Ikke, fordi vi skal have færre plejehjemspladser og mindre hjemmehjælp. Tværtimod. Men der er behov for at udskyde den tid, hvor man har brug for hjælp, så længe som muligt. Både for den enkeltes livskvalitet, men også for at sikre, at der i fremtiden er nok hænder til at passe den stigende gruppe af ældre.

»Jeg har eksempelvis lige været nede og tale med den gruppe, der arbejder med lodsbådene. Deres fællesskab holder hjemmeplejen væk, fortalte de mig. Det er civilsamfundet, når det er bedst. Jeg synes, at vi skal til at tænke meget mere på, hvad vi kan gøre for hinanden og for naboen. Det har en kæmpe forebyggende effekt. Det er også derfor, at det, de laver på Wiedergården, er så fantastisk og vigtigt,« siger Kenneth Gøtterup.

Analyser er afgørende

De ekstra fire millioner, der blev fundet i budgettet for næste år, skal fordeles på henholdsvis ældreområdet og skoleområdet. Men han er ikke vild med at pege på konkrete ting, de skal bruges på. For ham er det afgørende, at pengene bruges på de ting, som en række forskellige analyser, der er sat i gang, peger på, at de kan gøre mest gavn.

»Jeg kunne have mange ønsker, men det er måske ikke de rigtige. Derfor er vi nødt til at afvente analyserne,« siger han.

At turde indhente ekstern hjælp til analyser er en anden af de omdrejningspunkter, han vender tilbage til mange gange i samtalen. Ifølge ham er det ikke et svaghedstegn som lille kommune at trænge til hjælp udefra. Tværtimod. At indhente hjælp fra de rette fagkompetencer til grundige analyser er hele grundlaget for at sikre en bedre service til borgerne. For så får man hele tiden peget på de nogle gange lidt kedelige indsatser som at ændre arbejdsgange og strukturer, der kan være hele nøglen til, at August har det godt i skolen, og gamle Petra får den bedste behandling.

»Dragør Kommunes svaghedstegn har været, at rigtig meget har bygget på fortællinger. Her mener jeg, at vi skal sørge for at stoppe op og analysere. Og da vi har en lille administration, skal vi ikke være bange for at hente hjælpen udefra,« siger han og peger på, at det blandt andet drejer sig om Enggården, hvor kommunalbestyrelsen afventer en tilbundsgående analyse af netop arbejdsgange, organisering og den sundhedsfaglige kvalitet.

Kultur og fritid skal støttes mere

Hvis der er ét område, Kenneth Gøtterup skal pege på, som godt kunne trænge til et løft – måske flere penge eller en anden måde at bruge dem på – er det kultur- og fritidsområdet. Han mener, at man – nogle gange også ham selv – kan komme til at overse, hvor vigtig kulturen er for sammenhængskraften i et velfærdssamfund.

»Det handler jo om bibliotekerne, idrætsforeningerne og mange andre fritidstilbud. Her er der rigtig mange frivillige, der gør en kæmpe indsats. Og her kunne vi nok gøre noget mere for at understøtte deres arbejde. Vi må aldrig kommunalisere frivilligheden. Men vi skal sørge for faciliteterne, sikre rammerne og være nysgerrige på, hvorfor der er mange frivillige i Dragør, og hvordan vi kan understøtte dem,« siger han.
Han forklarer også, at hans ønske om at styrke kultur- og fritidslivet og have det lange perspektiv på i den sammenhæng, er baggrunden for, at han har holdt så meget fast i Kirkevej 56, som har været til stor diskussion. Han mener – som der var flertal for i kommunalbestyrelsen – at det grønne område skal genudlejes. Ikke braklægges for et EU-tilskud eller for at øge biodiversiteten.
»Det kan da godt være, at vi kan tjene 400.000 på den mark nu. Men så er den braklagt for evigt. Og når marken ligger, som den gør lige op ad Hollænderhallen, er det oplagt at sørge for at holde den fri, så boldklubben eller andre klubber kan bruge den, hvis de får behov for at udvide,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.

Brug for diskussion om unges trivsel
At der er gode kultur- og fritidstilbud i Dragør, er ikke mindst vigtigt for at sikre de unges trivsel, mener borgmesteren. Det er enormt vigtigt i en tid, hvor flere og flere unge bliver udredt, får diagnoser og skal have specialforanstaltninger. Og at der samtidig er en stigende gruppe unge, der rapporterer om angst, depression og ensomhed.
»Det er svært at tale om, fordi man så hurtigt kan blive beskyldt for ikke at ville børn det bedste. Men det er netop det, jeg vil. Jeg mener dog, at hvis antallet af diagnoser stiger, så tror jeg ikke, at det handler om børnene. Så handler det om strukturer. Og så er det det, vi er nødt til at se på. Og min bekymring er, at vi kommer til at svigte de svageste, der har det rigtig dårligt og virkelig har brug for hjælp, fordi vi er nødt til at hjælpe så mange,« siger han.

Han vægter sine ord med omhu og bliver ved med at understrege, at de børn og unge, der har det dårligt og har alvorlige psykiatriske diagnoser som angst og depression, skal have al den hjælp, de kan få.

»Når så mange unge rapporterer om, at de mistrives, må man være nysgerrig på, hvem der har det virkelig dårligt, og hvem der oplever knubs, der er helt almindelige og ikke nødvendigvis en livskrise. Hvorfor oplever de det sådan? Har vi for travlt? Er det mediestrømmen?« spørger Kenneth Gøtterup.

Uden at negligere den mistrivsel, der fylder meget i medierne i disse år, er hans oplevelse dog, at de unge i Dragør generelt har det godt. I den sammenhæng mener han blandt andet, at UngDragør har været en kæmpe succes, fordi etableringen af denne fælles enhed ifølge ham har sikret, at ungdomsklubberne og ungdomstilbuddene ikke ligger i konkurrence med hinanden, men i stedet samarbejder om at sikre det fedeste ungeliv.

Derudover peger han på Dragør Boldklub, spejderne og musikskolen som stærke tiltag i byen, der gør en hel masse for ungdomslivet, og som kommunen gerne vil støtte og samarbejde endnu mere med.

Alkoholdebuten vil altid være forældrenes ansvar

Lige på nuværende tidspunkt kan man dog ikke tale om de unge i Dragør uden også at tale om alkohol. For der har været debat om, hvordan man kan udskyde de unges alkoholdebut, i kølvandet på den ungeprofilundersøgelse, der viste, at de unge i 7., 8. og 9. klasse i Dragør drikker en del mere end landsgennemsnittet.

»Min grundholdning er, at jo senere alkoholdebut som ung, jo bedre. Al forskning viser, at det er godt. Jeg synes, at vi som kommune har en forpligtelse til at skabe oplysning, rådgivning og vejledning, der gør, at forældrene kan understøtte de unge i at have så sen alkoholdebut som muligt. Men det er forældrenes ansvar at sætte rammerne for deres børn. Vi skal som kommune ikke moralisere eller diktere,« lyder det fra Kenneth Gøtterup, der igen vægter sine ord med omhu. 

Han har tydeligvis – og muligvis en konservativ – indre kamp på det her område i forhold til, hvad kommunen skal blande sig i, og hvad der er forældrenes bord.

»Vi tog jo en beslutning for fire-fem valgperioder siden, der hed, at der ikke må serveres alkohol i kommunale bygninger, når der er børn til stede. Det er vigtigt, at vi som voksne er rollemodeller. Og man kan altså godt mødes til juleklip i 0. klasse, uden at der skal rødvin på bordet. Vi skal også som kommune lave tilbud uden alkohol, som de unge har lyst til at deltage i,« siger han.

Han synes dog egentlig ikke, at det er hans rolle at bestemme, hvad 9. klasserne skal lave på sidste skoledag, selvom et flertal i kommunalbestyrelsen er gået ind i netop dette arbejde for at sikre, at der ikke serveres alkohol på en cykelrute rundt til forældrene – og at der laves en kommunal og alkoholfri festival for de unge i stedet for private fester med fri bar.

»Egentlig synes jeg, at det er noget, man må tage i klasserne. Og at forældrene må prøve at støtte deres børn og give dem den ballast, der gør, at de ikke drikker. Jeg har to voksne børn. Men vi satte da grænser for dem. Vi sagde til dem: I skal ikke drikke. Og vi tog konflikterne med dem om, at de skulle være hjemme til et bestemt tidspunkt – også selvom det måske var tidligere, end deres kammerater skulle være hjemme,« siger Kenneth Gøtterup.

Han tror på Erhvervsområde Nord 

Kenneth Gøtterup er heller ikke bange for en helt anden konflikt. Den, der handler om Erhvervsområde Nord eller A. P. Møllers Allé 2, som han kalder det.

Han lader sig ikke ryste af den heftige debat, der har været om området, men holder fast i troen på, at alle vil kunne se den sunde fornuft i projektet.

»Det er en vigtig debat at have. Men jeg har fuld tillid til, at som tiden går, så vil folk forstå og blive glade for udviklingen,« siger han.

Han tror, at den hidsige debat skyldes en del misforståelser hen ad vejen, som beslutningsprocessen måske også har sin del af skylden for. I stedet for at starte med at lave en lokalplan for området besluttede kommunalbestyrelsen at starte med dialogen med grundejerne, fordi det ikke er kommunens jord.

Området blev for 19 år siden udpeget som potentielt erhvervsudviklingsområde, men det er ejet af henholdsvis en privat borger, lufthavnen og to erhvervsdrivende. Kommunalbestyrelsen bad grundejerne om at komme med nogle investorer, der kunne give et bud på, hvordan området kunne udvikles.

»Jeg synes, at det var en ansvarlig måde at gøre det på. Men en konsekvens af det har jo så været, at debatten er kørt,« siger han.

For da det første udspil fra en mulig investor kom, lød det på nogle meget store haller med mulighed for store lager- og logistikvirksomheder. Det ønskede kommunalbestyrelsen ikke.

Den oprindelige vision lød på mindre håndværksvirksomheder og gerne firmaer med fokus på grøn udvikling og bæredygtighed. Der kan – desværre, mener borgmesteren – ikke ligge tandlæger, psykologer og fysioterapeuter på denne del af A. P. Møllers Allé, fordi lovgivningen siger, at det er for støjfølsomme erhverv til at placere så tæt på lufthavnen. Også selvom det kun er få meter tættere på lufthavnen, end den første erhvervsområde på A. P. Møllers Allé ligger.

»Efter det første forslag blev fremlagt, som vi afslog, har vi arbejdet for at finde ud af, hvor meget vi kan detailregulere, hvilke virksomheder der skal ligge der. Og vi kan heldigvis regulere en del. Men så har debatten jo bare kørt, og nogle bliver ved med at sige, at det er de her store haller, der kommer til at blive bygget. Men det er det altså ikke,« slår Kenneth Gøtterup fast.

Han ser stadig et spændende erhvervsområde med mindre virksomheder for sig, som kan skabe flere arbejdspladser og sikre, at færre skal pendle, samt at endnu flere vil bo i Dragør.

»Der er en masse synergi i det her projekt. Og vi har altså ikke mange områder, vi kan udvikle på. Så når vi får muligheden, så mener jeg også, at vi er forpligtet til at gribe den mulighed. Men selvfølgelig med respekt for, at vi gør det, så det passer ind i byen. Det er derfor, at vi gør det,« siger han.

Kommune, butikker og borgere har ansvar for butikslivet

Når talen falder på erhvervsudvikling, havner den også naturligt på detailhandlen i Dragør. Og her har der været lidt bølgeskvulp på det seneste med blandt andet Lille Væl, der lukker, og den italienske restaurant, der er sat til salg.

»Det har min fulde opmærksomhed, om det her bare er en tilfældighed, eller om det er første bølge på vej mod en meget alvorlig udvikling. Det er fuldstændig afgørende for mig, at vi har et aktivt butiksliv på Kongevejen. For har vi ikke det, får vi en død bymidte. Jeg har derfor lige haft gadelauget inviteret til møde med vores erhvervsmedarbejder og mig og Erhvervshus Hovedstaden for at snakke om, hvad kan man gøre for at styrke detailhandlen. Og mange af de ting, Erhvervshuset pegede på fra deres strategi, gør vi i Dragør,« siger Kenneth Gøtterup.

Han peger blandt andet på, at lokalplanen sikrer, at man ikke kan få lov til at lave boliger i stueetagen på nogle af ejendommene langs Kongevejen. Her skal lokalerne lejes ud til butikker. Det særlige vilkår for butikkerne på Kongevejen er dog også, at der er mange regler for skiltning, tøjstativer og meget andet, fordi ejendommene langs gaden er bevaringsværdige og fredede.

»Det er jo altid til diskussion, om vi er for restriktive eller ej. Men grundlæggende har vi fået balanceret det mellem beboere og erhvervsdrivende. Og jeg synes, at det har et fornuftigt leje,« siger Kenneth Gøtterup.

Han mener, at de erhvervsdrivende skal have og har et fokus på at skabe gode arrangementer, at støtte hinanden og for eksempel dele hinandens opslag på Facebook. Og at have blik for, at et onlinesalg ikke behøver mindske salget og behovet for en fysisk butik – de to ting kan supplere hinanden, fordi borgerne efterspørger begge dele. 

»De erhvervsdrivende gør rigtig meget, og det skal de blive ved med. Og så skal de 14.600 borgere i Dragør huske, at de er nødt til at handle i Dragør, hvis vi fortsat gerne vil have butikker her. Vi har som borgere en forpligtelse til at støtte butikkerne så meget, vi kan. Og som kommune skal vi sørge for, at vi har et regelsæt, der gør, at butikkerne ikke dør. Så vi skal hele tiden have samtalen om, om der er behov for justeringer,« lyder det fra Kenneth Gøtterup, der blandt andet henviser til de udvidede muligheder for udeservering.

Kan jeg få det her i min by?

Han er dog ikke for alvor bekymret. For han har allerede hørt flere forespørgsler på de butikslokaler, der er blevet ledige. Og han mener, at vilkårene for at drive forretning i Dragør stadig er gode. Blandt andet fordi det baserer sig på et princip med mange år på bagen, hvor man har udpeget Kongevejen, Dragør Centret, Sydstrandscentret og Møllevej som lokationer at åbne forretninger på.

»Den centerstruktur har været god, fordi den er centreret om Kongevejen, men så er forretningerne alligevel blevet spredt ud over byen. Så den har virket, og den skal vi holde fast i. Men jeg tror, at vi alle skal blive bedre til at tænke – når vi har Fields og mange andre butikker langs vores vej til og fra arbejde: Er det her noget, jeg kan få i min egen by?« siger han.

Selvom klokken er ved at nærme sig 16.30, da han rejser sig fra lædersofaen, er arbejdsdagen langtfra slut. Hverken for ham som borgmester eller den gruppe kommunalbestyrelsesmedlemmer, han går ind i byrådssalen for at holde møde med. For de bruger – som i de fleste andre uger – mange timer på netop at tænke på og arbejde for dette: Hvad kan jeg gøre for min by?