Vi har modtaget:

UNESCO

Fordele ved udpegning

I 2018 sendte Dragør Kommune på baggrund af en kommunalbestyrelsesbeslutning fra 2017 en officiel ansøgning om optagelse på UNESCOs verdensarvsliste – en potentiel overraskende placering imellem pyramiderne i Egypten, Den Kinesiske Mur og Eiffeltårnet og et godt selskab med lidt over 1.100 seværdigheder i verden, herunder syv danske udpegninger. 

I slutningen af 2020 skulle de sidste papirer sendes af sted til UNESCO – men her fik nogle af partierne kolde fødder. 

På baggrund af usikkerheden besluttede vi i kommunalbestyrelsen at sende hele sagen i høring. Den er nu i gang og varer frem til den 7. marts. Høringsmaterialet findes på www.dragoer.dk 

I den senere tid er der dukket kritiske holdninger op til en fremtidig udpegning. 

Vil UNESCO pålægge Dragør nogle snærende bånd? Har vi råd til at være UNESCO-kulturarv? Bliver vi overrendt af turister? Og hvad med parkeringspladser? 

Jeg vil kort følge op på argumenterne i de følgende afsnit. 

Pålæg af snærende bånd

Mange læser fejlagtigt UNESCO som en art kulturarvens Michelin-guide, hvor hemmelige inspektører uanmeldt dukker op for at smage, om restauranten fortsat lever op til stjernerne. Det er helt forkert at se UNESCO på den måde. 

Vi skal udpege en site-manager, som er en art forbindelsesperson imellem Dragør og UNESCO. Denne skal med seks års mellemrum give en orientering om udviklingen i vores by. 

Da Dragør har en af Danmarks ældste og mest levende bevaringsindsatser understøttet af en bevarende lokalplan, er vi godt rustet til at administrere verdensarven. 

Vi ligger langt over laveste fællesnævner – medmindre en fremtidig kommunalbestyrelse på et tidspunkt ønsker at anlægge en containerhavn eller sanere den gamle by – hvilket næppe vil ske. 

Dragør Bevaringsnævn og Kommunalbestyrelse har igennem generationer støttet op om bevaringen af den gamle by og havn. Og museerne, frivillige organisationer samt lokalarkivet leverer højkompetent viden til hvem, der måtte ønske det. 

Men har vi råd til udpegningen af UNESCO? ... Jeg mener, at vi ikke har råd til at lade være! 

Med UNESCO får vi adgang til fonde, som vi ellers aldrig vil komme i nærheden af. Det viser erfaringerne med de øvrige udpegningssteder. Deres udtalelser peger i retning af store muligheder for at hente kapital til udvikling. 

Interesserede kan finde de samlede interviews i høringsmaterialet. Her er en kort opsamling: 

Roskilde Domkirke har fået flere betalende gæster, som betaler driften med personale. Roskilde Kommune har brugt verdensarven til at åbne dialog med fonde om velkomstcenter.

Christiansfeld har fået et samarbejde med andre UNESCO-sites. Det har givet dem et godt netværk at kunne trække på i forbindelse med håndtering af turisme. De forpligter sig til sigte højt i bygningsudviklingen. Der er pumpet stor kapital ind i form af opkøb og restaurering af centrale historiske bygninger m.m. UNESCO er blevet en dynamo for bredere udvikling – og det var nødvendigt, for byen var slet ikke på samme bevaringsniveau, som Dragør er. 

Stevns Klint: Tre fonde har støttet med 80 mio. kr. til velkomstcenter. Desuden er de kommet i betragtning ved fonde og puljer, som støtter med den videre udvikling. Stevns har arbejdet systematisk med turisme. De kan i dag blandt borgerne konstatere en stor opbakning til verdensarven. 

Vadehavet fik 61 mio. kr. i fondsstøtte til velkomstcenter. Befolkningen er stolte, og UNESCO har givet et kæmpe løft til området. 

Kronborg kender vi alle. Det er et gammelt kulturarvssted, hvor de omgivende værftsbygninger sammen med M/S Søfart er blevet flot indpasset. Helsingør Kommune fik i årene 2004–2013 i alt 213 mio. kr. til ny ravelin, ny værftsplads, nye kajanlæg og genskabt voldanlæg. Alt sammen ting, der understøtter Kronborg og har givet frirum til et endnu smukkere Kronborg. 

Parforcejagten i Nordsjælland vil bruge UNESCO til at få flere gæster, og borgerne er stolte af udnævnelsen.

Kongernes Jelling har kunnet bruge UNESCO i markedsføring til at få flere gæster. Men de udtaler også, at udpegningen alene ikke gør det. Der skal en aktiv markedsføring til for at få turisterne til at komme. De har fået store tilskud fra Bikubenfonden, Arbejdsmarkedets Feriefond, Augustinusfonden og A. P. Møllers Fond. Alene sidstnævnte gav i 2009 70 mio. kr. 

De danske udpegninger melder altså samstemmende om store muligheder for at kunne tiltrække rigtig mange fondsmidler på baggrund af UNESCO-udpegningen. 

Det er også meldingerne, vi får, når vi taler med rådgiverne om vores klima- og kystsikring. 

Og hvad skal vi bruge fondsmidlerne til? Der er masser – for eksempel et kulturhus på havnen, som partierne er enige om, at vi gerne vil have – dog uden at have fastlagte de konkrete anvendelser. I forbindelse med vores kæmpe projekt om klima- og kystbeskyttelse har vi i høj grad brug for fondsmidler til at få etableret en beskyttelse, som lever op til vores ønsker for at fastholde vores by og havns smukke og karakterfulde udtryk. Desuden måske en etablering af underjordiske parkeringsfaciliteter et sted? Vi får flere og flere biler, og det vil gøre indtryk på fonde, at bilerne ikke tager hele billedet fra UNESCO-Dragør. 

Hvor skal vi ellers få penge fra? Skal vi tørre udgifterne af på kommunens borgere via skatter – eller lade arbejdet udført i ringere kvalitet? 

Her vil UNESCO-udpegningen være en løftestang til støtte fra store danske fonde. For man lader jo ikke en verdenskulturarv gå til, vel?

Få udgifter i forhold til indtægter

Jeg har mange gange talt om det kulturhistorisk interessante ved at få Dragør udnævnt til UNESCO-verdenskulturarv. Og nu er tiden kommet til at tale om økonomien. 

Det kommer til at koste i størrelsesordenen 100.000–200.000 kr. årligt at have en site-manager kørende. Det er prisen for at kunne få adgang til fonde, hvis donationer mindst vil matche udgiften til vores nyopførte svømmehal, som kostede 65 mio. kr. Derfor vil jeg gerne tale til mine medborgeres forretningsmæssige forståelse og opfordre til, at dette – i kommunaløkonomisk henseende – lille beløb til aflønning af en site-manager ikke bliver en barriere. 

Jeg tror ikke, der er noget sted i verden, hvor en UNESCO-udpegning er foregået så prisbilligt for kommunen som i Dragør. Hele forarbejdet er sket med frivillig arbejdskraft af en gruppe, som har knoklet på med projektet i syv år. Udgift: 0 kr. og en masse frivillig »brain-power«. 

De fleste informationer har været tilgængelige på Historisk Arkiv Dragør, og Dragør Museum er åbnet med hele den kulturhistoriske klangbund, som er nødvendig for at agere velkomstcenter. 

Vi har det hele parat på affyringsrampen!

Dragør og turismen: Bliver vi overrendt?

De øvrige danske udpegninger fremhæver UNESCO som et værktøj til at fremme turismen. De vil gerne have flere turister. 

Det ville Dragør Kommune også for et par år siden, da vi i enighed sendte borgmesteren til Kina for at forhandle om mere turisme! 

Sådan er det ikke nu. På kort tid er bøtten vendt, og nu er der blandt nogle af byens borgere frygt for, at Drag-ør bliver overrendt af turister. 

Derfor er Dragør i gang med at udarbejde en ny turismestrategi, som sigter på at begrænse masseturisme og fremme en turisme, som er til gavn for vores by. 

Trenden i turismestrategien er vendt fra at være markedsføringsværktøj til at være et styringsredskab.

Vi må spørge os selv om, hvor mange turister, vi ønsker. Og hvem vi vil invitere. 

Her er der naturligvis modstridende ønsker, men jeg skal minde om, at Dragør havde intensiv færgetrafik til Sverige i årene 1960–1999. Ved 35-års-jubilæet i 1995 blev der gjort status: Der var overført otte millioner biler! Det er 230.000 biler om året – eller næsten 630 biler om dagen. Oven i dette kom to millioner busser og lastbiler. Faktisk overførte færgen gennem årene fra 1960–1995 hele 71 millioner passagerer! Det er godt 2 mio. om året – eller 5.557 om dagen, både sommer og vinter. Så hvad angår antallet af turister, er der godt nok langt op til færgefartens tidsalder – også selvom mange af dem »blot« kørte igennem byen. 

Kvalitetsturisme i Dragør

Det andet spørgsmål er, hvem vi vil invitere. 

Dragør er i gang med at udarbejde en turismestrategi og dermed åbne for en borgerdialog om, hvorhen vi skal rette vores markedsføring. Vi skal have en styret turisme. Vi ønsker kvalitetsturisme. For uden turisme er der risiko for, at handelen og cafélivet i byen dør ud, lige så stille og roligt. 

Ansatser til en ny turistpolitik fremgår i øvrigt også af høringsmaterialet. Her under coronaen er alting vendt noget på hovedet, og det er svært at se, hvor det hele lander. Men lad mig fremhæve nogle forslag til diskussion.

En målgruppe, som både hører naturligt hjemme i søfartsbyen og lægger penge i kassen, er sejlerne. Når det er godt vejr, bruger de penge på byens caféer og butikker – og det samme gælder, når det er dårligt vejr. Og de er tilmed oprigtigt interesserede i vores by og havn og dens spændende kultur. Vi har omkring 5.500 gæstesejlere pr. år. Og på hver båd er der cirka 2,5 besætningsmedlemmer. Det er i omegnen af 14.000 turister om året. 

Havneudvidelsen går snart i gang, og dermed kan vi sige velkommen til flere nye gæstesejler. 

Mange er interesserede i at besøge Dragør som individuelle dagturister – en stor del er faktisk fra andre dele af Amager. Men en del af dem kommer i egen bil – og det giver en udfordring med parkeringspladser. 

Desuden er Amarminoen jo kommet, og det er blevet en kæmpe succes – også for vores caféer, som ønsker at udvide om kap. 

Cykelturismen har længe været stor. Hvordan håndterer vi den ordentligt? 

Krydstogtturisterne er lige nu væk, og det giver os et pusterum til at finde ud af, om vi ønsker dem igen? 

Der er masser at tale om i udvikling af vores turismepolitik, og her skal vi være i »sync« med Dragørs borgere og handlende, så udviklingen tjener et fælles formål. 

Parkering

Uanset om vi bliver udnævnt af UNESCO eller ikke, er der brug for, at vi optimerer parkeringsforholdene i byen. 

Vi skal også se på flere parkeringspladser med mulighed for opladning af elbiler. 

I sommerperioden har vi Grusparkeringen, mens bådene er i vandet. Og denne plads er sjældent fyldt op. Men mangelfuld skiltning gør, at turisterne ikke ved, at de må og kan holde på pladsen. Det skal vi naturligvis have gjort noget ved inden sommerens rykind. 

Der er heldigvis allerede nedsat et rådgivende §17, stk. 4-udvalg, som ser på udfordringer og muligheder. 

Det lykkelige er, at en UNESCO-udpegning må forventes også at give os bedre muligheder for at skaffe fondsfinansiering af for eksempel et underjordisk parkeringsanlæg med ladestandere, hvis det er den vej, vi på et tidspunkt vælger at gå.

»What’s not to like?«

Jeg vil gerne opfordre alle til at lytte til argumenterne og støtte op om UNESCO. De øvrige udpegede steder viser en stor folkelig opbakning og stolthed. Byen og kommunen bliver et endnu mere attraktivt sted at bo og drive forretning fra. 

Vi får både et fantastisk markedsføringsværktøj og en stor finansieringskilde til også fremover at kunne huse en verdensarv. For hvem vil lade et verdensarvssted forfalde? 

Kom med dit høringssvar senest den 7. marts 2021. 

Med venlig hilsen
Ebbe Kyrø
Kommunalbestyrelsesmedlem for liste T, medlem af Økonomiudvalget, By-, Erhvervs- og Planudvalget, Dragør -Bevaringsnævn og Dragør Verdensarvsråd samt formand for §17 stk. 4-udvalget for Klima- og Kystsikring samt Havneudvikling