Vi har modtaget:

Danmarks vildeste kommune

I forbindelse med rekruttering af en ny kommunaldirektør har Dragør fået en ny profil som »Danmarks vildeste kommune«. På et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget onsdag den 5. august skal udvalget godkende stillingsopslag og profil af ny kommunaldirektør.

På baggrund af interviews med Økonomiudvalgets medlemmer og de andre medlemmer af ansættelsesudvalget har rekrutteringsfirmaet Muus-mann udarbejdet en stillings- og personprofil på i alt 10 sider for en kommunaldirektør til »Dragør – Danmarks vildeste kommune«.

Hvordan denne betegnelse er tiltrådt af ansættelsesudvalgets i alt tolv medlemmer, foreligger der ikke noget om. Men mig forekommer det at være en mærkværdigt motto for vor kommune. Om der henvises til økonomi, kultur, befolkning, politik eller noget helt andet er ikke til at vide.

Det bliver spændende at se, hvordan en ny kommunaldirektør vil opfatte det, og om det vil smitte af på temaerne til det snart forestående kommunalvalg.

Er der måske en naturlig forklaring?

Med venlig hilsen
Claus Ehlers 

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Nedrivning af Glistrupgård

Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere

Historisk aftale sætter folkeskolen fri

Et bredt politisk samarbejde baner vejen for en skolereform, der giver lokal indflydelse og tilfredsstiller moderne uddannelsesbehov.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk