Vi har modtaget:

Dragør-modellen er en alvorlig trussel mod vores skoler

Passer borgmesteren på Dragør (VIII)

Torsdag kommer borgmesteren og et flertal i kommunalbestyrelsen højst sandsynligt til at godkende de økonomiske principper i det, der kaldes Dragør-modellen.

Liste T mener, at beslutningen vil blive den mest ødelæggende, der er taget på skoleområdet i mindst seks år.

Dragør-modellen er et lukket økonomisk »kredsløb«, der betyder, at budgettet til de tre folkeskoler, til specialskoler, til undervisningen i behandlingsskoler og til kørsel til specialtilbuddene så at sige hegnes ind. Så hvis der er merforbrug ét sted, skal det som udgangspunkt finansieres af de øvrige i modellen.

Vores tre skoler er generelt ret dygtige til at styre deres økonomi. Så det betyder på mere almindeligt dansk, at hvis der er flere elever, der får brug for et specialtilbud, end der er afsat penge til – eller kørslen til skolerne bliver dyrere, så skal vores tre folkeskoler spare for at finansiere merudgiften. Og vi har kun set stigende udgifter til specialområdet de senere år.

Udhuler vores folkeskoler

Det kan hurtigt få negative konsekvenser for skolerne. Ingen vikardækning, færre midler til bøger og undervisningsmaterialer, afskaffelse af den sidste lejrskole, færre ture ud af huset. Og hvis modellen køres helt ud – også færre midler til at støtte de sårbare elever i skolerne. Det kan få den konsekvens, at elevernes mistrivsel bliver så stor, at de får brug for et endnu dyrere specialtilbud, som så kan trække endnu flere penge ud af folkeskolerne. En nedadgående spiral.

Vi kan ende i samme ulykkelige situation som for seks til syv år siden, hvor der de facto var sat en stopper for visitation af børn ud af folkeskolerne. Det endte med fakkeloptog fra Dragør Skole til rådhuset.

Første negative skridt er allerede taget, inden de økonomiske principper er vedtaget.

I fredags blev kommunalbestyrelsen orienteret om, at der forventes et merforbrug på det specialiserede område på 2,3 mio. kr. i år, og skolelederne er sat i gang med at finde kompenserende besparelser på 1,3 mio. kr.

Dragør-modellen er inspireret af Nyborg-modellen, som skolechefen i Nyborg præsenterede for Dragørs kommunalbestyrelse i juni 2022.

I Nyborg er modellen også rullet ud over det specialiserede børneområde (serviceloven). Her har det de seneste måneder vist sig, at modellen har fået katastrofale følger for børnene og deres familier i Nyborg.

En rapport fra rådgivnings- og revisionsfirmaet BDO beskrev i december, at »særligt det store fokus på Nyborg-modellen er bekymrende«. Det har betydet, at børnene igen og igen er blevet tilbudt forebyggende indsatser, men ikke har fået den børnefaglige undersøgelse, der giver adgang til den dyrere støtte.

Det »medfører en risiko for, at barnet og familierne risikerer at blive parkeret i Nyborg-modellen, frem for at man tilbyder rette indsats på rette tid,« skriver BDO og anbefaler, »at Nyborg-modellen udfases«.

Derfor har Nyborg Kommune nu lavet en plan, der gør op med Nyborg-modellen på det specialiserede børneområde – og det bliver dyrt. At rydde op i det årelange svigt af børnene betyder, at udgifterne til det specialiserede socialområde i Nyborg vil stige med 57 mio. kr. næste år. I år gives der en tillægsbevilling på 25 mio. kr. En enkelt familie skal have efterbetalt tre mio. kr.

Derudover er socialministeren gået ind i sagen, og socialministeriet har tilbudt at sende en taskforce til Nyborg, medarbejdere hjemsendes, og der er tilsyneladende flertal for at undersøge borgmesterens rolle i sagen.

Det er meget dystre konsekvenser. Der ender vi forhåbentligt ikke i Dragør, men sporene bliver nu lagt ud for en negativ udvikling.

Det har aldrig været vigtigere at styrke den forebyggende og tidlige indsats og understøtte læringsmiljøerne i vores skoler, da børn og unges trivsel måske aldrig har været dårligere. Men det gør man ikke ved at lade almenområdet finansiere merforbrug på specialområdet.

Det er som at fodre hunden med sin egen hale, og det underminerer skolernes muligheder for at udvikle sig og leve op til skolepolitikkens vision om, at alle børn skal være glade for at gå i skole.

Det er især uforståeligt, fordi Dragør Kommune ikke udnytter sin serviceramme – altså det antal kroner og ører regeringen har meldt ud, at kommunen må bruge på velfærd. Dragør Kommune endte sidste år med at bruge 16 mio. kr. mindre end servicerammen.

Det er trist, at et af de allervigtigste velfærdsområder i kommunen på den måde overlades til at løse uløselige problemstillinger selv.

Med venlig hilsen
Annette Nyvang, Ann Harnek og Peter Læssøe
Kommunalbestyrelsesmedlemmer for liste T