Vi har modtaget:

Bedre forhold for bådejerne i lystbådehavnen

Hvorfor er Konservative så indædt imod det?

Kenneth Gøtterup (C) må tale mod bedrevidende, når han i et indlæg på nettet skriver: »Finansiering af et havneprojekt, der senere viste sig meget dyrere end det optagne lån.« 

Skal vi ikke lige tage det helt roligt. Regeringen tilbød i forbindelse med coronabekæmpelsen gratis lån for kommunerne til nye investeringer. 

Her foreslog jeg igen mit mangeårige ønske, om at vi med dette gode tilbud burde gå i gang med tætning af Østmolen og opgrave havnebassinet. Det vil give bedre forhold for de næsten 400 bådejere samt skaffe ekstra 75 bådpladser til rigtig store både, hvor ventelisten er meget lang.

Lånet er til nul procent i rente og har en afdragstid over 10 år med 2 mio. kr. årligt – et beløb, som de 75 nye både løbende vil betale for. 

Det nye byråd kan efter valget vælge, om man vil fortsætte havneudvikling mod nord ind i Færgehavnen, mod syd ind i den yderste del af oplægningspladsen lige vest for Dragør Fort eller stoppe for ekstra bådepladser. Det bliver det nye byråds beslutning. Men jeg finder, at Konservatives modstand for at skabe bedre forhold for de nuværende bådejerne er lidt ejendommelig.

Det er min opfattelse, at Konservative siden 1990 oftest verbalt har været meget positive for nye tiltag, som kunne forbedre forholdene i Dragør. Men de har næsten hver gang haft et ultimativt ønske om at udsætte sagen til senere.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-, Erhvervs- og Planudvalget

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Nedrivning af Glistrupgård

Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere

Historisk aftale sætter folkeskolen fri

Et bredt politisk samarbejde baner vejen for en skolereform, der giver lokal indflydelse og tilfredsstiller moderne uddannelsesbehov.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk